Godset river i næsen

Man skal ikke stikke næsen for langt frem. Godset er hidsigt og ildelugtende. De mange tons gylle er dog forsvarligt bag lås og slå i chauffør Henrik Bæk Iversens nye Volvo FH 540 tankbil, da han svinger ind på Bånlev Biogas A/S ved Spørring nord for Aarhus med den skvulpende last.
godset-1-mai
godset-2

Godset er hentet hos de lokale svinebønder i området omkring Bånlev Biogas, der bor de 8.000 søer og 250.000 slagtesvin, som er leverandører til Østjyllands største biogasanlæg. Transporten af gyllen foregår i 7-akslede Volvo-træk, der totalt laster op til 54 tons. Volvo-lastbilerne kører i pendulfart og fylder Bånlev Biogas’ buffertanke med gylle, så anlægget har råvarer til en produktion døgnet rundt – året rundt.

Vi står og kigger ned i et bølgende hav af gylle i gulvet. Den store underjordiske tank på Bånlev Biogas er under omrøring. Det trækker vand, og vi forsvinder hurtigt. Ellers er der forbavsende få lugtgener på biogasanlægget, hvilket skyldes investeringer i filtre og gode ventilationsforhold. Aarhus kommune drev Bånlev Biogas frem til 2004, hvor de lokale landmænd, der leverede gyllen, overtog produktionsanlægget.

De ansatte en direktør – Arne M. Jensen – som tidligere havde været økonomisk konsulent for leverandørforeningen. Han var både landmand og revisor og klædt godt på til opgaven. I dag er 35 landmænd aktionærer og leverandører til biogasanlægget, som også får leverancer fra et mindre antal landmænd uden ejerskab. 

godset-3

De fleste transporter foregår inden for en radius på 15 km, og derfor kører lastbilerne kun 70–75.00 km om året. Til gengæld kører de meget med kraftudtag under pumpearbejdet. Det kan de nye Volvo-lastbiler gøre ved meget lave omdrejninger, og det sparer brændstof, slider mindre på lastbilen og giver chaufføren et reduceret støjmiljø, når han betjener kraftudtaget på lastbilen. Bånlev Biogas driver også en vognmandsforretning – Bånlev amba – som beskæftiger lastbilerne halvdelen af tiden med opgaver for landbrug, kommuner og andre biogasanlæg. 

godset-5

Der kan ikke produceres biogas af gylle alene, der skal også tørstof til. Tørstof i form af organisk affald som majs, halm, græs, slagteriaffaldm.m. som blandes med gyllen i forholdet 1:4. Det er nedbrydningen af tørstoffet ved hjælp af milliarder af ihærdigt arbejdende bakterier, der giver metangassen. Leverandørerne af tørstof er blevet færre. Industrivirksomheder og slagterier er lukkede på grund af finanskrisen og nogle tjener bedre ved at afsætte deres affald til markeder, hvor f.eks. yver, hønsefødder, lunger m.m. kan indgå i fødevareproduktion. Biogasbranchen må tænke nyt, være fleksible og omstillingsparate for at få det rette tørstof til den rigtige pris. Tørstof, som ikke unødigt slider på anlæggets ventiler og pumper. En omstilling af produktionen kan dog kræve store investeringer, så noget organisk affald kan være dyrt at anvende, selv om det næsten kan modtages gratis. 

Hos Bånlev Biogas omdannes biogassen til varmt vand i virksomhedens eget kraftvarmeanlæg og ledes ud i Aarhus kommunes fjernvarmesystem. Den mængde, der omdannes til elektricitet, sælges til Energinet.dk fra Bånlev Biogas’ egen transformatorstation. I alt dækker biogasanlægget fjervarmeforbruget hos 1.000 husstande og strømforbruget hos 4.000 husstande. Når gyllen er blevet afgasset og den kontrollerede nedbrydningsproces af tørstoffet er tilendebragt, transporteres gyllen tilbage til landmanden, som benytter den som husdyrgødning  på sine marker. Kredsløbet er afsluttet, og det giver god mening. Næringsstofferne er stadig i gyllen, og processen har sparet miljøet for mange tons CO2. 

Der bygges stadig større biogasanlæg i Danmark, og Bånlev Biogas, der blev bygget i 1993, er ikke længere blandt de største. Produktionen af biogas er underlagt de rammebetingelser som regeringen har udstukket i energipolitikken. Økonomien er ikke prangende. Sammenlignet med andre EU-lande har de danske biogasanlæg en lav indtjening. Og det kan være svært at honorere den indbyggede effektivitet som politikerne indbygger i energipolitikken, når det kan være svært at låne til forbedringer på de bestående anlæg og for den sags skyld bygge nye, fortæller Arne M. Jensen. 

– Det er dog ikke størrelsen, men bundlinjen der tæller. Vi sætter kræfterne ind på at være så effektive som muligt. Investeringen i de nye Volvo lastbiler skal ses i den sammenhæng. Vi har ikke valgt Volvo, fordi de er de billigste, for det er de ikke, men fordi de totaløkonomisk er en god investering. Vi har en tidshorisont på 6 år – driftsomkostninger, serviceaftaler og gensalgsværdien er med i beregningerne. Problemstillingen er meget gennemsigtig, fortæller Arne M. Jensen, der også fremhæver Volvo-lastbilerne som en god arbejdsplads for chaufførerne. 

Lastbilerne fra Bånlev Biogas kører meget på mindre veje med mange stop og accelerationer. Derfor er chaufførerne blevet begejstrede for Volvos fuldautomatiske gearkasse – I-Shift. Den sparer både brændstof og fritager chaufførens fod, skuldre og arm for mange monotone bevægelser.

 

godset-4

BÅNLEV BIOGAS A/S

Bygget: 1993.
Ejere: 35 lokale landmænd.
Kapacitet: Østjyllands største biogasanlæg der behandler 155.000 tons biomasse om året.
Effekt: Fjernvarme til 1.000 husstande og Elektricitet til 4.000 husstande.
Antal medarbejdere: 12.
Antal lastbiler: 5 Volvo FH540.

Filtrer artikler

5 true 5