Uptime Express i USA

Taylor White, vicedirektør hos AMX, har mange gode grunde til at vælge Volvo. Det nye Uptime Center i Greensboro, North Carolina, sparer virksomheden tid og penge.

Lastvogn fra Alabama Motor Express

Familievirksomheden Alabama Motor Express startede med blot en håndfuld lastvogne i 1980'erne. I dag er den vokset til et enormt foretagende med 310 medarbejdere og en flåde på 240 lastvogne.

Taylor White, vicedirektør hos AMX, har mange gode grunde til at vælge Volvo. En af dem er det nye Uptime Center i Greensboro, North Carolina, som sparer virksomheden tid og penge.

Familievirksomheden Alabama Motor Express startede med blot en håndfuld lastvogne i 1980'erne. I dag er firmaet vokset til et enormt foretagende med 310 medarbejdere og en flåde på 240 lastvogne. 70 % af disse er Volvoer. 

– Jeg har været tæt på virksomheden hele livet, siger Taylor White, som deler jobbet som vicedirektør for Alabama Motor Express med sin bror Collins White. – Til tider har vi været 100 % Volvo, andre gange 40 % Volvo. Men hvis du spørger mig, hvad der er den mest driftssikre lastvogn, ville jeg uden tøven svare Volvo.

Taylor White

Taylor White, vicedirektør hos Alabama Motor Express.

Ud over mærkets kvalitet har Taylor White efter eget udsagn fået endnu en grund til at vælge Volvo: Det nye Uptime Center på 11.400 kvadratmeter ved Volvos hovedkvarter i Greensboro, North Carolina, hjælper AMX med at spare tid og penge. Det er endda med til at fastholde chaufførerne.

Som alle store flåder har AMX' lastvogne ind imellem mekaniske problemer, og Taylor White siger, at virksomheden bruger de serviceydelser, Uptime Center tilbyder. For nylig blev han mindet om, hvor meget han afhænger af denne service, og hvor vigtig en rolle den spiller for AMX' drift.

En chauffør på langtur fik gearkasseproblemer. Lastvognen sendte omgående en e-mail til AMX, hvilket udløste et sagsnummer hos Uptime Center. En medarbejder hos Volvo Action Service registrerede lastvognens position og ringede til den nærmeste forhandler for at få den nødvendige reservedel. Men delen var i restordre og kunne først skaffes en uge senere. Medarbejderen forsøgte igen og fandt en forhandler kun 16 kilometer længere væk, som havde delen på lager. På kun få timer var chaufføren på vejen igen.

– Det sparede os fem dages stilstand. Uptime Center traf en hurtig beslutning og fik os ind på et andet værksted. Omkostningerne var minimale, og det er enormt vigtigt for os, siger Taylor White.

For nogle få år siden kunne et mekanisk problem standse chaufføren i dagevis. Lasten ville komme for sent, og AMX ville få ekstraudgifter til hotelværelse, reparationer og tab af andre laster.

Hvis du spørger mig, hvad der er den mest driftssikre lastvogn, ville jeg uden tøven svare Volvo.

Taylor White

vicedirektør, Alabama Motor Express

Når der bliver for mange driftsafbrydelser, begynder chaufførerne at se sig om efter andet arbejde, så de kan forsørge deres familier. Men hos AMX ligger chaufførudskiftningen konsekvent mindst 10 % procent under branchegennemsnittet. 

– Det kan ikke siges for tit. Det er svært at sætte tal på, hvor besværlige og dyre driftsafbrydelser er, siger Taylor White.

Volvo Trucks ved, at når lastvognene ikke kører, mister virksomhederne indtjening. Derfor er Volvo Action Service-medarbejderne på Uptime Center tilgængelige døgnet rundt, ugen ud og hele året. Hver måned håndterer Uptime Center næsten 20.000 sager. I takt med, at der tilbydes flere ydelser, vokser dette tal støt. Hver måned besvarer medarbejderne i gennemsnit 18.000 opkald og ringer ud 28.000 gange.

 

Taylor og Collins White

Taylor White (til venstre) og hans bror Collins deler stillingen som vicedirektør hos Alabama Motor Express.

Ved hjælp af fjerndiagnostik bliver chaufføren advaret om mekaniske problemer og bliver mindet om rutinemæssig vedligeholdelse. I nødstilfælde skrider VAS-medarbejderne til handling. De indhenter flådeoplysninger og finder lastvognenes nøjagtige geografiske position og afstand til forhandlere. 

– Den nye teknologi er spændende, siger Taylor White. Han tilføjer, at den detaljerede kommunikation mellem lastvognen og Volvos fjerndiagnostikplatform efter hans mening er et stort skridt fremad i lastvognsbranchen.

– Risikoen for fejl er forsvundet. Vores mekaniker, forhandleren og Volvo-sælgeren behøver ikke kun at støtte sig til, hvad chaufføren siger. De kan selv se, hvad der foregår.

Registreringer og opdatering af jobstatus er også blevet lettere takket være ASIST, Volvos webbaserede kommunikationsplatform til service. Her registreres hver eneste begivenhed, fra lastvognen får problemer, til den er tilbage på vejen. 

– Uden det ville det være svært at se, om vi gjorde vores arbejde godt eller ej. Det holder øje med alle detaljer, og hvis der er uafsluttede sager, kan vi se det. Lastvognene står ikke unyttige hen.

I takt med, at Volvo tilbyder flere serviceydelser, vokser AMX også. White forventer, at den tendens vil fortsætte. Partnerskabet mellem AMX og Volvo Trucks er en stor del af succesen, siger han. 

– Vi er gode til det, vi laver, og det er meget vigtigt. Vi får den støtte, vi skal bruge, og vores produkter fungerer lige så godt, som vi selv gør. Så vi er meget tilfredse, siger Taylor White.

 

Volvo Trucks Uptime Center

Volvo Trucks' Uptime Center i Greensboro, North Carolina, er åbent 24 i døgnet og besvarer i gennemsnit 18.000 opkald om måneden.

VOLVO TRUCKS UPTIME CENTER

Placering: Greensboro, North Carolina, USA

Åbnet: 2014

Medarbejdere: Centeret beskæftiger 40 Volvo Action Service-medarbejdere. Medarbejderne er tilgængelige 24 timer i døgnet året rundt. Teamet omfatter også ingeniører med speciale i driftssikkerhed, som tager sig af diagnostik. De udvikler serviceinformations- og forhandlerværktøjer og sikrer, at alle problemer bliver løst. Desuden beskæftiger centeret forhandlerstøttepersonale og reservedelsspecialister.

Sager: Hver måned besvarer medarbejderne i gennemsnit 18.000 opkald og ringer ud 28.000 gange. Mere end 13.000 af disse sager er telematiksager eller planlagt vedligeholdelse.

Gratis: Hjælpen fra Uptime Center er gratis de første to år for alle nye Volvo-lastvogne købt i Nordamerika.

Lignende indhold

Sådan forandrer e-handel Kinas logistikbranche

E-handel forandrer ikke bare indkøbsmønstre i Kina, men også landets logistikbranche. Pludselig handler det hele om driftstid og effektivitet....

Den første Volvo FH16 i Grækenland

Den græske gældskrise var hård for logistiksektoren. Men på trods af den vanskelige situation kan Marinos Vasilopoulos International Transport udvide....

Lastvognsbranchen nærmer sig hastigt en digital revolution

Takket være telematik, konnektivitet, Big Data, skytjenester og internet of things står en digital revolution for døren i lastvognsbranchen. Det største potentiale er inden for serviceydelser, og her arbejder Volvo Trucks aktivt på at nå sit mål om ...

Filtrer artikler

5 true 5