De bedst mulige kvalifikationer

Topkvalificerede chauffører er vigtige. Og for den svenske transportvirksomhed Jardlers Åkeri er de altafgørende.

Volvo FH fra Jardlers Åkeri

Jardlers Åkeri samarbejder med Volvo Trucks om at udvikle et skræddersyet træningsprogram til sine chauffører.

Andrew Low og Anna-Lena Kristoffersson

Andrew Low, chaufførunderviser hos Volvo Trucks, viser Anna-Lena Kristoffersson de nye funktioner på Volvo FH.

Den nye sølvfarvede Volvo FH er netop ankommet til Jardlers Åkeri i Lindesberg i Midtsverige. Den splinternye lastvogn glimter i solen, og Henrik Carlzon, virksomhedens flådeleder, er begejstret. 

– Det er vores anden nye Volvo FH. Det føles fantastisk! siger han. 

Jardlers Åkeri er en virksomhed med en lang historie. Den blev grundlagt i 1931. 

I dag er den en af en række svenske virksomheder, som leverer lastvognskomponenter til Volvo Trucks. I virksomhedens hjemby Lindesberg fremstilles akslerne til Volvo-lastvogne, og Jardlers Åkeri transporterer dem til lastvognsfabrikken i Göteborg. 

Tre af virksomhedens ni chauffører er til stede, da den nye lastvogn ankommer. Ifølge Henrik Carlzon er det en helt naturlig ting. 

– Chaufførerne har brug for en detaljeret gennemgang af alle de nye funktioner i lastvognen. Hvis der skulle ske noget, sparer vi både tid og penge, hvis chaufføren ved, hvad der er sket med lastvognen. 

Til stede ved overdragelsen er også Henrik Svedberg fra Volvo Trucks-forhandleren Tage Rejmes i Örebro Lastvagnar AB og Andrew Low, som er ansvarlig for chaufføruddannelse hos Volvo Trucks. 

– Jardlers Åkeri er et fremragende eksempel på en transportvirksomhed, der har valgt at investere i at uddanne sine chauffører. Det er den helt rigtige strategi. Det er nemlig chaufførerne, der virkelig kan spare store penge ved at bruge funktionerne i lastvognen rigtigt, siger Andrew Low. 

Vi ønsker at give vores chauffører noget igen, for de gør et fremragende stykke arbejde.

Henrik Carlzon

flådeleder, Jardlers Åkeri

Men uddannelse er ikke bare vigtig, når man skal lære en ny lastvogn at kende. 

Siden 10. september 2009 har alle lastvognschauffører i EU skullet have et kørekort med erhvervskompetence (CPC). Chauffører, som allerede havde et relevant kørekort, da lovgivningen trådte i kraft, skal gennemgå 35 timers chaufføruddannelse for at få deres CPC. Det er op til hvert enkelt EU-land at afgøre, hvornår denne uddannelse skal være gennemført. I Sverige er fristen fastsat til 10. september 2016. 

– Vi arrangerer ét CPC-kursus om året. I 2016 vil alle chauffører i firmaet have fået deres 35 timers undervisning, siger Henrik Carlzon.

Volvo Trucks-undervisning.

Fra venstre til højre: Henrik Svedberg, Henrik Carlzon, Anna-Lena Kristoffersson og Andrew Low.

CPC-undervisningen er inddelt i fem dele, som handler om effektiv kørsel, sikker transport, transportbranchen og lovgivning, sundhed, sikker kørsel og fokus på kunderne. Hos Jardlers Åkeri arrangeres undervisningen i tæt samarbejde med Volvo Trucks-forhandleren Tage Rejmes i Örebro Lastvagnar AB.

– Jardlers Åkeri har virkelig gjort meget for at give deres chauffører den bedst mulige undervisning. Sammen har vi udarbejdet en undervisningsplan, som kommer omkring alle dele af kurset, forklarer CPC-underviser Henrik Svedberg. 

Loven siger, at det er hver enkelt chaufførs eget ansvar at have eller indhente et gyldigt CPC. 

Jardlers Åkeri har imidlertid valgt at betale for CPC-undervisningen for alle virksomhedens chauffører.

– For det første ønsker vi at give vores chauffører noget igen, for de gør et fremragende stykke arbejde. For det andet er vi helt afhængige af at have chauffører med de bedst mulige kvalifikationer, siger Henrik Carlzon. 

Lastvognsproducenten Volvo Trucks stiller strenge krav til hver eneste fase af produktionsprocessen. For at måtte transportere aksler til Volvo-koncernens fabrikker skal Jardlers Åkeri have fire ISO-certifikater inden for miljø, trafik, arbejdsmiljø og kvalitet. 

Vi er helt afhængige af at have chauffører med de bedst mulige kvalifikationer.

Henrik Carlzon

flådeleder, Jardlers Åkeri

– For at få disse certifikater skal vi blandt andet uddanne vores chauffører løbende. Uddannelse er helt afgørende for os, siger Henrik Carlzon. 

Der er hektisk aktivitet omkring den nye lastvogn. Andrew Low og Henrik Svedberg demonstrerer, hvor nogle af lastvognens nye funktioner sidder. Mens det står på, stiller chaufførerne spørgsmål. 

En af chaufførerne er Anna-Lena Kristoffersson. Hun har arbejdet for Jardlers Åkeri i otte år.

– Når man er af sted, er det meget lettere, hvis man ved, hvordan de vigtigste nye funktioner fungerer, siger hun. 

Anna-Lena sætter sig godt til rette i førerstolen, og Andrew Low viser hende, hvor de nye funktioner på instrumentpanelet sidder. 

– Der er en hel del nye funktioner, men dem må jeg bare se at få lært at kende, siger hun med et smil.

 

Chaufføruddannelse.

Jardlers Åkeri er overbeviste om, at investeringen i chaufføruddannelse tjener sig hjem i forbedret produktivitet og driftstid.

FLÅDEN

Køretøjer: To Volvo FH16 med 700 hk (2013), to Volvo FH16 med 540 hk (2011), to Volvo FH med 480 hk (2009) og én Volvo FH med 500 hk (2011).

Andet udstyr: De fire Volvo FH16-lastvogne har Dynafleet. De to nye Volvo FH-lastvogne har Volvo Trucks' aktiv sikkerhedspakke ASAFE+ og intelligent fartpilot.

Brændstofforbrug: De to nye Volvo FH16-lastvogne bruger omkring 4,4 liter pr. 10 km. Forbruget for de to andre Volvo FH16-lastvogne er 4,7 liter pr. 10 km.

Lignende indhold

Til kamp mod chaufførmangel

Manglen på chauffører er noget, der bekymrer transportbranchen i øjeblikket. I Australien, hvor problemet er særligt akut, besluttede den administrerende direktør for Volvo Group Australia, Peter Voorhoeve, og hans kolleger at se problemet direkte i ...

Lettere lastvogne giver en højere nyttelast

Arclid Transport driver forretning på et meget konkurrencepræget marked og havde derfor brug for at maksimere nyttelasten og øge produktiviteten. Ved at investere i specifikke transportløsninger i kombination med chaufføruddannelse har flådeleder ...

Kørselssimulatoren – en virtuel fremtidslastvogn

Med en af verdens mest avancerede kørselssimulatorer er Volvo Trucks forrest i feltet inden for sikkerhedsforskning....

Filtrer artikler

5 true 5