Lastvognsbranchen nærmer sig hastigt en digital revolution

Takket være telematik, konnektivitet, Big Data, skytjenester og internet of things står en digital revolution for døren i lastvognsbranchen. Det største potentiale er inden for serviceydelser, og her arbejder Volvo Trucks aktivt på at nå sit mål om nul uplanlagte driftsafbrydelser.

Internetsky.

Der kommer stadig flere lastvogne med netforbindelse, og det kan være med til at forbedre driftstid og produktivitet.

Online lastvogn på gade.

Lastvogne med netforbindelse kan konstant afsende data, og det gør det muligt at følge deres tilstand hele tiden.

Udviklingen af moderne informationsteknologi går så stærkt, at mange af de ting, der sker, kan lyde som science fiction. Per Adamsson tænker da også konstant på fremtiden i sit arbejde som direktør for strategi og forretningsudvikling hos Volvo Group Telematics. 

Med begreber som »skytjenester«, »Big Data« og »internet of things« forklarer han, hvordan ideer, der for ikke ret længe siden lød som ren fantasi, nu er ved at blive til virkelighed.  

– Nu, hvor vi har fået smartphones, er fordelene ved det, vi kalder konnektivitet, blevet tydelige i folks hverdagsliv, siger han.

Nu om stunder tager man konnektivitet for givet. Data sendes til den såkaldte sky via trådløse netværker. I skyen bliver dataene opbevaret, analyseret og distribueret via internetbaserede tjenester og skaber merværdi for forskellige brugere. 

– Al teknologi med en indbygget sensor, som har forbindelse til internettet, skaber brugerinformation. Og hvis der er ét sted, hvor IT-udviklingen foregår med rasende fart, er det i automobilbranchen. I dag skaber køretøjer enorme mængder data, og det har den merværdi, at de øger effektiviteten af vores transportløsninger og serviceydelser, forklarer Per Adamsson.

Faktisk er køretøjer allerede verdens næststørste forbrugere af data efter husholdningselektronik. 

– Når køretøjerne bliver smarte, kan vores kunders virksomheder blive mere rentable.

Forskellen på smart teknologi og almindelige maskiner og apparater er måden, brugerinformationen anvendes på.

– Vores ultimative mål er, at datasystemerne bliver selvlærte. Sagt på en anden måde: At de kan drage statistiske konklusioner ud fra dataene og skabe maksimal effektivitet uden at behøve en kommando fra brugeren. Ét eksempel kunne være, at kaffen er klar, uden at du selv har tændt for kaffemaskinen. Systemet har lært, hvornår og hvordan du gerne vil have din kaffe, og derfor skal du ikke selv tænke på at tænde den!

Og hvis der er ét sted, hvor IT-udviklingen foregår med rasende fart, er det i automobilbranchen.

Per Adamsson

direktør for strategi og forretningsudvikling, Volvo Group Telematics

Lastvogn med netforbindelse på værkstedet.

Ved hjælp af telematik kan værkstederne bestille reservedele og booke mekanikere i god tid inden lastvognens serviceeftersyn.

I takt med udviklingen af dette økosystem af smarte apparater bliver også lastvogne mere intelligente. Præcis hvordan konnektiviteten vil forandre transportbranchen, er stadig uvist, men nogle udviklingstendenser er tydeligere end andre.

Hayder Wokil, direktør for kvalitet og driftstid hos Volvo Trucks, er overbevist om, at fremskridtene inden for konnektivitet vil revolutionere serviceydelser i lastvognsbranchen: – Når lastvognens komponenter selv kan fortælle os, hvordan de har det, får vi helt nye muligheder for at forebygge uplanlagte driftsafbrydelser, siger han. 

Driftstid – lastvognens arbejdsparathed – bliver mere og mere vigtig i transportbranchen, hvor stadig skrappere krav gør uplanlagte driftsafbrydelser til en stadig dyrere foreteelse. Ifølge undersøgelser foretaget af Volvo Trucks koster en uplanlagt driftsafbrydelse i øjeblikket omkring 1.000 euro for en gennemsnitlig europæisk transportvirksomhed. Og det er kun de direkte omkostninger til f.eks. vejhjælp, reparationer og tabt indtjening. De indirekte omkostninger, f.eks. ødelagt gods eller indtjeningstab på grund af et dårligt omdømme, er endnu sværere at beregne. 

– Evnen til at maksimere driftstiden er afgørende for alle transportvirksomheder. Lastvognen skal køre for at kunne tjene penge til vognmanden. 

Dette er rationalet bag Volvo Trucks' vision om, at ingen Volvo-lastvogn må komme ud for uplanlagte driftsafbrydelser. En undersøgelse foretaget af Advanced Technology and Research hos Volvo Trucks har vist, at otte ud af ti uplanlagte driftsafbrydelser kunne være undgået, hvis servicearbejdet var mere dynamisk og tog udgangspunkt i den enkelte lastvogn. Og det bliver netop muligt med konnektivitet. Opdateret viden om lastvognens tilstand gør det muligt at udføre vedligeholdelse på det rette tidspunkt. Det mindsker risikoen for meget dyre følgeskader, som ellers kan opstå, fordi defekte komponenter let kan påvirke andre komponenter. 

– Inden for de næste fem år forventer jeg, at transportvirksomhederne vil begynde at presse lastvognsproducenterne til at sikre, at deres køretøjer giver højere driftstid. Derfor kører Volvo Trucks lige nu en række forskningsprojekter, der skal sikre højere driftstid for kunderne. Én uplanlagt driftsafbrydelse er én for meget, og konsekvenserne kan være ødelæggende for virksomhedens økonomi, tilføjer Hayder Wokil.

Volvo Trucks bruger allerede telematik til at overvåge slitagen af komponenter som lufttørrere, batterier, bremser og koblinger.* Men selv hvis det var teknisk muligt at sætte sensorer på alle komponenter i lastvognen, ville det gøre lastvognen uforholdsmæssigt dyr. Det er derfor nødvendigt at finde metoder til dataanalyse, som sikrer, at hele lastvognen overvåges. 

Når lastvognens komponenter selv kan fortælle os, hvordan de har det, får vi helt nye muligheder for at forebygge uplanlagte driftsafbrydelser.

Hayder Wokil

direktør for kvalitet og driftstid, Volvo Trucks

For at opnå dette kører Volvo Trucks en række forskningsprojekter inden for konnektivitet. Et af dem er In4Uptime, som ledes af Fredrik Bode fra Volvo Group Trucks Technology. Projektets formål er at udnytte de tilgængelige data bedst muligt. Bode forklarer, at der er tre typer data, som kan kombineres for at diagnosticere og forudsige lastvognens tilstand.

– Først og fremmest bruger vi de datasignaler, lastvognen selv leverer. Det er data, som sendes via lastvognens eget netværk af sensorer og kontrolenheder. Dernæst bruger vi data gemt af andre lastvogne, f.eks. serviceoversigter fra vores værksteder. Og endelig har vi eksterne data, som ikke kommer fra lastvognen, men fra internettet eller eksterne leverandører. Det kan være trafikinformation eller vejrdata. 
 

Lastvogn med netforbindelse på vejen.

Færre uplanlagte driftsafbrydelser betyder øget effektivitet og indtjening for lastvognsejeren.

Dataene gennemgås for at finde afvigelser, som viser, at der snart vil opstå en defekt. Hvis lastvognen viser sig at være i bedre stand end forventet, kan serviceintervallet forlænges.

In4Uptime-projektets mål er at udvikle metoder til at sortere dataene og finde dem, der er vigtige for at identificere en svigtende komponent. Disse metoder vil hen ad vejen kunne bruges til at udvikle software med modeller og algoritmer, som kan forudsige, hvornår lastvognen skal til service på grund af slitageniveauet. 

– Vi lægger så at sige øret mod lastvognen og lytter til den, og den fortæller os, om noget er ved at gå i stykker. Med disse oplysninger kan vi gøre lastvognene mere effektive. I sidste ende er målet, at transportvirksomheder med Volvo-lastvogne tjener flere penge.

* På udvalgte markeder indgår de konnektivitetstjenester, der nævnes ovenfor, i Volvo Guld-servicekontrakten.

Nye ord og begreber

[konnektivitet]
grundlaget for dataudveksling i stor skala. Vore dages konnektivitet med smart teknologi er resultatet af trådløse internetforbindelser.

[big data]
store datamængder, der indsamles i så stor skala, at det er vanskeligt at behandle og analysere dem med almindelig software.

[skytjeneste]
en internettjeneste, der opbevarer, distribuerer og analyserer information. Dataene analyseres med statistiske konklusioner og algoritmer, som skaber merværdi for forskellige brugere.

[internet of things]
et netværk af apparater, som er koblet sammen med konnektivitet. Udveksling af data via internet of things er med til at skabe merværdi, fordi de smarte apparater kan levere de ydelser, brugerne har behov for.

Lignende indhold

Uptime Express i USA

Taylor White, vicedirektør hos AMX, har mange gode grunde til at vælge Volvo. Det nye Uptime Center i Greensboro, North Carolina, sparer virksomheden tid og penge....

Et minut – aktiv sikkerhed

Ny teknologi giver mulighed for at montere stadig mere avancerede aktive sikkerhedssystemer i lastvogne. Systemerne hjælper chaufførerne med at forebygge ulykker. Det redder liv og gør vejene mere sikre for os alle sammen....

Den teknologiske løsning

Det er altafgørende hele tiden at have opdateret viden om, hvor ens lastvogne er, og præcis hvad de kører med. Det var dette, Ben van Leeuwen fra Frigolanda opnåede....

Filtrer artikler

5 true 5