Trucks
Det er let at se, hvorfor Bio-LNG (også kendt som flydende biogas) er lovende. For det første er den en sand allieret i den cirkulære økonomi, da den kan fremstilles af råvarer som ikke-spiselige dele af korn, spildevand og husholdningsaffald. Det betyder, at Bio-LNG ikke konkurrerer med fødevareforsyningen – noget, som biobrændstoffer er blevet kritiseret for.
Processen med at lave biogas er ret ligetil. I et biogasanlæg placeres forskellige kilder til råmateriale i et varmt, iltfrit miljø og nedbrydes af bakterier. I gæringsprocessen nedbrydes komplekse molekyler af organisk stof til mere simple molekyler som alkohol, CO2 eller vedvarende gas (metan), som kan bruges til varme og kraft.
Når biogas renses eller opgraderes til naturgaskvalitet (dengang mest omtalt som biomethan) kan den komprimeres til Bio-CNG (komprimeret biogas) eller flydende til Bio-LNG (flydende biogas) og bruges i køretøjer. Bio-LNG er et meget effektivt brændstof med minimal CO2-udledning, der også kan produceres lokalt, hvilket reducerer omkostninger og transportudledning.
Men på trods af sine grønne akkreditiver har Bio-LNG haft en hård tid med at få et stort fodfæste i lastbilindustrien, primært på grund af:
Omkostning: Selvom biogas er lavet af "affald" og er relativt let at producere, er omkostningerne ved at producere den stadig højere end prisen på diesel. For en stor dels vedkommende skyldes det problemer som stordriftsfordele og distributionsomkostninger. Produktionen af biogas har traditionelt været varetaget af kommuner på lokalt niveau. Det har manglet omfanget og incitamenterne til at være virkelig effektiv, da det primære formål det meste af tiden har været affaldsbehandling.
Hertil kommer, at bygning af biogasanlæg er en kompliceret satsning med mange forudsætninger, herunder adgang til organisk affald, sikring af de rigtige temperaturer, fugt og affaldstype til at understøtte metan-emitterende bakterier. Det skal også producere nok gas til at gøre omkostningerne ved anlægget umagen værd. Genopfyldning af infrastruktur til Bio-LNG, som er sporadisk i de fleste lande, er svær at udvikle på grund af utilstrækkelige omkostninger og et voksende marked.
Fremkomsten af andre alternativer: Med den voksende hype om elektriske køretøjer er en vis opmærksomhed og til en vis grad investeringer blevet omdirigeret væk fra alternativer som Bio-LNG. Nogle OEM'er har for eksempel udelukket yderligere investeringer i LNG (flydende naturgas) og fokuserer i stedet på brint eller eldrevne køretøjer.
Så lyder alt dette dødsstødet for Bio-LNG?
Næppe. Og her er årsagen.
Takket være fremkomsten af den cirkulære økonomi er der sket et holdningsskifte – hvad landmænd, supermarkeder og kommuner tidligere så som "affald", ses nu som en ressource, der øger udbuddet af materiale, der er nødvendigt for at lave biogas. Sidste år kunne supermarkedskæden Lidl annoncere et samarbejde med Gasum om at producere biogas fra bioaffald, der genereres i Lidl-dagligvarebutikker, og også bruge biogasdrevne lastbiler til leverancer.
Flere private aktører involverer sig i produktionen og distributionen af biogas, som skal øge effektiviteten og presse omkostningerne ned. For eksempel indviede det privatejede Biokraft AS i Norge verdens største anlæg til produktion af flydende biogas sidste år. Og derudover åbnede det finsk-schweiziske biotekfirma Ductor sit første anlæg til produktion af organisk gødning og biogas i kommerciel skala i Mexico. Et nyt anaerobt nedbrydningsanlæg med en kapacitet på 70.000 tons pr. år åbner i Tyne and Wear i Storbritannien i februar 2020. Dette er alle sammen gode nyheder for biogas som en levedygtig brændstofkilde!
Mens eldrevne elektriske køretøjer kan have dæmpet noget af biogassens fremmarch i de seneste år, når det kommer til langdistancekørsel, så Bio-LNG har vist sig som en virkelig god løsning. Ikke alene er det muligt at transportere store mængder Bio-LNG og sikre den nødvendige rækkevidde til langdistanceopgaver, men det er også muligt at fylde en tank op på blot et par minutter. Der er heller ikke gået på kompromis med køreegenskaber og pålidelighed. Volvo FH LNG kører og yder for eksempel ligesom dieselversionen, men CO2-udledninger fra tank til hjul kan falde med 100 % (sammenlignet med diesel), når der bruges Bio-LNG.
Tingene går også fremad på infrastrukturfronten; netop i denne måned har Shell meddelt, at det vil udvide sit tyske LNG-stationsnetværk til 35-40 lokaliteter og forsyne det med Bio-LNG. Selskabet søger også at skifte sin egen tankvognsflåde til LNG.
Derimod har elektrificering af langdistancekørsel været en udfordring på grund af det nuværende udvalg af batterier, deres vægt og den relativt lange tid, det tager at oplade dem.
Mens fortætning er den mest udbredte anvendelse af biogas til transport, dukker der hurtigt andre anvendelser op. Et interessant scenarie, der er ved at blive udforsket, er bruge biogas til at producere brint til brug i brændselsceller. Forskere har endda fundet ud af, hvordan man omdanner metan til brint i selve brændselscellen via en ny katalysator. Selvom det stadig er langt væk fra at være en almindelig løsning, er fremskridt som disse en fantastisk måde at både reducere omkostningerne og miljøpåvirkningen af brintproduktion på og samtidig fremhæve den større rolle, biogas kan spille i transport.
Så vil din næste lastbil blive drevet af Bio-LNG? Utilstrækkelig brændstofinfrastruktur og biogasproduktionsanlæg er naturligvis en stor udfordring. Og hvis du bor i en del af verden, hvor biogas ikke er incitamenteret, kan det ende med at blive et dyrt valg.
Der kan dog ikke benægtes, at den verden, vi lever i i dag, kræver, at hver person og virksomhed overvejer, hvordan man kan reducere affald og emissioner. Og transport er ikke anderledes. Selvom Bio-LNG måske ikke er det mest oplagte valg for mange transportoperatører i dag, vil det være i fremtiden, efterhånden som teknologien udvikler sig, omkostningerne falder og infrastrukturen vokser. For mig er det bare et spørgsmål om tid, da Bio-LNG har alle de rigtige forudsætninger for at blive et stort alternativ til diesel; lave emissioner og et højt brændstofpotentiale (evnen til at erstatte diesel) – hvilket med 21 % er væsentligt højere end alternativer som biodiesel (3 %)
Er du interesseret i at vide mere om alternative brændstoffer, og om de er rigtige for din transportvirksomhed? Download min vejledning nedenfor for at få et overblik over fordele og ulemper ved nogle af de store alternativer til diesel, som måske kan drive din virksomhed i den nærmeste fremtid!
Lars Mårtensson
Lars Mårtensson works as Environment and Innovation Director at Volvo Trucks.
