Fra gastronomi til vognmandsbranchen

Vognmand og entreprenør Tonny Svendsen trives bedst bag rattet i en af virksomhedens lastbiler, dumpere eller gravemaskiner. Det administrative klarer konen Anna-Lise. Trods en helt anden baggrund styrer hun de mange forskellige opgaver på kontoret i Hornbæk.
Fra_gastromo-1

Vognmand og entreprenør Tonny Svendsen trives bedst bag rattet i en af virksomhedens lastbiler, dumpere eller gravemaskiner. Det administrative klarer konen Anna-Lise. Trods en helt anden baggrund styrer hun de mange forskellige opgaver på kontoret i Hornbæk. 

Vognmand- og entreprenørfirmaet TS er en lille familievirksomhed, der løser mange forskellige opgaver. Lastbilerne kører hovedsageligt med affald, sten, grus og jord, mens man med entreprenørmaskinerne udfører kystsikring, bygge- og anlægsopgaver og anlæg af grusveje og stier. Anna-Lise keder sig aldrig. Telefonerne kimer lystigt, og der skal beregnes tilbud og virksomhedens lastbiler skal dirigeres rundt til nye opgaver. Senest har virksomheden fået leveret en ny Volvo FM med Hiab kran, der hovedsageligt kører på Sjælland. 

”Vi kan se, at den nye Volvo har en noget bedre brændstoføkonomi end lastbilen den afløste. Chaufføren kan oven i købet lære at køre endnu mere brændstoføkonomisk via Volvos flådestyringssystem Dynafleet. Det lover godt for den fremtidige brændstoføkonomi”, fortæller Anna-Lise.

Hun er vant til et hektisk arbejdsmiljø. Anna-Lise er uddannet kok og var køkkenchef og restauratør, da hun mødte Tonny. Gradvist blev hun involveret i transportbranchen, og nu praktiseres den finere madlavning alene i hjemmet, når tiden tillader det. Men når man selv kan nedlægge byttet, er fornøjelsen ekstra stor. Anna-Lise er jæger og skyder gerne en buk, når jagtsæsonen går i gang.

 

Fra_gastromo

TS:

Vognmand- og entreprenørfirma i Hornbæk, Nordsjælland
Ejerskab: Anna-lise og Tonny Svendsen. Tonny Svendsen overtog faderen Sten Svendsens virksomhed i 2009 og fusionerede med egen entreprenørvirksomhed.
Antal medarbejdere: 4.
Antal lastbiler: 3 plus diverse entreprenørmaskiner.
Opgaver: kørsel med affald, sand sten og grus plus entreprenøropgaver.

VOLVO FM

Motor: 460 hk med Euro 5.
Konfiguration: 8x4.
Interiør: Lædersæder/klimaanlæg.
Gearkasse: I-Shift gearkasse og ACC.
Opbygger: Opbygget hos Sawo i Stokkemarked.

Filtrer artikler

5 true 5