Sådan overlever man en af verdens farligste vejstrækninger

Forsigtighed, dygtighed og erfaring har holdt Juan Manuel Manrique i live i 45 år på en af verdens farligste vejstrækninger. Velkommen til Paso de los Caracoles i Chile.

Paso de los Caracoles, Chile.

Paso de los Caracoles i Chile, en af de farligste vejstrækninger i verden.

Juan Manuel Manrique, lastvognschauffør.

Jeg bryder mig ikke om at bo på hotel og spise på restaurant. Min egen mad er meget bedre, siger Juan Manuel Manrique.

Paso de los Caracoles – Sneglepasset – har fået sit navn på grund af de 29 langsomme sving, der fører lastvogne og personbiler fra 800 m over havet til den argentinske grænse i en højde på svimlende 3.200 m. Om vinteren er al op- og nedkørsel særdeles risikabel på grund af is og flere meter sne, og om sommeren udgør heden en ekstra belastning for bremser og motorer på de tungt læssede lastvogne.

– Når jeg ser en ulykke, spekulerer jeg over, hvad der fik netop dén chauffør til at køre for stærkt, og så tænker jeg på hans familie, som aldrig får ham at se igen, siger Juan Manuel Manrique på vej op ad den stejle stigning. – Forsigtighed og respekt, men aldrig frygt. Det har jeg lært af min far, og indtil videre har det virket.

I det næste sving giver han ekstra god plads til en lastvogn på vej ned i dalen. Chaufførerne hilser venligt på hinanden med et vink og et »goddag« gennem de åbne sideruder. Ved sving 10 peger han på en ødelagt container på skråningen mellem sving 10 og 12 og forklarer, at chaufføren på dén lastvogn kørte for hurtigt nedad med en last af vin fra Argentina. Anhængeren vippede ud over kanten og tog trækkeren med sig i faldet.

– Jeg tror, at chaufføren reddede livet ved at springe ud, inden lastvognen rullede ned ad bjerget. Han brækkede mange knogler og blev hårdt kvæstet, siger Juan Manuel alvorligt. – Men han overlevede.

Forsigtighed og respekt, men aldrig frygt. Det har jeg lært af min far, og indtil videre har det virket.

Juan Manuel Manrique

lastvognschauffør

Mens han kører gennem de skarpe sving på stigningen mod de chilenske Andesbjerge og Argentina, tager han aldrig blikket fra vejen. Hvert sving har et nummer. Sving 17, som har krævet flest menneskeliv, har fået tilnavnet Curva de la muerte – dødens sving. Hans øjne bliver smalle, da han kører forbi skiltet, men han er fuldt koncentreret. Han udpeger steder, hvor der er sket ulykker, både for nylig og for længe siden. Mange af ofrene var personlige venner, og det bliver tydeligt, at der eksisterer en slags broderskab blandt de chauffører, som ofte kører her på den vigtigste forbindelsesvej mellem Chile og Argentina.

Turen er den korteste rute fra havnen i San Antonio vest for Santiago i Chile til Mendoza-regionen i Argentina – og til Brasilien længere mod øst – og den er livsvigtig for områdets logistik. Alt bliver transporteret ad denne vej, fra bananer, der er kommet ned langs kysten fra Ecuador, til fabriksnye biler fra Asien. I dag er Juan Manuels kølevogn fyldt med 25 tons bananer på vej til Mendoza. Motorens moment og den rykfri gearkasse gør, at han kan koncentrere sig fuldt ud om den farlige vej.

Chaufførens verden – afsnit 6.
Juan Manuel Manrique.

Når jeg ser en ulykke, tænker jeg på chaufførens familie, som aldrig får ham at se igen.

Juan Manuel har tilbragt 45 af sine 64 leveår med at køre lastvogn over hele Sydamerika. Når han er afsted, efterlader han sin kone og fire voksne børn i hjembyen Mendoza i Argentina. Han tænker meget på sin familie, som til gengæld kan trøste sig med, at han aldrig har været ude for en ulykke. De ved, at hans højeste prioritet er at komme helskindet hjem til dem igen.

– Virksomhedsejerens holdning betyder meget for ulykkesstatistikken, forklarer han. – Nogle ejere er ligeglade med chaufførerne og presser dem for hårdt, eller udstyret er slidt og forældet. Det betyder altid flere ulykker.

Han forklarer, at den virksomhed, han kører for nu, aldrig har haft alvorlige ulykker, og at den er en af de største virksomheder på ruten mellem Chile og Argentina. Ejeren har et meget tæt forhold til sine chauffører.

– Det gør en stor forskel for ens kørsel, om ejeren ringer for at høre, hvordan man har det, spørger til familien og er oprigtigt interesseret i ens velbefindende, siger Juan Manuel. – For meget pres er ikke godt.

Virksomheden har 80 lastvogne med 30 mere på vej og specialiserer sig i køletransport. Samtlige lastvogne er Volvo FH'er, og virksomheden var den første i Chile til at købe den nye FH. Juan Manuel kører i en FH500-trækker fra 2015, som virksomheden netop har modtaget. Den har I-Shift-gearkasse og 6×2-akselkonfiguration. Hver chauffør har sin egen lastvogn, som derfor hurtigt bliver en god ven på vejen. 

Min far lærte mig alt om at køre lastvogn og om disse bjerge.

Juan Manuel Manrique

lastvognschauffør

– Udsynet, affjedringen og bremserne på de nye lastvogne er så gode, at de er langt mindre trættende at køre end de gamle, forklarer Juan Manuel. – De er også langt sikrere. Man sover virkelig godt i dem, så man vågner frisk og veludhvilet og klar til at køre næste dag. Sengene er komfortable, og lastvognene er virkelig et andet hjem. Jeg har aldrig haft en dag med uplanlagte afbrydelser på grund af tekniske problemer med en af disse her.

Mens solen synker ned mod bjergene, tilbereder han et aftensmåltid af oksekød og kylling i vejsiden og fortæller om de gange, hans kone tager med på turen.
 

Sving i Paso de los Caracoles.

Paso de los Caracoles fører trafikken op til grænsen til Argentina i svimlende 3.200 meters højde over havet.

– Ingen kan lave mad som min kone, siger han. – Men når vi er afsted sammen, er det mig, der laver maden. Hun får lov at holde lidt fri. Jeg bryder mig ikke om at bo på hotel og spise på restaurant. Min egen mad er meget bedre. Og sundere.

Han sidder lidt i sin stol og ser ud over bjergene, som har været hans arbejdsplads i så mange år og har bragt ham både glæder og sorger. Om et par år vil han gå på pension og tilbringe al sin tid med sin kone i deres hjem i det smukke Mendoza.

– Min far lærte mig alt om at køre lastvogn og om disse bjerge, husker Juan Manuel. – Han sagde engang, at Andesbjergene altid vil være der. Altid. Før eller siden skal vi alle dø, men Andesbjergene består.

Lastvognen

Model: Volvo FH 500-trækker model 2015 med I-Shift og 6×2-akselkonfiguration
Motor: 13 liters 6-cylindret rækkemotor, som yder 500 hk og 2.500 Nm moment ved 1.050-1.400 o/min
Anhænger: Utility-kølevogn fremstillet i USA med en kapacitet på 27,5 t
Opgaver: Kølevarer fra Chile til Argentina

Lignende indhold

Saltudvinding fra en hvid plet på landkortet i Bolivia

Lyset er knivskarpt, og luften er tynd. På verdens største saltsø bliver både mennesker og maskiner sat på prøve. Lastvognschauffør Dario Machaca Colque har arbejdet her i mere end 30 år....

Når naturen kalder – transport af afrikanske bøfler

At arbejde med dyretransporter i den sydafrikanske natur kræver ikke bare fremragende evner bag rattet. Det kræver også mod....

Inddæmmet fra havet

Nigerias største by ændrer lige så stille form. Det, der begyndte som en plan for at beskytte Lagos' eroderende kystlinje, har udviklet sig til at blive Afrikas største byggeprojekt Eko Atlantic – et nyt område, der opføres på land inddæmmet fra ...

Filtrer artikler

5 true 5