Jeg ønsker ikke særbehandling

Få kvinder finder vej ind i transportbranchen og endnu færre bliver chefer. Helle Juel Jensen er en af dem, og hun ønsker ikke særbehandling.
jeg-oensker-1

Lå det i kortene, at du skulle være 2. generation i virksomheden Hans Juel Jensen?
– Nej det gjorde det ikke. Jeg er den eneste pige i en børneflok på fire, og jeg har aldrig  haft mine brødres fascination af maskiner og lastbiler. Jeg er uddannet korrespondent i tysk og spansk og levede i flere år i Spanien og Østrig. 

Hvad fik dig til alligevel at træde ind i virksomheden? 
– Det var en mulighed som bød sig, og så sagde jeg ja. Det var i 1992, og jeg var hjemme fra udlandet, og min far kaldte os søskende sammen til en snak om fremtiden. Udover sprog er jeg også fascineret af tal. Og der er meget med tal og kalkulationer i vores virksomhed. Rentabiliteten i vores aktiviteter skal løbende regnes ud, så vi kan få et overblik over hvilke transporter, der bidrager positivt til resultatet, og hvilke vi skal sige nej til. Her kan jeg præge virksomheden, og det gør mit job spændende. 

Hvordan var det pludselig at samarbejde med sin far?
– Udfordrende. Han gør tingene på sin måde og min bror og jeg har nye måder at gøre tingene på. Vi snakker sammen, og meninger brydes. Jeg tror, det er sundt, at man tvinges til at argumentere for sine ideer. Min far har stor erfaring, så analyser og strategier skal holde vand for at bære igennem. Der har tidligere kun været én som bestemte, men i dag snakker vi om tingene. Min spidskompetence ligger ikke lige ved lastbilerne, og hvad de kan, men på kalkulationer, analyse og strategier for fremtiden og det bliver også anerkendt. Det kan også bruges til noget. Man skal være der, hvor man bedst kan bidrage med noget.

Hvad har overrasket dig mest i transportbranchen?
– At man skal være kreativ og omstillingsparat for at klare sig. I 90’erne, da det gik rigtig stærkt, havde vi mange biler kørende med blomster til udlandet, men da vi fik regnet på disse transporter, viste det sig, at de var voldsomt tabsgivende. Det fik vi stoppet, men pludselig stod vi med en række lastbiler uden noget at køre med. Tingene kan hurtigt forandre sig. Før finanskrisen kørte vi med ca. 16 lastbiler for lokale trælastvirksomheder på Fyn, men da krisen satte ind, kunne vi klare opgaverne med en lastbil. Det var en hård økonomisk øretæve. Verden forandrer sig hele tiden, og man er nødt til at se nye muligheder, hvis man vil have noget at køre med.

Var det en stor udfordring at blive kvindelig chef?
– Ja, men ikke fordi jeg er kvinde. I det daglige oplever jeg det ikke som noget særligt at være kvindelig leder. Det har ingen betydningfor mig. Men det var noget særligt at blive  chef og skulle lede og fordele arbejdet. Jeg var jo datteren i huset, og nu var jeg pludselig chef i virksomheden. Nogle skulle lige vænne sig til situationen, og jeg følte, at jeg skulle bygge noget op, som medarbejderne havde tillid til og stolede på. Jeg er tilhænger af, at man vælges ud fra sine kvalifikationer og ikke ud fra sit køn. Så en favorisering af kvinder frem for mænd ser jeg ikke som vejen frem for flere kvinder i chefjobs i transporterhvervet

Helle Juel Jensen:

Uddannelse: korrespondent i tysk og spansk.
Fritidsinteresser: svømning, håndbold og ridning.
Børn: Christoffer og Andreas.
Gift med: Henrik Rytter Olsen.
Brødre: Peter (43), Morten (41) og Jacob (31).

Hans Juel Jensen ApS:

Stiftet af: Hans Juel Jensen i 1968.
Antal medarbejdere: ca. 32.
Antal lastbiler: ca. 30.
Beskæftigelse: Transport af blomster, fødevarer, trælastprodukter, sten, grus og jord m.m. Herudover kloakeringsopgaver og nedbrækning af ældre udslidte drivhuse.

Filtrer artikler

5 true 5