Volvo Trucks

Danmark

×

Elektriske lastbiler kan blive et almindeligt syn, før du tror. Her er årsagen.

3 min.
Hele transportbranchen står over for hårde krav om at forbedre sin klimapåvirkning. For at fremskynde overgangen til mere bæredygtig transport er Volvo Trucks' målsætning, at hele vores produktprogram skal være fossilfrit i 2040. Elektriske lastbiler vil spille en nøglerolle i at opnå dette. Det lyder måske som et urealistisk mål, men faktisk ser skiftet til elektriske køretøjer ud til at gå meget hurtigere, end de fleste havde forventet. Her er nogle grunde til det.

Omkostningerne ved at eje et eldrevet køretøj falder

Selv om en eldrevet lastbil koster mere end et konventionelt køretøj, betyder det lave antal bevægelige dele i en elmotor, at den ofte har en længere livscyklus og har brug for mindre vedligeholdelse. Samtidig falder prisen på batterier med en hastighed, der overgår de fleste analytikeres forventninger. Fortsatte investeringer i vedvarende energi sænker omkostningerne til elproduktion til et punkt, hvor det kun vil koste en brøkdel af udgifterne til diesel at køre en eldrevet lastbil.
 

Batterier bliver stadig bedre

I takt med, at efterspørgslen på eldrevne køretøjer er steget, accelererer innovationen inden for batterier også. Lettere litium-ion-batterier udgør omkring en tredjedel af vægten og halvdelen af størrelsen sammenlignet med blysyrebatterier. Og de bliver endnu lettere og mere kraftfulde, efterhånden som teknologien forbedres. Der vil muligvis kunne opnås endnu større fordele med den næste generation af batterier, også kaldet faststofbatterier. Disse oplades hurtigere, er mere sikre og leverer op til dobbelt så meget densitet som nutidens batterier, hvilket potentielt kan fordoble rækkevidden.
 

Udfordringerne med infrastruktur er ved at blive løst

I dag kan en eldrevet lastbil til opgaver med kortere rækkevidde let oplades hen over natten. Selv om infrastrukturen til hurtig opladning af lastbiler stadig er begrænset, udvides den hele tiden, i takt med at byer, logistikcentre, køretøjsproducenter og tankstationer arbejder på at imødekomme den voksende efterspørgsel. Desuden betyder nye teknologier som intelligente opladere og batterier, at ultrahurtig opladning bliver mulig i stadig flere situationer. Endelig viser ny forskning, at opladningshastigheden vil stige drastisk i takt med, at litium-ion-batterierne bliver bedre.
 

Eldrevne lastbiler bliver det bedste valg

Når prisen på eldrevne køretøjer falder, kan valget af eldrift komme til at handle om andet end bæredygtighed og omkostninger. Eldrevne lastbiler er også populære blandt chaufførerne, fordi de giver færre vibrationer end traditionelle dieselkøretøjer. De er lettere at manøvrere og parkere, hvilket gør dem velegnet til kørsel og leveringer i byerne. De eldrevne lastbilers lave CO2-udledninger og nul emissioner fra udstødningsrøret gør dem populære hos virksomheder, der ønsker at arbejde mere bæredygtigt.
Skiftet til eldrevne køretøjer kan gå hurtigere, end mange har regnet med. Der er i hvert fald mange tegn på denne udvikling. Og allerede i dag bruges der eldrevne lastbiler til almindelige opgaver på vores gader.

Lars Mårtensson

Environment and Innovation Director at Volvo Trucks

Relaterede artikler