Trucks

Henrik Engdahl
2022-11-24
Electromobility
Author
Henrik Engdahl
Customer Charging Manager

Sådan kan nutidens el-lastbiler til langdistancetransport allerede nu dække store dele det aktuelle transportbehov

Med de nuværende rækkeviddebegrænsninger for elektriske lastbiler, er mange hurtige til at afvise dem som en levedygtig mulighed for længere transport. Alligevel fragtes omkring 45 procent af de varer, der transporteres i Europa i dag, afstande mindre end dette, hvilket tyder på, at el-lastbiler med lang rækkevidde er i stand til meget mere, end folk er klar over. 

Man kan godt forstå, hvorfor folk kan være skeptiske overfor brugen af el-lastbiler til lange strækninger. Hvis en lastbil kører op til 600 km om dagen, er det naturligt, at den ikke kan erstattes af et køretøj med en maksimal rækkevidde på 300 km. Dog viser et nærmere kig på aktuelle logistiknetværk, at nutidens teknologier faktisk allerede nu muliggør brugen el-lastbiler på længere distancer.

 

Hvorfor el-lastbilens rækkevidde kan være længere end du tror

Ifølge Eurostats statistikker fragtes omkring 45 procent af alt vejgodstransport i Europa mindre end 300 km. Dette betyder, at det med velovervejet rute- og tidsplanlægning er muligt at fragte mange af disse varer rundt ved hjælp af el-lastbiler. Volvo Trucks' nyere forskning viser desuden, at 45 procent af de lastbiler, der bruges i Europa, kører daglige distancer på mindre end 350 km. På internationalt plan kører 33 procent af lastbilerne daglige distancer på 500 km eller mindre.

"Meget af mellemdistancetransporten kan allerede i dag udføres ved hjælp af el-lastbiler", siger Anders Grauers, lektor i hybrid- og elbilsystemer ved Chalmers tekniska högskola i Göteborg. "Langdistancetransporterne til de mest krævende opgaver er endnu ikke klar, primært på grund af mangel på offentlig ladeinfrastruktur, batterierne er lidt for små og ladeeffekten på lastbilerne stadig lidt for lav. Men det er næsten sikkert, at vi kommer til at se mere til elektriske langdistancelastbiler, da de er den mest omkostningseffektive løsning. Det skyldes, at elektricitet er så meget billigere end diesel."

Planlæg din opladning og udvid køretøjets rækkevidde

Nøglen til at udvide en el-lastbils rækkevidde ud over de 300 km er, at kunne tilrettelægge opladninger i tidsplanen. En strategisk placeret opladning – ideelt på et sted og tidspunkt, hvor køretøjet alligevel skal stoppe – har en væsentlig indflydelse på en lastbils rækkevidde.

”I Europa er chaufførerne ved lov forpligtet til at holde pause efter maksimalt fire en halv time, og vil i realiteten typisk tage en holdepause efter 3-4 timer. Da den tilbagelagte strækning på dette tidspunkt vil være mindre end 300 km, og hvis man kan arrangere at lade lastbilen op i chaufførens pause, så er det en rigtig effektiv måde at udvide lastbilens rækkevidde på, uden at forlænge chaufførens vagt", siger Henrik Engdahl, forretningsudviklingsdirektør, Volvo Trucks.

Omstilling til el-lastbiler til langdistance er alt andet end lige nemmere, hvis man kan holde sig til de samme ruter, da det tillader at lastbilerne kan stoppe de samme steder. Med for eksempel to strategisk placerede ladestandere, bruger DHL Freight på nuværende tidspunkt el-lastbiler til at transportere varer mellem Göteborg og Jönköping i Sverige, hvilket er en afstand på 150 km; lastbilerne transporterer en samlet vægt på op til 60 tons og kører 450 km om dagen.

I Sverige vil en ny offentlig ladestation til tunge lastbiler placeret hos en Volvo Trucks-forhandler i Helsingborg desuden gøre det muligt for el-lastbiler at gennemføre tur/retur-kørsler mellem Gøteborg og Malmø, hvilket er en afstand på 270 km. På den foreslåede rute kan en fuldt opladet lastbil køre fra havnen i Gøteborg til Malmø, aflevere sin last, og stadig have strøm nok til at nå frem til ladestationen i Helsingborg (nord for Malmø, og på vej tilbage til Gøteborg). Derefter vil det kræve 90 minutter at lade op, hvilket falder sammen med chaufførens pause, før kursen igen sættes mod Gøteborg. Alt dette - inklusivt chaufførens pause - kan gennemføres inden for en otte-timers vagt, før en anden chauffør overtager køretøjet og foretager en returrejse mere samme dag.

"En lastbil, der er afhængig af én opladning natten over, vil være begrænset til at køre inden for en radius af 120 km fra operatørens eget depot, således de har en sikker margin til at returnere, før batteriet bliver fladt", forklarer Henrik. "Adgang til blot én ekstra ladestation kan udvide din driftszone betydeligt, og give dig mulighed for at køre endnu længere".

Meget af mellemdistancetransporten kan allerede i dag udføres ved hjælp af el-lastbiler. Men det er næsten sikkert, at vi kommer til at se mere til elektriske langdistancelastbiler, da de er den mest omkostningseffektive løsning.

Flere ladestandere giver bedre muligheder for at øge rækkevidden

Mange lande har allerede store investeringer på plads for at sikre hurtig vækst af offentlige ladestandere til langdistance el-lastbiler i løbet af de kommende år. I Tyskland fx, vil HoLa-projektet bygge nye ladestandere til tunge lastbiler, hele fire steder på A2-motorvejen mellem Berlin og Ruhr-regionen.

I Sverige finansierer regeringen opførelsen af  mere end 100 ladestandere til tunge lastbiler, der skal stå klar i 2023. Når det planlagte netværk står klart, vil det gøre det muligt for el-lastbiler at køre på tværs af hele landet.

På længere sigt er Volvo Trucks en del af et joint venture, der planlægger at installere og drive mindst 1.700 ladestandere nær motorveje og logistikknudepunkter i hele Europa. Efter at have indsamlet og analyseret GPS-koordinater fra omkring 400.000 lastbiler, der kører i hele Europa, har ACEA (European Automobile Manufacturers' Association) identificeret over 40.000 lokationer, der er egnede til opføring af ladestandere, hvilket vil bidrage til oprettelsen af et EU-dækkende netværk.

Med hver opføring af en ny ladestation, vil mulighederne for at bruge elektriske lastbiler, der allerede er i drift, vokse eksponentielt. I de kommende år forventes batterikapaciteten og køretøjernes rækkevidde også at blive bedre, men selv med de teknologier, der er tilgængelige i dag og investeringer i offentlig opladningsinfrastruktur, er potentialet langt større, end mange er klar over.

"Per kilometer er det billigere at lade en el-lastbil end at købe brændstof til en diesellastbil", siger Anders Grauers. "Generelt er prisen på el kun omkring en fjerdedel af prisen på diesel. Selv hvis prisen på el blev fordoblet, ville den stadig være billigere end diesel. Det betyder, at en elektrisk lastbil er mere rentabel, jo mere den køres; derfor bør du starte med at elektrificere de lastbiler, der køres meget".

Hør mere fra lektor Anders Grauers, og hvordan han ser fremtiden for elektriske lastbiler og langdistancetransport, herunder:

●      Hvilke langdistancebehov vil sandsynligvis blive elektrificeret først.

●      Hvorfor stigende elpriser næppe vil bremse overgangen til elektrificering.

●      Hvorfor offentlig opladningsinfrastruktur til elektriske lastbiler bliver så vigtig.

Se hele interviewet