Hvordan fungerer en brintbrændselscelle?
Brintdrevne brændselscellekøretøjer fungerer ved at kombinere brint med ilt i en brændselscelle, hvorefter den resulterende kemiske reaktion genererer elektricitet. Det er en ren proces, hvor de eneste biprodukter – bortset fra elektricitet – er varm luft og vanddamp.
En brændselscelle fungerer på mange måder meget som et batteri, bortset fra at en brændselscelle i stedet for at skulle oplades regelmæssigt ved hjælp af en ekstern kilde producerer elektricitet direkte og vil gøre det, så længe der er brint, en af de mest rigelige ressourcer på jorden, til stede. Brintdrevne køretøjer har også mange af de samme fordele som de eldrevne køretøjer – ingen udstødning og et lavt støjniveau.
Hvis brint produceres fra en fornybar kilde, kan den samlede emission fra kilde til køretøj holdes meget lav. Som det er i dag, kommer omkring 95 % af det producerede brint fra fossile brændstoffersåsom naturgas og olie. Dette har en betydelig indflydelse på brints samlede klimaaftryk, og det vil naturligvis blive nødvendigt at fremstille mere brint fra fornybare ressourcer for at give teknologien en endnu grønnere profil.
Hvad er udfordringerne og mulighederne?
En betydelig hindring for en bredere anvendelse af brintkøretøjer er produktionsomkostningerne til brændselsceller, som gør, at brint som brændstof i dag er 3-4 gange dyrere end diesel. Der er også store huller i infrastrukturen, som er dyre at lukke, og der er i dag ikke nok brintbiler på vejen til at gøre det rentabelt.
Disse udfordringer er imidlertid ikke uovervindelige, og brintdrevne brændselsceller udgør stadig et enormt potentiale som en ren brændstofkilde. Kina, Japan og Sydkorea satser således stort på brint, og Kina har sat sig som mål at have 1 million brintbiler i 2030, hvilket er en betydelig stigning fra de nuværende 1.500. Japan har sat målet ved 800.000 køretøjer på vejen i samme periode. Det giver god mening for ressourcefattige lande som Japan, hvor brint kan give alle fordelene ved elektromobilitet uden at lægge yderligere pres på landets strømnet.
Mange tilhængere af brintteknologi mener, at det er et mere levedygtigt alternativ til dieseldrevne lastbiler takket være længere rækkevidde og kortere optankningstid. De seneste eksperimenter med nye materialer såsom manganhydrid viser, at det er muligt at øge rækkevidden yderligere ved at designe tanke, der er mindre, billigere og mere energitætte end de eksisterende brintdrevne brændselscelleteknologier.
Er brint fremtidens brændstof?
Så hvad er dommen over brint? Så længe brændselsceller har potentialet til at drive den grønne transportomstilling fremad, mener jeg, at vi bør fortsætte med at forske og udvikle teknologien.
Som med enhver diskussion omkring alternative brændstoffer, må diskussionen om brint vs. eldrevne lastbiler ikke ende i en situation, hvor der kun står én vinder tilbage. Vi bør snarere overveje fordelene og ulemperne ved begge alternativer og forstå, at de begge vil være egnede til forskellige driftsopgaver, forskellige regionale strukturer og på forskellige tidspunkter.
På trods af den klare omkostningsstruktur og infrastrukturfordelene ved batteridrevne køretøjer i forhold til dagens brintcelleteknologi, er sandheden jo nok, at der ikke er nogen gylden løsning. Begge teknologier står over for forskellige udfordringer, der omfatter infrastruktur, accept hos kunderne, påvirkning af strømnettet, modenhed og rækkevidde.
