Jeg kan ikke engang mærke hullerne i vejen takket være VDS

Volvo Dynamisk Styring er en teknologisk innovation i verdensklasse. Den forebygger ikke bare erhvervsskader hos chaufføren – den pynter faktisk på kørselsforholdene.

Chauffør bag rattet i en skov.

Volvo Dynamisk Styring (VDS) forbedrer lastvognens manøvredygtighed og øger chaufførens komfort og sikkerhed.

Sten Ragnhult.

Chefingeniør Sten Ragnhult var ansvarlig for udviklingen af nogle af hovedfunktionerne i Volvo Dynamisk Styring.

I takt med køretøjernes udvikling har styretøjet naturligvis også ændret sig. Det, der i starten var en enkelt stang, blev i løbet af det 19. århundrede udviklet til et rat, som i store træk ligner det, der bruges i moderne køretøjer. Det næste store udviklingstrin var den hydrauliske servostyring, som blev stadig vigtigere i takt med, at køretøjerne blev større og tungere. Nu er tiden kommet til det næste trin i udviklingsprocessen – Volvo Dynamisk Styring. 

– Ved lave hastigheder er et tungt lastet køretøj så let at manøvrere, at man kan styre det med én finger. Og ved motorvejskørsel giver det dynamiske styretøj uovertruffen retningsstabilitet, forklarer Jan-Inge Svensson, en af de ansvarlige for systemets software hos Volvo Trucks. 

Systemet er baseret på en klassisk mekanisk styring med en ratstamme fra rattet til styrehuset. Et hydraulisk servosystem leverer den kraft, som hjælper chaufføren med at dreje lastvognens hjul. Den vigtigste forskel på Volvo Dynamisk Styring og et konventionelt styretøj er en elektronisk styret elmotor, der er monteret oven på styrehuset.

Elmotoren er koblet til styrehuset. Ved lave hastigheder hjælper elmotoren med ekstra kraft, så det er utroligt let at manøvrere med lastvognen. Ved højere hastigheder kontrollerer elmotoren styretøjet og fjerner automatisk rystelser fra styringen. 

I starten hævdede jeg, at det var fuldstændig umuligt, og at det ikke kunne fungere, men med lidt hjælp fra vores dygtige kolleger i udviklingsafdelingen for førerhuse gik det.

Sten Ragnhult

chefingeniør, Volvo Trucks

Jan-Inge Svensson.

Jan-Inge Svensson var med til at udvikle systemsoftwaren i Volvo Dynamisk Styring.

Elmotoren kontrolleres ved hjælp af signaler fra en kontrolenhed, som overvåger styreudslaget. Den er hjernen i Volvo Dynamisk Styring. Ved hjælp af sensorer i forskellige dele af lastvognen indsamler kontrolenheden oplysninger om køretøjet. 

– Sensorerne sidder mange forskellige steder, og tilsammen giver de et fuldstændigt billede af, hvad der sker med lastvognen. De måler blandt andet lastvognens hastighed og hvilket gear (fremadgående eller bakgear), der er valgt, forklarer Sten Ragnhult, som er ansvarlig for udviklingen af systemets hardware. 

En af systemets vigtigste komponenter er sensoren i elmotoren. Den er monteret på en torsionsstang og måler den kraft, chaufføren bruger til at dreje rattet, samt styrevinklen. Disse data bruges herefter til at beregne, hvordan systemfunktionerne skal reagere for at give den perfekte styring. 

De oplysninger, der sendes til kontrolenheden, analyseres af systemsoftwaren. Herefter sendes der styresignaler fra systemet til elmotoren, som hjælper lastvognen til at kompensere for de forstyrrelser, sensorerne registrerer. Alt dette sker på mindre end et millisekund og giver optimal reaktion fra styretøjet.

En af de vigtigste funktioner i kontrolenheden er kompensationsfunktionen ved kørsel lige ud. Der kompenseres konstant, når ratstillingen svarer til kørsel ret fremad, og chaufføren behøver derfor sjældent at foretage ratkorrektioner for at kompensere for ujævne veje eller konstant sidevind. 

– Et godt eksempel på, hvad der kan ske, er, når friktionen i venstre og højre side varierer under bremsning. På grund af de asymmetriske kræfter mellem dækket og vejbelægningen vil lastvognen begynde at trække til den ene side, og rattet drejer. 

Lidt forenklet sagt kan Volvo Dynamisk Styring sammenlignes med et filter, der forbedrer de kørselsforhold, chaufføren oplever gennem rattet. Det siger sig selv, at sådan et system ikke kan udvikles fra dag til dag. Volvo Trucks påbegyndte udviklingsarbejdet for otte år siden. 

Elektriske komponenter i VDS.

Volvo Dynamisk Styring behandler masser af oplysninger fra lastvognen, f.eks. styretøjets vinkel, hjulhastigheder på forhjulene og køretøjets hastighed.

 

– Vi løb ind i en række store udfordringer undervejs. At finde plads til elmotoren i førerhuset var en kæmpeudfordring for os, der var involveret i arbejdet med de mekaniske systemer. I starten hævdede jeg, at det var fuldstændig umuligt, og at det ikke kunne fungere, men med lidt hjælp fra vores dygtige kolleger i udviklingsafdelingen for førerhuse gik det, siger Sten Ragnhult med et smil.

Arbejdet har dog mest været fokuseret på at udvikle systemets avancerede software. Udviklingsholdet arbejdede tæt sammen og udførte de beregninger, der var nødvendige for, at kontrolenheden kunne fungere korrekt.

Det er fantastisk pludselig at kunne styre lastvognen med én finger i situationer, hvor jeg tidligere har været nødt til at tage godt fat om rattet med begge hænder.

Henrik Gustafsson

lastvognschauffør

Henrik Gustafsson.

Da testchauffør Henrik Gustafsson begyndte at køre med VDS, fik han ikke længere ondt i skulderen.

Holdet blev hjulpet af en række testkørere, som var med til at gøre projektet til en succes. Disse chauffører udførte et hav af forskellige tests, hvor udviklerne var med i førerhuset for at finde ud af, hvordan chaufførerne gerne ville have styretøjet til at reagere. 

– Vi gav ganske enkelt chaufførerne mulighed for at teste en lang række scenarier, hvor reaktionen fra styretøjet varierede på mange forskellige måder. Ved at sammenholde de indsamlede data lykkedes det os at genskabe den optimale styretøjsreaktion i kontrolenhedens software, forklarer Jan-Inge Svensson.

En af de chauffører, der spillede en vigtig rolle under udviklingsarbejdet, er tømmerchaufføren Henrik Gustafsson. Han arbejder hver dag dybt inde i de svenske skove i en ny Volvo FH. De smalle skovveje er ofte mudrede og stiller enorme krav til såvel Henriks dygtighed som lastvognen. 

– Jeg har kørt testlastvognen i et år. Det har været enormt spændende og sjovt at deltage i udviklingsarbejdet. For eksempel ved jeg, at de ting, jeg opdager og gør opmærksom på, faktisk kan gøre lastvognen bedre for alle andre. 

Fuldt læsset vejer Henriks tømmerlastvogn 60 tons. At manøvrere sådan en lastvogn på de smalle og ofte dårlige veje er fysisk krævende. Selv den mindste sten eller rod mærkes tydeligt, og de konstante ratkorrektioner er en stor belastning, ikke mindst for chaufførens skuldre, ryg og hals. 

– I en periode kørte jeg lastvogn i Norge, hvor vejene ofte er smalle og snoede. Det gav en skade i min venstre skulder, og smerterne stråler ud fra skulderbladet. 

Henrik fortæller, at siden han begyndte at køre lastvogn med Volvo Dynamisk Styring, er smerterne helt forsvundet. 

– Nu kan jeg køre helt afslappet, selv på dårlige veje. Det er fantastisk pludselig at kunne styre lastvognen med én finger i situationer, hvor jeg tidligere har været nødt til at tage godt fat om rattet med begge hænder. Jeg kan ikke engang mærke hullerne i vejen, for systemet kompenserer simpelthen, så de ikke findes. 

De smalle skovveje er imidlertid ikke det eneste sted, hvor Henrik kan mærke en stor forskel. Et fuldt læsset tømmerkøretøj har et højt tyngdepunkt og er særlig følsomt over for ujævne vejbelægninger og sidevind. Eftersom systemet også kompenserer for disse uregelmæssigheder, kan Henrik imidlertid køre helt afslappet, også på større veje. 

– I skoven, hvor man kører langsomt, vil man helst have mindst mulig ratmodstand, mens man gerne vil have mere på hovedvejen. Systemet justerer ratmodstanden, så den svarer til min hastighed, siger han. – Jeg har allerede sagt, at den næste lastvogn, vi køber, skal have Volvo Dynamisk Styring! afslutter han med et smil.

Lignende indhold

Hvilke fordele har chaufførerne af Volvo Dynamisk Styring?

Perfekt stabilitet ved høj hastighed, fuld kontrol ved lav hastighed og langt mindre belastning af muskler og led. Siden det revolutionerende system Volvo Dynamisk Styring (VDS) blev lanceret i 2013, har det ændret mange chaufførers kørselsadfærd ...

Godt i gang med et lavere gear

I-Shift-familien har fået et nyt medlem: I-Shift med krybegear. Den nye gearkasse gør det muligt at starte fra stilstand med en last på op til 325 tons....

Den rette fornemmelse – sådan udviklede vi IFS

Opgaven var ganske klart defineret: at udvikle et affjedringssystem, der ville give Volvos lastvogne verdens bedste køreegenskaber og komfort. At nå målet var en lidt større udfordring....

Filtrer artikler

5 true 5