HOLD HASTIGHEDEN. SPAR BRÆNDSTOF

Hold hastigheden, samtidig med at du sparer brændstof. Det er en svær balancegang. Vi forstår dine daglige udfordringer med at levere til tiden, samtidig med at du skal holde styr på omkostningerne. Det er grunden til, at vi har udviklet en unik drivline, der leverer en forbedret ydelse. Og en forbedret brændstofeffektivitet.

Din rentabilitet er nøglen til vores tankegang. Ved at øge gennemsnitshastigheden kan du forbedre din egen produktivitet. Og dine kunders. Samtidig sparer du brændstof og reducerer påvirkningen af miljøet.

Lyder det let? Læs videre.

Sådan fungerer det

Udforsk de tekniske funktioner, der gjorde dette paraglidingstunt muligt. Det handler alt sammen om at opretholde en høj gennemsnitshastighed ved hjælp af den unikke drivline, der leverer ydelse uden afbrydelser – og samtidig sikre et lavere brændstofforbrug.

TOPFUNKTIONER VED YDELSE & BRÆNDSTOF

I-Shift-gearkassen med dobbeltkobling

I-SHIFT MED DOBBELTKOBLING – DEN UNIKKE GEARKASSE

To gearkasser i én Ingen afbrydelser af kraft- eller momenttilførslen. Højere gennemsnitshastighed. Men samtidig lavere brændstofforbrug.

Vores unikke I-Shift-gearkasse med dobbeltkobling giver en mere jævn og komfortabel kørsel end nogensinde før. De jævne gearskift øger lastvognens ydelse. Og den leverer en uafbrudt kraftoverførsel, som vil forvandle din kørsel – og øge din produktivitet.

I-Shift med dobbeltkobling og krybegear

BEDRE STARTEVNE MED KRYBEGEAR

I-Shift med krybegear. Udviklet til tung transport og anlægskørsel. En hurtigere bagakseludvekling gør det muligt at opretholde en marchhastighed ved et langt lavere omdrejningstal og et lavere omdrejningstal sparer brændstof. Start fra stilstand med tung last er nu blevet så meget lettere. Selv under ekstreme forhold med op til 325 ton på lastvognen.

Nærbillede af Volvo D13 Euro 6-motoren

MERE KRAFT. MINDRE BRÆNDSTOF

Mere effektiv end nogensinde før. Den perfekte balance mellem køreegenskaber og brændstoføkonomi.

Vores nye integrerede drivline består af en forbedret Euro 6-motor og Volvos unikke I-Shift. Kompressionsforholdet er øget på D13-motoren i varianterne 420 og 460 hk. Der er også en ny optimeret turbolader på D13-motoren i varianterne 500 og 540 hk.

Adskillige forbedringer af motor og gearkasse. En betydelig forbedring af ydelse og brændstof.

Volvo FH-bagaksel

DET RETTE UDVEKSLINGSFORHOLD

Hvad mener vi med det rette udvekslingsforhold? Det handler alt sammen om bagaksler. De er det sidste led i en effektiv kæde, der leverer effekt fra motoren til lastvognens hjul.

Ved at udstyre bagakslen med det rette udvekslingsforhold til fjerntransport fungerer den i perfekt harmoni med vores D13-motor og I-Shift med dobbeltkobling. Og resultatet? Lavere omdrejningstal. En mere komfortabel kørsel. Og større brændstofeffektivitet.

En chauffør med en Volvo FH-lastvogn

DEN MENNESKELIGE FAKTOR

Det er naturligvis en selvfølge, at der aldrig bliver gået på kompromis med sikkerheden eller pålideligheden. Der er dog én nøglefaktor over dem alle. Chaufføren.

Vores kurser er udformet til at skabe bedre chauffører. Mere sikre chauffører. Mere effektive chauffører. Vores chaufføruddannelse og avancerede brændstoføkonomi har fokus på lige netop dette. En indbringende investering for enhver transportvirksomhed.

Når dette kombineres med undervisning i at bruge Dynafleet Brændstof & Miljø er det er positivt skridt hen mod en mere indbringende fremtid. For dig. Og din virksomhed.

En sølvgrå Volvo FH 540 i solnedgangen

I-CRUISE HJÆLPER MED AT HOLDE EN JÆVN FART

Intelligent fartpilot. I-Cruise tilpasser hastigheden, så brændstofforbruget holdes nede. Dette giver ikke blot en større produktivitet ved at opretholde en høj gennemsnitshastighed. Det bidrager også til en mere sikker og komfortabel kørsel.

En sølvgrå Volvo FH 540 på vej op ad bakke

ALLE VEJE HUSKES

Hvilken rute vil bruge mindst brændstof I-See husker og gemmer alle bakker i en central database. Andre lastvogne kan frit bruge den. Ved hjælp af disse oplysninger kan lastvognen automatisk reagere på stigninger for at undgå unødvendige gearskift. Der kræves hverken kort eller GPS.

Kombiner I-Cruise med I-See, så får du en trofast partner, der leverer store brændstofbesparelser.

Nærbillede af dæktrykventil

STYR PÅ DÆKTRYKKET

Dæktryk. Det er let at undervurdere den effekt, det kan have på din rentabilitet. Sammen med korrekt justerede hjul og aksler kan det rette dæktryk virkelig hjælpe dig med at spare brændstof og penge i det lange løb.

Ikon for Volvo Truck-motors tomgangssluk

SLUK OG SPAR BRÆNDSTOF

Små ændringer kan gøre en stor forskel. De motordrevne komponenter forbruger brændstof, når de er i brug. Luftkompressorer, servostyringspumpe og endda selve motoren. Ved at slukke dem, når de ikke er i brug, spares der brændstof og penge.

Volvo Trucks' energibesparende dæk

Energibesparende dæk

Vores dæk er med til at få det bedste frem i din lastvogn. 315/70 R22.5-dækkene er f.eks. specifikt designet til fjerntransport. Brændstofbesparelser, der passer til din opgave.

Volvo Trucks' spoilerpakke minimerer luftmodstanden

SPOILERPAKKE MINIMERER LUFTMODSTANDEN

En jævn og glat opbygning holder brændstofforbruget nede. Ved hjælp af tests i vindtunnel har vi finjusteret sidespoilerne. Og resultatet? Betydeligt lavere brændstofforbrug.

Volvo Trucks' tandemakselløft

HÆVER DRIVAKSLEN

Mindre venderadius. Maksimal trækkraft. Lavere brændstofforbrug. Tandemakselløft er en unik funktion til konfigurationerne 6x4 og 8x4. Det kombinerer firhjulstrækkets trækkraft og lastkapacitet med køreegenskaberne og effektiviteten fra tohjulstrækket.

Når lastvognen kører uden last, trykker du blot på en knap for at deaktivere og hæve akslen. Lige så snart den læsses igen, sænkes drivakslen automatisk og aktiveres igen. Sikrer maksimal trækkraft og de bedste køreegenskaber.

Ved at deaktivere drivakslen, når der ikke er brug for den, kan du desuden reducere brændstofforbruget med helt op til 4 %.

Ikon for Volvo Trucks' nye serviceplanlægning

INGEN UPLANLAGTE DRIFTSAFBRYDELSER

Vi lover: Maksimal driftstid. Vores banebrydende serviceplanlægning forbinder lastvognen med værkstedet. Nøjagtig forebyggende vedligeholdelse sparer brændstof. Og holder lastvognen i gang ude på vejene.

Appen for Volvo Trucks' Dynafleet Brændstof & Miljø

SPAR BRÆNDSTOF MED DYNAFLEET

Hvor brændstofeffektiv kan du blive? Med Dynafleet Brændstof & Miljø kan du følge dine lastvognes og chaufførers nøjagtige ydeevne.

Systemet med brændstofpoint hjælper med at forbedre chaufføreffektiviteten. Og det giver bedre resultater på bundlinjen.

Volvo Trucks' I-Shift-softwarepakker

HVORDAN VIL DU HAVE DIT I-SHIFT?

Få I-Shift til at arbejde for din virksomhed. Der er et udvalg af softwarepakker, så du kan finde lige netop den, der passer til dine kørselsforhold- Pakken Økonomi optimerer marchhastighederne. Det giver en effektiv kørsel på motorvej.

Dybdegående historier

Sådan hjælper I-Shift Dual Clutch den italienske transportvirksomhed Sartori med at spare brændstof på krævende bjergveje

I det bjergrige Norditalien har den familieejede transportvirksomhed Sartori Trasporti brug for lastvogne, der kombinerer høj ydelse med lavt brændstofforbrug. I Volvo FH med I-Shift Dual Clutch har de måske fundet den perfekte løsning....

Vores overlevelse som virksomhed afhænger af et lavt brændstofforbrug, uddannede chauffører og højtydende lastvogne

Gennem chaufføruddannelse, særlige incitamenter og investeringer i moderne lastvogne og teknologi har den polske transportvirksomhed reduceret brændstofforbruget til et niveau, der før blev betragtet som umuligt....