Video om, hvordan Volvo Dynamic Steering fungerer

Sådan fungerer Volvo Dynamisk Styring

Styretøjsteknologi med lynhurtig respons

Vores patenterede teknologi kombinerer konventionel hydraulisk servostyring med en elmotor monteret på styretøjet. Ud fra input fra en række sensorer beregner ECU'en (den elektroniske styreenhed), hvor lastvognen er på vej hen, og hvad chaufføren vil. Motoren kontrolleres 2.000 gange i sekundet og bruger såkaldt »momentoverlejring« til at korrigere utilsigtede styrebevægelser og give ekstra styremoment, når der er brug for det. Volvo Dynamic Steering fås nu til alle akselkonfigurationer, også dem med dobbelte foraksler.

Volvo FH og Volvo FH16 på farten

Vægtløs kørsel ved alle hastigheder

Ved høje hastigheder holder Volvo Dynamisk Styring lastvognen stabil og følger kursen nøje. Og under præcisionsmanøvrering i langsomt tempo giver den dig den styrekraft, du skal bruge – uanset last. Vi mener det faktisk, når vi siger, at du kan styre den nye Volvo FH med én finger.

Lastvognschauffør bakker med Volvo Dynamisk Styring

Baglæns. Nu lige så let som forlæns

Vi har fjernet besværet ved at bakke med en fuldt læsset lastvogn. Med Volvo Dynamisk Styring får du uovertruffet præcision og kan styre næsten uden at bruge nogen kræfter overhovedet. Rattet vender automatisk tilbage til neutral position. Og med den forbedrede retningsstabilitet kan du bakke mere end 100 meter uden at komme ud af kurs.

Volvo FH16 med tridem-aksler og påhængsvogn

Bundsolid retningsstabilitet under alle kørselsforhold

Kan du huske, hvordan det var at skulle korrigere efter at have bremset på et ujævnt underlag? Det skal du ikke mere. Kan du huske rystelserne fra huller, ujævnheder og afstribninger? De kan stort set ikke mærkes mere. Volvo Dynamisk Styring kompenserer endda, hvis der er kraftig sidevind. Så bare løsn dit greb om rattet. Lastvognen ændrer ikke retning, medmindre du vil have det.

Volvo FH med påhængsvogn på farten

Køreegenskaber i verdensklasse

Volvo Dynamic Steering er kun en del af historien…

Lær mere om uafhængig forhjulsaffjedring
Find din lokale forhandler

Har du lyst til at køre dynamisk?

Få den mest ubesværede prøvetur nogensinde hos din lokale Volvo Trucks-forhandler.

Find din lokale forhandler