Saltudvinding fra en hvid plet på landkortet i Bolivia

Lyset er knivskarpt, og luften er tynd. På verdens største saltsø bliver både mennesker og maskiner sat på prøve. Lastvognschauffør Dario Machaca Colque har arbejdet her i mere end 30 år.

Salar de Uyuni, Bolivia.

Hvert år udvindes der omkring 25.000 tons salt fra Salar de Uyuni i Bolivia.

Dario Machaca Colque.

Dario Machaca Colque har arbejdet i saltørkenen i mere end 30 år.

Morgenens første solstråler begynder at titte frem over bjergtinderne, der omgiver saltsøen. Vinden frisker op over den endeløse slette, og den skarpe kolde luft bider i kinderne. For nyankomne viser den tynde luft sig i form af en let hovedpine.

– Jeg begyndte at køre Volvo-lastvogne her, da jeg var 14, og jeg har aldrig kørt andre mærker, siger Dario Machaca Colque, mens han klatrer ind i sin Volvo FH16, der holder uden for hans hjem i den lille by Colchani. 

Salar de Uyuni, eller Salar de Tunupa, som de lokale indianere kalder den, ligger i Potosi-provinsen i det vestlige Bolivia. Den er verdens største saltsø med samme areal som Los Angeles – 10.583 kvadratkilometer tætpakket salt.
 
I dag skal Dario læsse og transportere salt udvundet fra saltsøen. Inden han kører derud, henter han de lastarbejdere, der skal hjælpe ham i dag. De har en hård dag foran sig: Den store anhænger skal læsses med 25 tons salt – ved håndkraft og uden andre hjælpemidler end skovle. Derfor sørger Dario for at have frokost og drikkevarer med til arbejderne.

– Det er Edgar og hans bror Ivan. De er også her fra byen. Alle kender hinanden her, siger Dario, da de to lastarbejdere ankommer.

Edgar og Ivan klatrer op i anhængeren, hvor deres far Paulino, der også er lastarbejder, allerede sidder. 

Efter hver anden tur vasker vi lastvognene grundigt med vand. Derefter sprøjter vi dem med olie og fedt for at beskytte dem på de næste ture.

Dario Machaca Colque

lastvognschauffør

Lastarbejdere på lastvognens lad.

På hver eneste opgave skal Mario Machaca Colque bruge hjælp fra et lille hold lastarbejdere.

For 40.000 år siden var hele området en forhistorisk sø. Da vandet trak sig tilbage, blev saltsøen formet. Saltet danner store ottekantede former på det enorme plateau og knaser under hjulene, da lastvognen kører på det. Alle spor af vejen forsvinder i den hvide ødemark, og Dario navigerer ved at bruge bjergene i det fjerne som pejlemærker. Hans viden om lokalområdet er fænomenal.

– Overfladen består faktisk af to lag sammenpresset salt: et øvre og et nedre. Mellem dem er der et lag mudder. Det er ikke farligt at køre på saltet, men hvis du kører væk fra din normale rute, kan du få problemer. Nogle steder er overfladen blødere, og lastvognen kan synke dybt ned i saltet.

Solen stiger op over horisonten, og dens stråler kastes tilbage fra det hvide landskab. Solbriller er uundværlige. Darios ru hænder og rynkerne i hans øjenkroge vidner om et helt livs hårdt arbejde i konstant kamp mod det nådesløse lys. Saltsøen har været Darios arbejdsplads i mere end 30 år.

– Men de folk, der bor her, er stærke og sunde. Saltet er godt mod gigt og ledsmerter, forklarer Dario med et smil.

I årenes løb har Dario haft adskillige Volvo-lastvogne. I dag ejer han to Volvo FH16'er fra 2006 med 610 hk. Han har selv importeret lastvognene fra Europa. På Darios lastvogn sidder der stadig mærkater fra den forrige ejer, logistikvirksomheden DFDS i Danmark.

– Næste år regner jeg med at købe en Volvo-lastvogn mere, en 2008-model. Jeg vil importere den fra Sverige. 

Lastvogn på saltsøen.
Saltet skovles op.

Saltet skal læsses med håndkraft uden andre hjælpemidler end skovle.

Dario og 23 andre chauffører er medlemmer af »11. juli-kooperativet«, et chaufførkooperativ som udfører både indenrigs- og udenrigstransport til og fra området. Vejene omkring saltsøen er dårlige, og afstandene er store. Derfor bruges saltsøen som korridor til Oruro-provinsen mod nord, Cochabamba mod nordøst og nabolandet Chile mod vest.

Som medlemmer af kooperativet ejer chaufførerne selv deres lastvogne og deles om det administrative. Omkostninger og indtjening fordeles blandt medlemmerne.

For Dario og hans chaufførkolleger er det naturligt at køre Volvo – 20 ud af 23 køretøjer i kooperativet er Volvo-lastvogne.

– Om vinteren bliver her virkelig koldt, og visse andre lastvogne vil ikke starte. Vejene omkring saltsøen er meget ujævne. Andre lastvogne ryster i stykker og begynder at lække, og motorerne går ujævnt. Det sker bare ikke med Volvoer. De er robuste og kan klare de barske forhold.

Saltet fremskynder rustdannelsen, og arbejdet er derfor hårdt for lastvognene. Dario forklarer, at der er brug for en del vedligeholdelse:

– Efter hver anden tur vasker vi lastvognene grundigt med vand. Derefter sprøjter vi dem med olie og fedt for at beskytte dem på de næste ture.

Hvert år udvindes der omkring 25.000 tons salt fra Salar de Uyuni. Udvindingen er enkel, men kræver hårdt arbejde. Saltet er fugtigt og stables derfor med håndkraft, så det kan tørre natten over, inden det læsses.

I dette område er saltet fast nok til, at man sagtens kan køre med tunge lastvogne, men derovre er det blødere. Dér kan lastvognene synke ned i saltet.

Dario Machaca Colque

lastvognschauffør

Pludselig brydes den uendelige hvide flade af silhuetter i det fjerne. Efter lidt tid bliver de pyramideformede saltbunker tydeligere. Dario stopper lastvognen og forklarer Edgar, Ivan og Paulino, hvordan arbejdet skal udføres. Først skal tre saltbunker læsses på den ene side af anhængeren. Derefter skal lastvognen vendes, før der læsses yderligere tre bunker på den anden side. 
 

Salt læsses på en lastvogn.

Salar de Uyuni er 10.583 kvadratkilometer tætpakket salt – omtrent samme areal som Los Angeles. Når den er fuldt læsset, kører Darios lastvogn med 25 tons salt.

– Det er vigtigt at læsse fra begge sider, så der ikke opstår ubalance, forklarer Dario.

Han peger ud i det fjerne.

– I dette område er saltet fast nok til, at man sagtens kan køre med tunge lastvogne, men derovre er det blødere. Dér kan lastvognene synke ned i saltet.

Lige nu er saltsøen tør, men i regntiden i sommermånederne løber Popoo-søen i nærheden over sine bredder og dækker saltsøen med vand. Nogle steder kan dybden være op til én meter.

– Derfor opbygger vi et lager af salt i Colchani, inden regntiden sætter ind, og læsser derfra. Hverken vi eller producenterne arbejder på saltsøen i regntiden.

Paulino, Edgar og Ivan smider de sidste skovlfulde salt op på anhængeren. Arbejdet har taget lidt under tre timer. Herefter får de et lift tilbage til Colchani med en af de mange biler, der anvendes i områdets turistbranche.

Inden Dario kan nå at køre tilbage, bliver han og lastvognen fanget i en sandstorm. Vinden kommer susende fra den nærliggende stenørken og danner sandbrune skyer i horisonten. Et fint støv falder på saltsøen.

Dario sidder i førerhuset og venter på, at stormen løjer af.

– Som regel varer det ikke mere end en time, før den er færdig, forklarer Dario. Han tænder for radioen, hvor en nyhedsvært gennemgår de lokale nyheder i et rivende tempo.

Han får ret. Stormen driver over, og i det fjerne blæser skyerne væk fra saltsøen, mens Dario starter motoren.
 

Video fra Lofoten.

Volvo er det foretrukne lastvognsmærke på saltsøen. I øjeblikket er 20 ud af 23 lastvogne i det lokale kooperativ fremstillet af Volvo. Dario Machaca Colque importerer selv sine Volvo-lastvogne fra Europa.

Lastvognen

Tekniske data: Volvo FH16-trækker med brasiliansk fremstillet Randon-anhænger. Lastvognen er fra 2005 og er beregnet til lange afstande og tunge laster med sin sekscylindrede 16,1-liters rækkemotor med 610 hk og 2.800 Nm moment ved 1.000-1.500 o/min.

Det bruges den til: transport af natriumborat og svovl fra områdets miner samt salt fra saltsøerne, både udenrigs og indenrigs. En typisk opgave tager 14-18 timer. Cirka 70.000 km/år.

Lignende indhold

Sådan overlever man en af verdens farligste vejstrækninger

Forsigtighed, dygtighed og erfaring har holdt Juan Manuel Manrique i live i 45 år på en af verdens farligste vejstrækninger. Velkommen til Paso de los Caracoles i Chile....

Når naturen kalder – transport af afrikanske bøfler

At arbejde med dyretransporter i den sydafrikanske natur kræver ikke bare fremragende evner bag rattet. Det kræver også mod....

Inddæmmet fra havet

Nigerias største by ændrer lige så stille form. Det, der begyndte som en plan for at beskytte Lagos' eroderende kystlinje, har udviklet sig til at blive Afrikas største byggeprojekt Eko Atlantic – et nyt område, der opføres på land inddæmmet fra ...

Filtrer artikler

5 true 5