Trucks

×

Elektriske lastbiler kan hjælpe sol- og vindkraft på vej. Her er forklaringen.

| 4 min
Allerede i dag er batterielektriske køretøjer (BEV) en naturlig del af trafikken, og batteridrevne lastbiler bliver gradvist en del af billedet til både lokal- og regionaltransport. I takt med denne udvikling handler den vanskeligste opgave, vi skal have løst, om tung fjerntransport – transport af tunge laster over lange afstande. Til dette formål er brint lastbiler et fremragende valg, helt uden udstødningsemissioner.
Elektriske lastbiler kan hjælpe sol- og vindkraft på vej. Her er forklaringen.

Brint lastbiler vil supplere elektriske lastbiler

I Danmark fås elektriske lastbiler allerede til bydistribution og renovationskørsel, og vi har taget hul på den næste fase, salget af større elektriske lastbiler til mellemlang regionaltransport, i USA og Europa. Det næste skridt bliver brint køretøjer til fjerntransport.

Det er en udbredt misforståelse, at batterier og brint konkurrerer med hinanden – faktisk er det lige omvendt. Til lastbiltransport vil teknologierne sameksistere, da de supplerer hinanden: Brint kan bruges til de lange distancer, mens batterierne kan klare de kortere.

Det står således klart for os, at en kombination af elektriske lastbiler til regionaltransport og brint lastbiler til fjerntransport vil blive vigtige elektromobilitetsløsninger til at opnå bæredygtig transport. Og til dem, der spørger, om vi har brug for begge teknologier til e-mobilitet, er svaret et rungende "ja".

Når vi skal imødekomme de langsigtede krav til bæredygtig transport med løsninger, der kører på batterier og brintbrændselsceller, er der en vigtigere udfordring: At både den anvendte el og brint skal være grøn (fossilfri) og let at få fat i – fremstillet af vedvarende energikilder og tilgængelig i store mængder.

Brint kan spille en altafgørende rolle i at hjælpe sol- og vindkraft på vej

En stor udfordring med grøn elektricitet fra kilder som solceller og vindmøller er, at disse kilder er uforudsigelige. Vinden blæser ikke altid, og solen skinner ikke altid, og vindstille eller overskyede dage betyder lavere energiproduktion. I dag skal sol- eller vindenergi oftest bruges, straks når den er produceret. Batterier kan kun opbevare små mængder.

Ved at bruge bæredygtig el til at producere grøn brint er det imidlertid ikke kun muligt at lagre energi i stor skala – det bliver også muligt at producere elektricitet uden at skulle tage hensyn til de udfordringer og begrænsninger, elnettet giver. På denne måde kan grøn brint bidrage positivt til en effektiv og pålidelig vækst i sol- og vindkraft og desuden bidrage til at skabe balance mellem elproduktion og -forbrug. Det er store fordele og vigtige manglende brikker i puslespillet om produktion og forbrug af vedvarende elektricitet.

Udviklingen af grøn brint kan også stimuleres af øget efterspørgsel fra produktionsvirksomhederne. Eksempelvis samarbejder Volvo-koncernen med den svenske stålproducent SSAB om at fremstille køretøjer af fossilfrit stål. Allerede i 2021 vil Volvo begynde at fremstille de første konceptkøretøjer og maskiner med stål fra SSAB produceret ved hjælp af brint.

Teknologien til bæredygtig transport er inden for rækkevidde

Hvornår bliver brint lastbiler så tilgængelige? Vores målsætning er at starte kundetest inden 2025 og påbegynde serieproduktion i anden halvdel af dette årti.

I dag er meget af den nødvendige teknologi til mere bæredygtig lastbiltransport inden for rækkevidde. Vores udfordring er nu at samle alle brikkerne i dette dynamiske puslespil bedst muligt. Vi gør fremskridt hver dag i samarbejde med vores kunder, og vi står helt sikkert over for en interessant og spændende tid!

Klik her for at se en film på ét minut om brint lastbiler Kontakt vores specialister inden for elektriske lastbiler for at høre mere om mulighederne for din virksomhed. Rauno Frederiksen eller Claus Jensen.

For questions regarding content on the Knowledge Hub, please get in touch >>

Lars Mårtensson

Lars Mårtensson works as Environment and Innovation Director at Volvo Trucks.

Related articles