Inddæmmet fra havet

Nigerias største by ændrer lige så stille form. Det, der begyndte som en plan for at beskytte Lagos' eroderende kystlinje, har udviklet sig til at blive Afrikas største byggeprojekt Eko Atlantic – et nyt område, der opføres på land inddæmmet fra havet.

Bølgebryder i Lagos.

En otte kilometer lang bølgebryder med kælenavnet »den store mur i Lagos« beskytter Eko Atlantic mod det åbne hav.

Klokken 22 er de fleste af lastvognene parkeret inden for porten til den enorme byggeplads for Eko Atlantic. I gadelygternes skær er nogle muslimske chauffører i færd med at bede. Andre har rullet tynde måtter ud direkte på jorden og trukket et tæppe op over næsen. 

Matthew Ude klatrer ned fra sin lastvogn.

Matthew Ude har kørt lastvogn siden 1978 og har set store dele af Nigeria på jobbet.

Matthew Ude gør sig klar til at sove. Som på alle andre arbejdsdage har han kørt sin Volvo FMX til stenbruddet 150 km nordøst for Lagos for at hente granitblokke til den otte kilometer lange beskyttelsesmur, der adskiller Eko Atlantic fra havet. 

– Vi kører aldrig om natten. Det er for farligt. Risikoen for at blive standset af røvere undervejs er alt for stor, siger Matthew. 

Eko Atlantic er fremtidens Lagos. Det kommer til at omfatte erhvervs- og boligområder side om side på en kunstig ø på ti kvadratkilometer, der er under opførelse lige ved siden af området Victoria Island. Beskyttelsesmuren er blevet testet for at sikre, at den vil kunne modstå selv de værste storme, og området bag muren bliver fyldt med sand skrabet op fra havbunden. 

Volvo FMX på grusvej.

Stenbruddet ligger langt inde i skoven for enden af en grusvej med tæt bevoksning på hver side.

På lokalsproget yoruba betyder ordet eko »mennesker fra Lagos Island« – det folk, der oprindeligt boede her. Matthew stammer imidlertid ikke herfra. Han tilhører den etniske gruppe igbo, og han har kørt lastvogne frem og tilbage i Nigeria siden 1978. Hans job er blevet hans hobby. 

– Jeg lærte at køre lastvogn hos et fransk selskab, som brugte Renault-lastvogne. Dette er den første Volvo-lastvogn, jeg har kørt, og jeg kan godt lide den. Den har gode bremser, styringen er perfekt, og balancen er uovertruffet, selv når jeg kører med en tung last, siger han. 

Hver morgen seks dage om ugen kører Matthew fra Eko Atlantic klokken 4. Med på turen er hans assistent (som lokalt kaldes en »motorboy«), 24-årige Gift Mwaele, som hjælper ham i løbet af dagen. Gift vasker lastvognen, dirigerer Matthew under bakning på steder med begrænset plads og fungerer som et ekstra par øjne, hvilket er nødvendigt, når man kører i den intense trafik. Hver dag kører helt op til 200 lastvogne fra forskellige stenbrud til Eko Atlantic.

Vejene er dårlige, og trafikken er derfor vores største problem. Det kan faktisk være farligt at stige ud af lastvognen for at ordne en punktering.

Matthew Ude, lastvognschauffør

Dagens første stop er ved transportvirksomhedens kontor og værksted i Ibadan, hvor Matthew og Gift henter deres lastordre. Vejen derhen betragtes som en af landets hovedveje, men asfalten er fuld af lappede huller og i en elendig forfatning, og selv om trafikken er spredt her om morgenen, tager det dem mere end to timer at nå deres bestemmelsessted. 

Matthew Ude læsser sin lastvogn.

Seks dage om ugen henter Matthew Ude op til 30 kubikmeter granit i sin lastvogn. Granitten skal bruges til bølgebryderen ved Eko Atlantic.

 

Da de har fået deres lastordre, drejer Matthew væk fra hovedvejen og ind på en mindre vej, der til sidst bliver til en grusvej, som fører til stenbruddet. 

– Vejene er dårlige, og trafikken er derfor vores største problem. Det kan faktisk være farligt at stige ud af lastvognen for at ordne en punktering, siger Matthew.

Volvo FMX i trafikken i Lagos.

Turen mellem stenbruddet og Eko Atlantic kan tage op til fire timer afhængigt af trafikken.

På begge sider af grusvejen mod stenbruddet er bevoksningen tæt. Her og der ser man yamsplanter, maniok og af og til et banantræ. Lastvognen efterlader sig en let støvsky, og nogle gule sommerfugle flakser forbi forruden.  

Pludselig dukker stenbruddet op midt i skoven. Hvide lastvogne med gule tiptrailere kører i en lang række for at hente deres last. Der høres bankelyde og øredøvende brag, når granitblokkene læsses på lastvognene. Mens han venter på, at det bliver hans tur, benytter Matthew tiden til at sludre med de andre chauffører. 

De granitblokke, der skal bruges til den store mur i Lagos, har en diameter på helt op til halvanden meter, og lastvognene kan køre med laster på helt op til 30 kubikmeter. Det er således ikke vægten, der afgør, hvor meget sten lastvognene kan tage med til muren på hver tur – det er pladsen på ladet. 

Da Matthew og Gift er færdige med at læsse, vejer de lastvognen på vej ud. Og så er tiden inde til at køre tilbage til Lagos. Klokken er nu 14.30, og trafikken er langt tættere. Normalt tager det fire timer at køre tilbage til Eko Atlantic, og Matthew ved, at mørket vil være faldet på, inden han når frem. Der kan ikke blive tale om at stoppe for at spise. 

Taxier i Lagos.

Lagos er en af verdens hurtigst voksende byer, og trafikken kan være meget uforudsigelig.

– Vi kan ikke blive ved med at stoppe. Så når vi aldrig frem, siger han. 

Matthew og Gift tilbringer stort set hele arbejdsdagen i lastvognen. De har mad med og spiser, mens de kører. Når det hele bliver lidt langtrukkent, tænder Matthew cd-afspilleren. Mellem to luvslidte bibler ligger der opsamlings-cd'er med Paul Simon, Stevie Wonder, James Brown og country-stjernen Skeeter Davis. 

– Og så har jeg selvfølgelig også noget nigeriansk musik, griner Matthew. 

Han kommer fra det, der engang hed Biafra, og som nu er delstaten Enugu i det sydøstlige Nigeria. Hans far var handelsmand på markedet, men familien manglede penge, så Matthew var nødt til at gå ud af skolen efter syvende klasse.

– Vi var fem børn i min familie. Jeg var den eneste søn, og jeg var tvunget til at sørge for mig selv i en ung alder. At blive lastvognschauffør var faktisk min eneste mulighed, for jeg havde ingen penge at starte egen virksomhed for, og min familie havde ikke land nok til at brødføde os alle. 

Men at køre i Nigeria kan være temmelig uforudsigeligt. Matthew peger på en flod, der løber over sine bredder, når det regner meget. Så går trafikken i stå, og al transport må vente, til vandstanden synker igen.

At blive lastvognschauffør var faktisk min eneste mulighed, for jeg havde ingen penge at starte egen virksomhed for, og min familie havde ikke land nok til at brødføde os alle.

Matthew Ude, lastvognschauffør

Vi kører forbi en tankvogn, der væltede på vej i den modsatte retning om morgenen. De lokale fik hurtigt fjernet dens last. I dette tilfælde gik det godt, men nogle gange kan en gnist få det brandfarlige brændstof til at bryde i brand – med kvæstelser eller endda dødsfald til følge. 

Lastvognen og et par andre havarerede køretøjer i vejsiden understreger tydeligt Matthews beskrivelse af trafikforholdene i et land, hvor der ikke ser ud til at være nogen færdselsregler. 

Men Matthew kører forsigtigt og sikkert. Hjemme i Lagos har han kone og fire børn, men han ser dem kun om søndagen.  

Volvo FMX ved Eko Atlantic.

– Arbejdsdagen er lang, og jeg kan ikke komme hjem om aftenen. Trafikken i Lagos er alt for kaotisk. Men lørdag aften tager jeg hjem efter arbejde og tilbringer søndagen med familien. Vi tager som regel i kirke.    

I Nigeria falder mørket hurtigt på, og da Matthew kører ind på byggepladsen ved Eko Atlantic, er det allerede nat. En lang række lastvogne er kørt ud på molen for at læsse deres last af, hvor beskyttelsesmuren møder havet. 

Matthew Ude i skumringen.

Om søndagen tager Matthew Ude hjem til sig selv i Lagos og hygger sig med sin kone og fire børn.

Matthew venter i projektørlysets skær, til det er hans tur til at køre op, vende på den smalle mole, sætte i bakgear og smide granitblokkene i havet. Bølgerne slår rytmisk ind mod muren, og selv om temperaturen er faldet, er luften stadig varm, salt og fugtig. Det eneste, man kan se inde på kysten, er nogle få blege lys fra Lagos.

Arbejdsdagen er forbi. Matthew har en sammenrullet bylt bag sædet. Om aftenen tager han den frem og ruller den ud over de to forsæder i førerhuset. Her sover han. 

Klokken fire om morgenen er han atter klar til dagens arbejde, når de første lastvogne forlader Eko Atlantic og kører nordpå.

Lastvognen

Volvo FMX 6×4-trækker designet til tunge laster, tiptrailer fra Meiller-Kipper; D13 Euro 3-motor med en effekt på 400 hk 

På grund af de dårlige veje har Volvo-lastvogne, der leveres til Nigeria, en maksimumhastighed på 75 km/t.

Transportopgave: Indtil videre er der leveret 50 lastvogne til transport af granitblokke til den store beskyttelsesmur, der er under opførelse i Lagos omkring Eko Atlantic. 

Lignende indhold

Langt under jorden i København

Metrobyggeriet er i fuld gang i København. Jordkørsel i en storby med over en million indbyggere er en stor udfordring for lastvognschaufførerne. Johnny Olsen er en af dem. Her er hans historie....

Sådan overlever man en af verdens farligste vejstrækninger

Forsigtighed, dygtighed og erfaring har holdt Juan Manuel Manrique i live i 45 år på en af verdens farligste vejstrækninger. Velkommen til Paso de los Caracoles i Chile....

Når naturen kalder – transport af afrikanske bøfler

At arbejde med dyretransporter i den sydafrikanske natur kræver ikke bare fremragende evner bag rattet. Det kræver også mod....

Filtrer artikler

5 true 5