Den første Volvo FH16 i Grækenland

Den græske gældskrise var hård for logistiksektoren. Men på trods af den vanskelige situation kan Marinos Vasilopoulos International Transport udvide.

Elias Marinos.

Elias Marinos, ejer af Marinos Vasilopoulos International Transport, har set sit firma overleve den økonomiske krise i Grækenland – og endda udvide.

Virkningerne af den græske gældskrise har været et hårdt slag for logistiksektoren. Men på trods af den vanskelige situation kan Marinos Vasilopoulos International Transport udvide.

I seks år har Grækenland kæmpet med en gældskrise, der har bragt landet på fallittens rand. Tidligere lånte bankerne ud til lokale virksomheder på fordelagtige vilkår, men nu er kreditten sluppet op. Landets erhvervsklima er ikke for sarte sjæle.

Marinos-lastvogn.

Marinos Vasilopoulos International Transport har 62 lastvogne, der kører med kølevarer over hele Europa.

 

– Selvfølgelig har vi mærket krisen, siger Elias Marinos, ejer af Marinos Vasilopoulos International Transport. 

Siden 2008 er antallet af virksomheder registreret i IKA, Grækenlands største sociale forsikringsfond, faldet med 119.000, eller 38 %. 

På logistiksiden er hundredvis af transportvirksomheder gået konkurs. Men midt i denne flodbølge af tilbagegang har enkelte virksomheder holdt sig oven vande og kan endda udvide. En af dem er Marinos Vasilopoulos International Transport, en transportvirksomhed med 62 lastvogne, der kører med kølevarer over hele Europa. 

– Krisen har tvunget græske transportvirksomheder til at være ekstremt velorganiserede og omkostningsbevidste for at overleve. Men sådan har det altid været hos os. Vi har altid været meget påholdende, udvidet lidt ad gangen og fokuseret på at tiltrække attraktive kunder.

Virksomheden, der har hjemsted i Megara, 50 km fra Athen, har klaret krisen, klaret sig godt og skabt vækst. Mellem 2008 og starten af 2014 er fem nye lastvogne kommet til. Marinos Vasilopoulos International Transport har nu 15 Volvo-lastvogne ud af en flåde på 62 køretøjer, og for nylig købte virksomheden en helt ny Volvo FH16 – den første i Grækenland. 

Dengang det var let at få kredit, kunne andre græske vognmænd, godt hjulpet af velvillige banker, finde på at købe ekstra lastvogne som et statussymbol. Men Elias Marinos har altid ventet, til han havde opgaver nok til at holde hver enkelt lastvogn beskæftiget.

Vi var forsigtige, mens alle andre brugte masser af penge, og det forhindrede, at vi fik problemer, da krisen ramte.

Elias Marinos, ejer, Marinos Vasilopoulos International Transport

Elias Marinos.

Elias Marinos, ejer, Marinos Vasilopoulos International Transport.

Marinos Vasilopoulos købte sin første Volvo-lastvogn (en F12) i 1985, netop da virksomheden begyndte at få flere internationale transportopgaver. Dengang ejede Dimitrios Marinos, Elias' far, virksomheden, og Elias arbejdede som chauffør. Volvo-lastvognenes høje kvalitet, og et stærkt partnerskab med Saracakis Brothers, som importerer og distribuerer Volvo-lastvogne i Grækenland, er grunden til, at han stadig kører Volvo, næsten 30 år efter, at den første Volvo-lastvogn blev indlemmet i flåden.

– Man kan da godt få en billigere lastvogn brugt, men Volvo-lastvognene holder bare bedre, selv under hårde forhold. Man kan mærke kvaliteten i hver detalje. Gearkassen er for eksempel fremragende. 

Når han taler om den nye FH16, som er den første i Grækenland, lyser han op. Kort tid efter at have købt den første sent i 2013 overvejer han nu at få en mere. 

Det har aldrig været let at drive logistikvirksomhed i Grækenland. Vejene i landet er kuperede og smalle, og trafikken i Athen med sine 3,8 millioner indbyggere står ofte stille. Færgeforbindelserne til de græske øer og andre lande betyder, at lastvognene altid skal nå frem til tiden. Ellers må de vente i timevis på den næste båd.

Jeg kan godt lide presset i det her job, og jeg kan lide at løse problemer. Det er lidt lige som at spille skak.

Elias Marinos, ejer, Marinos Vasilopoulos International Transport

En af krisens største eftervirkninger er, at presset på Grækenlands transportbranche om muligt er blevet endnu større. Likviditetsproblemer tvinger mange kunder til at udsætte ordrerne til yderste øjeblik.

– De venter ofte, til de har pengene. Hvis de ikke har pengene, afgiver de ikke ordren, og derfor får vi ofte ordrerne ind i allersidste minut.

I de fem år, krisen har varet, har indkøbskulturen også ændret sig drastisk. Det græske marked var tidligere præget af små familievirksomheder, men domineres nu i stigende grad af store spillere. Konkurrencen om at tiltrække kunder med god kredit er benhård i transportbranchen. Kapløbet om at kapre de store supermarkedskæder som Makro og Voudouris, Grækenlands største kødproducent, har været hårdt. Det er altafgørende at tiltrække og fastholde disse større kunder.

– Jeg kan godt lide presset i det her job, og jeg kan lide at løse problemer. Brikkerne skal bruges rigtigt. Det er lidt lige som at spille skak, siger Elias Marinos, som selv er en ivrig spiller: Hans kontor prydes af et skakbræt med brikker af sølv og guld.

Han har ikke noget imod det hårde arbejde, som ofte trækker store veksler på ham. Som teenager arbejdede han som chaufførassistent, og i tyverne blev han selv chauffør. Det gav ham et lidt andet syn på arbejde og livet generelt end mange af hans kolleger. 

– Jeg fik et bredere perspektiv. Jeg lærte, at man skal arbejde hårdt.

 

Volvo FH i græsk by.

I kølvandet på den økonomiske krise er konkurrencen i Grækenland blevet benhård, og det er altafgørende at fastholde sine kunder.

Flåden

Køretøjer: 62 lastvogne, heraf 15 Volvo-lastvogne:

  • En ny Volvo FH16 750 hk 4×2-trækker med Euro 5-motor og XL-førerhus.
  • To FH16 Classic 700 hk 4×2-trækkere med Euro 5-motor og XL-førerhus.
  • Fire Volvo FH16 Classic 600 hk 4×2-trækkere med Euro 5-motor og XL-førerhus.
  • Otte Volvo FH 480 hk Euro 5 6×2-trækkere med Euro 5-motor og XL-førerhus.

De fleste af lastvognene har I-Shift. 

Lignende indhold

Lettere lastvogne giver en højere nyttelast

Arclid Transport driver forretning på et meget konkurrencepræget marked og havde derfor brug for at maksimere nyttelasten og øge produktiviteten. Ved at investere i specifikke transportløsninger i kombination med chaufføruddannelse har flådeleder ...

Driftssikker optankning

Det kræver særlige køretøjer at optanke fly. Ved russiske lufthavne, hvor udstyret skal kunne bruges i dyb sne og ved temperaturer helt ned til -50 grader, kræver det teknik i topklasse....

Den teknologiske løsning

Det er altafgørende hele tiden at have opdateret viden om, hvor ens lastvogne er, og præcis hvad de kører med. Det var dette, Ben van Leeuwen fra Frigolanda opnåede....

Filtrer artikler

5 true 5