Volvo FL med fire- eller sekscylindret motor

Her er din motor

Med det store ydelsesniveau og den imponerende reaktionsevne er Volvo D8K-motoren ideel til distributionskørsel i midtbyen. Den mindre og lettere D5K er designet til vogntogsvægte mellem 10 og 16 tons. Og den er en af de stærkeste og mest kraftfulde 4-cylindrede motorer på markedet.

Volvo FL-motoreffekten er karakteriseret af en bred og flad momentkurve

Garanti for problemfri kørsel

Hurtig acceleration. Gode køreegenskaber ved lave hastigheder. Førsteklasses kraft. D5K- og D8K-motorerne giver en bredere og fladere momentkurve og bedre reaktionsevne ved lave omdrejningstal. Det maksimale moment er 800 til 900 Nm med D5K og 950 til 1.050 Nm med D8K, hvilket mindsker behovet for gearskift betydeligt.

Hvor mange heste skal du bruge?

Uanset hvilken motor der sidder i din Volvo FL, får du de kræfter, du skal bruge: 210 eller 240 hk til D5K, 250 eller 280 hk til D8K. Sammen med Volvo FL's fremragende manøvredygtighed og lynhurtige respons sørger de for, at du kommer hurtigt og effektivt frem.

Motorudvalget til Volvo FL

  Hk kW Moment
D5K210 210 154 800 Nm
D5K240 240 177 900 Nm
D8K250 250 184 950 Nm
D8K280 280 206 1.050 Nm
5-liters motor til biodiesel fås som ekstraudstyr

Klar til biodiesel

Alle effektniveauer til D5K- og D8K-motorer er certificeret til syntetisk diesel (HVO). En version af D5K 240-motoren kan køre på ren biodiesel (B100) – og er certificeret til Euro 6. Den er perfekt, hvis du vil skåne miljøet og samtidig nyde godt af incitamentsprogrammerne på dit marked.

Kraftudtag til dit lasthåndteringsudstyr

Kraftudtag

Få kraft til dit lasthåndteringsudstyr. Kraftudtagene overfører kraft fra motoren til separat ekstraudstyr, f.eks. en kran eller en cementblander. Volvo FL fås med forskellige kraftudtag, der kan skræddersys til dine behov.

Se specifikationerne for vores kraftudtag
Euro 6 er på linje med Euro 5, når det kommer til effekt og brændstofeffektivitet

Samme kraft, færre emissioner

Vores Euro 6-motorer er et kvantespring i retning af renere transport og reduceret miljøpåvirkning. Kraften og brændstoføkonomien er på niveau med vores Euro 5-modeller, men vi har halveret partikelemissionerne og reduceret kvælstofilteemissionerne (NOx) med næsten 80 %.

Euro 6-løsningen fra Volvo

Vores Euro 6-løsning

1. Motor
De nye motorkomponenter forbedrer gasgennemstrømningen og sikrer, at udstødningen når efterbehandlingssystemet ved den optimale temperatur.

2. 7. injektor
En særlig dieselinjektor bruges til varmestyring af DOC og sikrer, at dieselpartikelfilteret fungerer effektivt, og at SCR fungerer godt.

3. DOC (dieseloxidationskatalysator)
DOC producerer den mængde NO2, der er nødvendig for, at dieselpartikelfilteret kan forbrænde partiklerne effektivt. I koldt vejr sørger den også for den varme, der skal bruges til regenereringen.

4. DPF (dieselpartikelfilter)
Filteret opsamler og lagrer partiklerne (PM) og gemmer dem, indtil de afbrændes under regenereringen. Regenereringen sker automatisk, og du behøver ikke at foretage dig noget.

5. Selective Catalytic Reduction (SCR)
I blandezonen indsprøjtes der AdBlue i udstødningsgasserne. I katalysatoren omdannes kvælstofilterne (NO2) effektivt til uskadeligt kvælstofgas og vand.

6. Ammonia slip-katalysator (ASC)
Det sidste trin før udstødningsrøret, hvor eventuel overskydende ammonia (NH3) fjernes.

Dieselpartikelfilteret

Kontrolleret regenerering

Vores D5K- og D8K-motorer er udstyret med et dieselpartikelfilter (DPF). Det opfanger og behandler de mikroskopiske sodpartikler i udstødningsgasserne under regenereringen, så der kun er en fin aske tilbage. Processen forløber automatisk, men når der er behov for manuel regenerering – eksempelvis i en miljøzone – får du besked i god tid.

Find din lokale forhandler

Mærk kraften

Besøg din lokale Volvo Trucks-forhandler for at prøve vores D5K- og D8K-motorer og få svar på alle dine spørgsmål.

Find din lokale forhandler