Det er dyrt at køre med gammelt grej

Vognmand Finn Hansen fra Bylderup-Bov ved Tønder er afklaret. De mange tusinde kreaturer, som hans Volvo-lastbiler afhenter hos de Syd- og Sønderjyske landmænd, skal køre på 1. klasse. Det er for dyrt at køre i gamle lastbiler, og der er ikke tid til at køre på værksted, når vækkeuret ringer kl. 2 om morgenen. Dagsprogrammet er tæt besat.
grej-1
grej-2

L imousine, Dansk Blåkvæg eller Hereford. Finn Hansen kender alle kvægracerne og er vant til at se sin bøf i øjnene. Han transporterer årligt ca. 25.000 kreaturer til slagteriet i virksomhedens 3 moderne Volvo FM lastbiler. Familien Hansen har kørt med kreaturer i mere end 50 år. Igennem årene har de opbygget stor ekspertise på området og været vidne til en markant teknologisk udvikling. Fra transport af kreaturer på simple ladvogne trukket af traktorer til moderne lastvognsopbygninger, der giver dyrene langt større komfort og dyrevelfærd under transporten i form af sikker af- og pålæsning, adskilte rum, skridsikkert gulv, luftaffjedringm.m. Strukturforandringen i landbrugserhvervet ar Finn Hansen også oplevet. Landmænd med kreaturer er der blevet færre af gennem årene. Til gengæld er kvægbesætningerne blevet større og drives mere professionelt. 

Finn Hansen overtog virksomheden i 2000 efter sin far Nikolai Hansen (76), der etablerede virksomheden i 1960. Han er stadig aktiv i virksomheden, og sørger bl.a. for at informere landmændene om, hvornår de kan forvente besøg af Finn og hans to chauffører John og Flemming. Sidstnævntebærer også efternavnet Hansen og er lillebror til Finn. Under Finn Hansen er virksomheden  vokset, idet han har opkøbt kreaturruter i Sønderjylland efter vognmænd, der er gået udaf branchen. Nu har virksomheden en størrelse,  som Finn Hansen skønner hensigtsmæssig. 

Hovedparten af de mange tusinde kreaturer, som får den sidste rejse med Finn Hansen og hans chauffører, transporteres til Danish Crowns nye kreaturslagteri i Holsted mellem Esbjerg og Kolding, der blev indviet i foråret 2014. Det betegnes som Europas mest moderne kreaturslagteri med en slagtekapacitet på 4-5.000 dyr om ugen eller 110 dyr i timen. Det må siges at være hurtig ekspedition. Transportlogistikken er nøje fastlagt, og Finn får hver torsdag over nettet besked fra slagteriet om hvor mange kreaturer, han skal bringe til fabrikken den kommende uge og fra hvilke bedrifter. Finn afgør i hvilken rækkefølge, og hvilken ugedag dyrene skal afhentes hos den enkelte landmand. 

Vognparken hos Finn Hansen består af tre-akslede Volvo FM forvogne med 450 hk. To af lastbilerne er fra Volvos nye modelprogram, mens Finn har valgt at betjene virksomhedens ældste lastbil, som ikke er så gammel endda – bare 3 år. Ofte køres der med kærre, og det giver plads til ca. 26 kreaturer på trækket. Lastbilerne styrer på 1. og 3. aksel, hvilket gør dem manøvredygtige på de smalle veje og skånsomme mod gårdspladserne. 
”Vi vælger Volvo på grund af driftsikkerheden, og så er Volvo-førerhuset en god arbejdsplads. Udsyn og komfort er i orden, og så er vi begejstret for Volvos automatiske gearkasse I-Shift, fordi den skåner skulder og knæ for mange hundrede gearskift per dag. Vi har tillige Volvos flådestyringssystem Dynafleet i alle lastbilerne, hvilket giver os en lang række nyttige informationer, vi kan bruge i det daglige”, fortæller Finn Hansen.

Der er mørkt på landet, når Finn Hansen starter sin Volvo-lastbil tidligt om morgenen og giver sig ud på de smalle mark- og landeveje i Sønderjylland. Xenon-lys er en praktisk hjælp, som han værdsætter. Det giver en stærk, bred og ensartet lyskegle. De nye Volvo-lastbiler med Xenon-lys farer ikke vild i mørket.

 

grej-3

Filtrer artikler

5 true 5