Trucks

Overvejer du at skifte til en eldrevet lastbil til bytransport? Her er nogle spørgsmål, du bør overveje.

| 5 min.
Eldrevne lastbiler er blevet virkelighed, og til mange transportopgaver er de også en nødvendighed. Arbejder du i byområder, og kunne du bruge et godt råd, inden du tager det næste skridt mod elektrificerede transportløsninger? Her er nogle spørgsmål, du bør overveje.

Hvad er dine transportopgaver?

På grund af de lave støj- og emissionsniveauer er eldrevne lastbiler ideelle, når du skal arbejde i boligområder og bymiljøer, f.eks. for at køre renovationskørsel, levere forbrugsvarer og udføre let anlægsarbejde.
 

Hvor tung er den last, du kører med?

Jo højere nyttelast, jo flere batterier skal du bruge for at køre en given strækning. Batterierne øger imidlertid totalvægten, og det forkorter din rækkevidde. Det bør du eksempelvis tænke på i forbindelse med anlægs- og affaldstransport. Et EU-direktiv giver dig mulighed for at køre med et ekstra ton for at kompensere for den ekstra vægt, hvis køretøjet kører på alternativt brændstof. Hos Volvo Trucks udarbejder vi realistiske rutesimuleringer, når du specificerer lastbilen, for at sikre, at du kan udføre din opgave.
 

Hvor langt har du brug for at køre?

Eldrevne lastbiler kan i øjeblikket køre 70 til 300 km på en natlig opladning afhængigt af opgaven. Derfor betyder planlægning af opgaver med længere afstande naturligvis, at der skal planlægges flere opladninger på bestemte steder undervejs, og at disse skal synkroniseres med chaufførtimerne.
 

Hvad er dine opladningsmuligheder?

Vi tror, at de fleste lastbiler i starten vil blive opladet i brugerens garage natten over. Til kørselsopgaver med to skift er ekstra, hurtige jævnstrømsopladere gradvist ved at blive en interessant mulighed. I takt med, at eldrevne køretøjer bliver mere almindelige, vil der også blive behov og mulighed for at oplade dem mange forskellige steder, f.eks. tankstationer, læsseramper, værksteder, rastepladser og andre steder, hvor lastbiler parkeres. Når vi hos Volvo Trucks leverer en lastbil, er ladeudstyr inkluderet. Desuden vurderer vi ruten nøje sammen med kunden og beregner, hvor det vil være nødvendigt med opladning for at imødekomme transportkravene.
 

Er du villig til at investere i ruteplanlægning og chaufføruddannelse?

For at udnytte en eldrevet lastbil bedst muligt skal den køres, så der genvindes energi, og rækkevidden maksimeres. For at hjælpe chaufførerne med at udnytte teknologien i den elektriske drivline så effektivt som muligt kan det være en god idé at investere i chaufføruddannelse og værktøjer, der kan hjælpe dig med at planlægge økonomiske ruter for dine køretøjer.
 

Kan eldrevne lastbiler forbedre dit brand-image og hjælpe dig med at forbedre din forretning?

Eldrevne lastbiler er en mere støjsvag og bæredygtig løsning. De kan dermed hjælpe dig med at reducere din CO2-belastning, forbedre dit image og vinde kontrakter med kunder eller offentlige myndigheder, der har ambitiøse mål for bæredygtighed. Et mere støjsvagt og højteknologisk køretøj kan også tiltrække chauffører, der er en knap ressource. Hvis markedsføring og imagepleje er en vigtig prioritet for dig, kan elektromobilitet være en god løsning.
 

Ønsker du at køre distributionskørsel i byer om aftenen?

I mange større byer kommer der stadig mere distributionskørsel om aftenen med mere støjsvage eldrevne lastbiler. Virksomhederne er dermed ikke tvunget til at sende lastbilerne ud i den travle morgentrafik. Den fleksibilitet er meget værdifuld og gør det muligt at anvende ressourcerne mere økonomisk. I mange byer verden over er det en vigtig prioritet for myndighederne at mindske både trafikmængden og støjforureningen.
 

Er eldrevne lastbiler et rentabelt valg?

Der opstår nye forretningsmuligheder for virksomheder, der vil transportere varer til steder og på tidspunkter, som ikke er mulige med lastbiler drevet af fossile brændstoffer. Et stigende antal byer planlægger at introducere nulemissionszoner, hvor kun eldrevne køretøjer er tilladt. Der diskuteres også afgifter, der skal støtte overgangen til et mere CO2-neutralt samfund. Flere virksomheder med eldrevne lastbiler bliver involveret i grønne partnerskaber, og det kan have en afsmittende effekt på erhvervslivet.
 

Er du klar til at tage det næste skridt mod elektrificerede transportløsninger? Kontakt din lokale forhandler for at høre mere om mulighederne for din virksomhed.

Jarkko Aine

Jarkko Aine works as Director for Electric Solutions at Volvo Trucks

Relaterede artikler