Den sidste rejse er på 1. klasse

Får, køer og svin transporteres på en ny Volvo FL med kreaturlad, når slagter Klaus Ove Pedersen henter slagtedyr til Maglebrænde Slagteforretning, en forretning i Stubbekøbing med eget slagteri, som besøges af kunder fra hele Sjælland og Lolland/Falster.
den-sidste

Får, køer og svin transporteres på en ny Volvo FL med kreaturlad, når slagter Klaus Ove Pedersen henter slagtedyr til Maglebrænde Slagteforretning, en forretning i Stubbekøbing med eget slagteri, som besøges af kunder fra hele Sjælland og Lolland/Falster.

Populariteten er synlig. Kunderne ankommer i en lind strøm til den store velassorterede slagterforretning. I butikken ses en rundhovedet mand, der smiler op til begge ører. Det er der en særlig grund til. Han er beviset for, at fødevarekontrollen er tilfreds med Maglebrænde Slagteforretnings håndtering af kødvarerne. Fødevarekontrollens uventede besøg har resulteret i mange brede smil, så nu er forretningen indehaver af en elite-smiley.

– Tingene skal jo være i orden, fortæller Klaus Ove Pedersen beskedent. Han udvælger nøje dyrene, som havner opskåret i slagterbutikken, hos lokale bønder i nærområdet. 

Klaus Ove Pedersen er begejstret for sin nye Volvo FL. – Lastbilen har masser af komfort og godt udsyn. Og I-Sync-automatgearkassen gør kørslen nem og ubesværet, ligesom luftaffjedringen gør det nemt at køre til forskellige rampehøjder. Dyrene kan ubesværet gå ombord til den sidste rejse på 1. klasse.

Maglebrænde Slagteforretning

Etableret: 1930.
Eget slagteri siden: 1993.
Nuværende ejer: er 3. generation Klaus Ove Pedersen(47).
Medarbejdere: 8.

Volvo FL 240 4x2
Opbygning: kreaturlad fra Vandborg Karrosserifabrik.

Filtrer artikler

5 true 5