Vores overlevelse som virksomhed afhænger af et lavt brændstofforbrug, uddannede chauffører og højtydende lastvogne

Gennem chaufføruddannelse, særlige incitamenter og investeringer i moderne lastvogne og teknologi har den polske transportvirksomhed reduceret brændstofforbruget til et niveau, der før blev betragtet som umuligt.

De nye Volvo FH-lastvogne med Euro 6 C-motorer kombineret med de seneste aerodynamiske forbedringer har hjulpet Jastim med at reducere brændstofforbruget med tusindvis af liter.

De nye Volvo FH-lastvogne med Euro 6 C-motorer kombineret med de seneste aerodynamiske forbedringer har hjulpet Jastim med at reducere brændstofforbruget med tusindvis af liter.

Tæt trafik og trafikpropper er langt fra ideelt for brændstofforbruget, men erfarne og veluddannede chauffører ved stadig, hvordan de kan spare på brændstoffet.

Tæt trafik og trafikpropper er langt fra ideelt for brændstofforbruget, men erfarne og veluddannede chauffører ved stadig, hvordan de kan spare på brændstoffet.

I udkanten af Warszawa i Polen bevæger lastvognschaufføren Robert Sek sig langsomt gennem trafikken i sin Volvo FH. For en mand, der er stolt af sin evne til at køre brændstofeffektivt, er det en frustrerende situation. – Det er ikke en god position, siger han, mens han accelererer efter endnu et rødt lys. – Men selv her kan man spare en masse brændstof, hvis man kører med en jævn fart og forudsiger trafikken godt ved at holde afstand til køretøjerne foran. 

Robert Sek har arbejdet som lastvognschauffør i mere end 20 år og er en af Jastims mest brændstofeffektive chauffører med et gennemsnitligt forbrug på 24 liter pr. 100 km. Dette bliver han regelmæssigt belønnet for via en bonusordning for brændstofbesparelser, der blev indført i Jastim for nogle år siden. Alle chauffører, der kan holde brændstofforbruget under 28 liter, modtager 300 zloty (ca. 500 kr.) og 100 zloty (ca. 170 kr.) mere for hver ekstra liter, der spares.

Robert Sek har arbejdet som lastvognschauffør i mere end 20 år og er en af Jastims mest brændstofeffektive chauffører.

Robert Sek har arbejdet som lastvognschauffør i mere end 20 år og er en af Jastims mest brændstofeffektive chauffører.

Bonusordningen er blot endnu et tiltag i rækken af initiativer, som Jastim har introduceret som et middel til at reducere brændstofforbruget i hele virksomhedens flåde. Andre initiativer omfatter investering i nye lastvogne og ny teknologi. Jastims nyeste køretøjer er udstyret med Volvo Trucks' nye Euro 6 C-motor og de sidste nye aerodynamiske forbedringer, der er optimeret til lastvogne, som kører med en konstant hastighed på 60-90 km/t. Sammen med Euro 6-motoren kan de nye aerodynamiske forbedringer give mulighed for en brændstofbesparelse på yderligere tre procent ved fjern- og regionaltransport.

I dag oplever vi et forbrugsniveau, der ville have været utænkeligt for 3-4 år siden. Nu er det bare blevet rutine.

– Vi er interesserede i alle teknologiske nyskabelser, siger ejeren af Jastim, Jacek Słowiński. – Med den mængde brændstof, vi bruger hver måned, kan en ekstra besparelse på op til tre procent svare til tusindvis af liter for os.

Brændstof udgør en betydelig del af enhver transportvirksomheds omkostninger – ofte op til en tredjedel – og for Jastim handlede det ganske enkelt om virksomhedens overlevelse. – Faktum er, at vi ikke havde noget valg, tilføjer Jacek Słowiński. – I dag har vi ikke råd til et brændstofforbrug på det niveau, vi lå på for tre år siden, hvilket var 31-32 liter. Det ville betyde, at vi ikke kunne klare os på markedet.

Jacek Słowiński, ejeren af Jastim, reducerede brændstofforbruget ved at investere i nye lastvogne, ny teknologi og chaufføruddannelse.

Jacek Słowiński, ejeren af Jastim, reducerede brændstofforbruget ved at investere i nye lastvogne, ny teknologi og chaufføruddannelse.

Jastim forstod meget hurtigt, at når det handler om brændstofforbrug, er chaufførerne lige så vigtige som lastvognene – og det var grunden til indførelsen af bonusordningen. – Vi gjorde det helt klart, at virksomhedens overlevelse stod og faldt med, at vi reducerede brændstofforbruget, fortæller Słowiński. – Men vi gjorde det også klart lige fra begyndelsen, at vi som virksomhed ville dele nogle af disse besparelser med chaufførerne. Vi kunne ikke forvente, at de ville arbejde hårdt på at køre brændstofeffektivt, hvis virksomheden så indkasserede alle fordelene.   

Som en hjælp til chaufførerne investerede Jastim samtidig i chaufføruddannelse, og alle chauffører, der kører en Volvo-lastvogn, gennemgår også Volvos kursus i miljørigtig kørsel. Det har betydet, at alle Volvo-chauffører opnår deres mål og opfylder kriterierne for deres månedlige bonus.

– På kurset lærer chaufførerne ikke blot at køre brændstofeffektivt, men også hvordan de passer godt på lastvognen, sådan at de får en lastvogn med fejlfri drift, siger Tomasz Wroblewski, flådeadministrator hos Jastim. – Det giver en bedre rentabilitet for virksomheden og flere penge til chaufførerne i form af bonusser for sparet brændstof.

Warszawa, Polens hovedstad og stedet for Jastims hovedkvarter. Mange af virksomhedens kunder ser meget gerne, at Jastim konstant arbejder på at reducere brændstofforbruget.

Warszawa, Polens hovedstad og stedet for Jastims hovedkvarter. Mange af virksomhedens kunder ser meget gerne, at Jastim konstant arbejder på at reducere brændstofforbruget.

Men fordelene har ikke kun været økonomiske. Jastims tre største kunder – Schenker, IKEA og DHL – tager alle miljøspørgsmålet meget alvorligt og tilskynder deres leverandører til hele tiden at nedbringe brændstofforbruget. De nylige besparelser, som virksomheden har opnået ved hjælp af nye køretøjer og chaufføruddannelse, har hjulpet virksomheden med at opfylde kundernes høje forventninger.

Robert Sek, der endelig er kommet ud af trafikmylderet, kører nu ud ad motorvejen. Det er her, han virkelig kan høste fordelene af sin chaufføruddannelse og Volvo FH's funktioner, f.eks. fartpiloten, I-See og Euro 6 C-motoren på 500 hk. Han nærmer sig hurtigt en hastighed på 85 km/t, hvilket han ved fra kurset er den optimale hastighed til fjerntransporter, da denne hastighed kombinerer en høj ydelse med et minimalt brændstofforbrug. Det er altgørende at holde en jævn hastighed.

– Motoren er så stærk, at man kan køre i et højere gear end det, som automatgearkassen vælger, hvilket giver en rigtig god brændstofbesparelse, siger Robert Sek, da han forklarer sin køreteknik. – Med den intelligente fartpilot kan du sætte i frigear, mens der køres ned ad bakke, så lastvognen ruller frit og bruger mindst muligt brændstof. 

Siden investeringen i nye Volvo FH-lastvogne og chaufføruddannelse for tre år siden er Jastims gennemsnitlige brændstofforbrug faldet fra ca. 32 liter pr. 100 km til 26 liter.

Siden investeringen i nye Volvo FH-lastvogne og chaufføruddannelse for tre år siden er Jastims gennemsnitlige brændstofforbrug faldet fra ca. 32 liter pr. 100 km til 26 liter.

 

Det er det perfekte eksempel på, hvordan kombinationen af moderne teknologi og dygtige chauffører kan give det optimale brændstofforbrug. Det er også grunden til, at det gennemsnitlige brændstofforbrug hos Jastim er gået ned fra næsten 32 liter pr. 100 km til 26 liter. De bedste chauffører som f.eks. Robert Sek ligger på et gennemsnit på 24 liter. – I dag oplever vi et forbrugsniveau, der ville have været utænkeligt for 3-4 år siden, siger Jacek Słowiński. – Nu er det bare blevet rutine.

JASTIM

Grundlagt: 1999
Ejer: Jacek Slawinski
Hovedkvarter: Warszawa, Polen
Antal medarbejdere: 94, inkl. 70 chauffører
Opgaver: Transport og spedition af både indenlands og international fragt. I øjeblikket har Jastim ca. 200 kunder, hvoraf de tre største er DB Schenker, DHL og IKEA.
Volvo-lastvogne i flåden: 4 Volvo FH 500 og 21 Volvo FH 460.
Lastvognsspecifikation: Volvo FH med Globetrotter-førerhus, D13K500-motor Euro 6 trin C, I-Shift-gearkasse generation F med brændstof-økopakke, inklusive I-See, kollisionsadvarsel med nødbremse og sporassistent.
Brændstofforbrug: 26 liter/100 km – reduceret fra 32 liter/100 km for fire år siden.
Chaufføruddannelse: Alle chauffører skal på kursus mindst én gang om året. Uddannelsen af Volvo-chauffører udføres altid af Volvo Trucks Polen.
Andre serviceydelser: Jastim bruger Dynafleet i deres Volvo-lastvogne. Virksomheden leaser lastvognen via Volvo Finans i leasingperioder på 3-4 år.

Lignende indhold

Sådan hjælper I-Shift Dual Clutch den italienske transportvirksomhed Sartori med at spare brændstof på krævende bjergveje

I det bjergrige Norditalien har den familieejede transportvirksomhed Sartori Trasporti brug for lastvogne, der kombinerer høj ydelse med lavt brændstofforbrug. I Volvo FH med I-Shift Dual Clutch har de måske fundet den perfekte løsning....

Lettere lastvogne giver en højere nyttelast

Arclid Transport driver forretning på et meget konkurrencepræget marked og havde derfor brug for at maksimere nyttelasten og øge produktiviteten. Ved at investere i specifikke transportløsninger i kombination med chaufføruddannelse har flådeleder ...

Driftssikker optankning

Det kræver særlige køretøjer at optanke fly. Ved russiske lufthavne, hvor udstyret skal kunne bruges i dyb sne og ved temperaturer helt ned til -50 grader, kræver det teknik i topklasse....

Filtrer artikler

5 true 5