Sådan forandrer e-handel Kinas logistikbranche

E-handel forandrer ikke bare indkøbsmønstre i Kina, men også landets logistikbranche. Pludselig handler det hele om driftstid og effektivitet.

Volvo FH på arbejde i Shanghai

Kinas hurtigt voksende e-handelsbranche har vist sig at være lukrativ for transportvirksomheder som Sanxiao Logistics.

E-handel forandrer ikke bare indkøbsmønstre i Kina, men også landets logistikbranche. Pludselig handler det hele om driftstid og effektivitet.

Kinas e-handelsbranche stjal sidste år overskrifter verden over, da landet overhalede USA som verdens største e-handelsmarked. Hærskarer af kinesere, fra smarte unge byboer til landarbejdere, er nu begyndt at købe varer på nettet – nærmest fra den ene dag til den anden. På én rekorddag i november sidste år afgav kinesiske forbrugere 280 millioner ordrer hos landets største e-handelsfirma. Men Kinas digitale indkøbscentre forandrer ikke bare den måde, kineserne køber på. De forandrer også landets logistiksektor.

– Lige nu er det ikke så meget et spørgsmål om prisen. Det handler om at få varerne frem til tiden, siger Zhou Zhili, direktør for Sanxiao Logistics.

Zhou Zhili sidder bag et tebord skåret ud af en 1500 år gammel trærod på et kontor i udkanten af Shanghai. Han skænker te efter den traditionelle kinesiske fremgangsmåde, som indebærer at gøre bladene våde og skylle dem – og at stænke både kopper og bord med vand flere gange for at opnå den bedste smag. Fra sin plads bag dette tebord møder Zhou sine leverandører og kunder.

Vi har opbygget vores varemærke ved hjælp af vores Volvo-lastvogne. De er driftssikre, og det er vigtigt, når man vil have opgaver.

Zhou Zhili

direktør, Sanxiao Logistics

Zhou Zhili

Zhou Zhili, stifter og ejer af Sanxiao Logistics, driver en lastvognsflåde på 500 køretøjer.

Ved første øjekast ser Zhou Zhili meget traditionel ud. Helt tilbage til det 7. århundrede har myndighedspersoner i Tang-dynastiet drukket te og taget imod ved lignende borde. Med sit runde ansigt og velfriserede sorte hår minder han også om en anden historisk person: Mao Zedong, hvis ansigt stadig pryder offentlige pladser og pengesedler i Kina.

Men faktisk er Zhou et godt symbol på de enorme ændringer, der har forvandlet det moderne Kina i løbet af de seneste tredive år.

Han var bonde i et af Kinas fattigste områder, men i starten af 1990'erne skrabede han nok penge sammen fra venner og familie til, at han kunne købe og køre sin første lastvogn.

– Den første aften var jeg så lykkelig, at jeg sov i lastvognen, siger Zhou med et bredt grin.

Derfra arbejdede han sig op til at blive flådeleder hos Sanxiao, som dengang var et statsejet selskab. Da selskabets logistikdivision blev solgt fra og blev til en selvstændig logistikvirksomhed, blev Zhou direktør.

I dag er Sanxiao Logistics en stor virksomhed med mere end 20 logistikcentraler over hele Kina og en lastvognsflåde på 500 køretøjer, herunder et voksende antal Volvo-lastvogne. Zhou købte den første nye Volvo FH solgt i Kina. I dag ejer han otte FH-lastvogne fra den nye modelserie.

Virksomheden er også et godt eksempel på, hvor hurtigt selv store selskaber tilpasser sig forandringer i Kina.

Utroligt nok havde Sanxiao Logistics nærmest ingen e-handelsleverancer for et halvt år siden. I dag udgør de mere end 50 % af forretningen.

Volvo-lastvognene har været uundværlige i denne forandring, siger Zhou Zhili: – Vi har opbygget vores varemærke ved hjælp af vores Volvo-lastvogne. De er driftssikre, og det er vigtigt, når man vil have opgaver.

Zhou Zhili skænker te

Zhou Zhili sidder bag et tebord skåret ud af en 1500 år gammel trærod på sit kontor i udkanten af Shanghai.

Man skulle tro, at det ville være forholdsvist let at opbygge en virksomhed i en stor og blomstrende økonomi som Kina. På trods af markedets størrelse og landets hurtige økonomiske vækst kæmper transportbranchen imidlertid med overkapacitet og ineffektivitet. Mange virksomheder har derfor svært ved at tjene penge.

I kølvandet på store regeringsstøttede infrastrukturprojekter, som blev iværksat for at begrænse virkningen af finanskrisen i Kina, voksede lastvognsmarkedet drastisk og toppede med 1,3 millioner solgte lastvogne i 2010.

I dag er der ingen mangel på lastvogne på de kinesiske veje. Derfor ser man ofte lastvogne stå tomme uden for byerne, mens de venter på deres laster, og en tredjedel af alle lastvogne kører tomme tilbage efter en leverance.

For Sanxiao Logistics har nøglen til at drive en rentabel forretning i det hårde marked været at fokusere på levering af værdifuldt gods, herunder e-handelsvarer og tidsfølsomme opgaver.

Min filosofi er at skabe forandringerne, ikke bare følge dem.

Zhou Zhili

direktør, Sanxiao Logistics

For at øge sin effektivitet og håndtere den indviklede forretning hyrede Sanxiao talentfulde medarbejdere, blandt andet virksomhedens nuværende flådeleder, som har logistikerfaring fra den internationale virksomhed TNT. Og mens mange af konkurrenterne kører deres lastvogne hårdt, til motorerne taber effektivitet eller bryder sammen undervejs, har Sanxiao investeret i Volvo Guld Kontrakt-serviceaftaler for alle sine Volvo-køretøjer for at garantere maksimal driftstid og lavt brændstofforbrug.

– I dag forventer vi, at vores lastvogne kører 40.000 km om måneden. De kører uafbrudt, siger Zhou.

Kinas enorme størrelse er en del af forklaringen på, at e-handelsbranchen har vokset sig så stor. Via internettet kan folk i landets fjerne vestlige del nu få de samme fashionable varer som folk i det kosmopolitiske Shanghai.

Det er en stor udfordring at dække så stort et marked. Men det er også disse enorme afstande, der har givet Sanxiao mulighed for at blomstre. Det er især på disse lange ture, at virksomhedens investeringer i køretøjer, som giver høj brændstofeffektivitet og driftstid, tjener sig hjem. Den første nye, sorte FH, virksomheden købte, tilbagelægger eksempelvis 4.000 km på turen fra Shanghai til det vestlige Kina.

Selv trækker Zhou på skuldrene ad de udfordringer, det giver at udvikle virksomheden. – Udfordringer er også muligheder, understreger Zhou. – Min filosofi er at skabe forandringerne, ikke bare følge dem.

 

Zhou Zhili med en Volvo-lastvogn.

På kun seks måneder er e-handelsleverancer gået fra stort set nul til mere end 50 % af Sanxiaos forretning.

FLÅDEN

Volvo hele vejen

Køretøjer:  8 FH 440 6×2-trækkere, 6 FH 480 6×2-trækkere og 8 FH 460 6×2-trækkere fra den nye modelserie.
Arbejdsmiljø: Langturstransport i alle typer klima. Det sydlige Kina er subtropisk, mens temperaturen i det nordvestlige Kina kan falde til -20° C.
Udstyr: Alle Volvo-lastvogne har I-Shift og to køjer. De otte FH 460 6×2-trækkere har desuden avancerede funktioner som Volvo Dynamisk Styring, Sporassistent og Intelligent fartpilot.
Brændstofforbrug: 37 l/100 km for køretøjer med en vogntogsvægt på 55 tons.

Lignende indhold

Den teknologiske løsning

Det er altafgørende hele tiden at have opdateret viden om, hvor ens lastvogne er, og præcis hvad de kører med. Det var dette, Ben van Leeuwen fra Frigolanda opnåede....

Uptime Express i USA

Taylor White, vicedirektør hos AMX, har mange gode grunde til at vælge Volvo. Det nye Uptime Center i Greensboro, North Carolina, sparer virksomheden tid og penge....

Den første Volvo FH16 i Grækenland

Den græske gældskrise var hård for logistiksektoren. Men på trods af den vanskelige situation kan Marinos Vasilopoulos International Transport udvide....

Filtrer artikler

5 true 5