Udfordringer på Bornholm

De lyseblå lastbiler på Bornholm er let genkendelige. De kommer fra vognmandsfirmaet Lennart Ipsen i Østerlars. En alsidig virksomhed der trives med udfordringer.
bornholm-1
bornholm2

Ejeren af virksomheden hedder Lisbeth Ipsen, og hende kender mange på Bornholm. Hun er erfaren i transportbranchen og sætter sin hat, som hun vil. Det fornemmes tydeligt, når man er på besøg i hendes virksomhed, hvor hun gæstfrit og venligt tager imod. Autoritet og beslutsomhed er en del af hendes personlighed. Hun er i øvrigt mere end vognmand. Hun er også logistikchef på transport af grise ind til slagteriet i Rønne. Hun er ikke på lønningslisten hos Danish Crown, men de nyder alligevel godt af hendes store erfaring med at få grisene ind til slagteriet i en lind strøm fra alle egne af Bornholm. Logistikken er afstemt efter slagteriets kapacitet. Der slagtes cirka 300 grise i timen. Deres ankomsttid bestemmer Lisbeth, og præcisionen i arbejdet sikrer, at grisene ikke venter unødigt på lastbilerne eller på slagteriet inden slagtning. 

Lisbeth Ipsen står for præcision og orden i tingene. Også i de øvrige aktiviteter i hendes forretning. Virksomheden beskæftiger 12 lastbiler, som udelukkende kører gods på Bornholm. De kører med alt - næsten da. Transport af fisk og andre kølevarer lader man dog andre om.

Til gengæld tager man sig gerne af specialopgaver såsom transport af en militærhelikopter til mange millioner kroner, grabopgaver, hvor lastbilkranen kommer ud i 27 meters længde, rensning af samtlige gadebrønde og kloakriste på øen osv. Vognmandsfirmaet Lennart Ipsen viger ikke tilbage for udfordringer.

bornholm-3

Til gengæld tager man sig gerne af specialopgaver såsom transport af en militærhelikopter til mange millioner kroner, grabopgaver, hvor lastbilkranen kommer ud i 27 meters længde, rensning af samtlige gadebrønde og kloakriste på øen osv. Vognmandsfirmaet Lennart Ipsen viger ikke tilbage for udfordringer.

Alsidigheden er virksomhedens varemærke, og renomméet er kendt langt fra solskinsøen midt i Østersøen. En ø med ca. 40.000 indbyggere og mere end det dobbelte i sommerhalvåret, når turisterne rykker ind. Entreprenører og kunder i det øvrige Danmark, der skal have gods transporteret rundt på øen, kender vognmandsfirmaet Lennart Ipsen. Virksomheden har lastvognsopbygninger til de fleste formål, udover grisebilerne slamsugning, kranopgaver, container- og renovationskørsel m.m. 

Lisbeths mand Lennart døde i 2004, så Lisbeth er vant til at stå på egne ben. Hun får dog god hjælp af børnene Dorthe og Johnny, som begge er uddannede vognmænd og begge arbejder i den bornholmske vognmandsforretning. Dorthe tager sig af administrative opgaver og kørselsplanlægning, mens storebror Johnny er virksomhedens ambassadør på landevejen. Han er at finde bag rattet i virksomhedens nye Volvo FH16 650 hk. Den nye Volvo vinder ved nærmere bekendtskab, mener Johnny. I begyndelsen var der visse børnesygdomme, men dem har man fået løst, og nu er Johnny blevet rigtig glad for sin nye lastbil. Den har masser af kræfter og gode køreegenskaber i skoven, hvor Johnny henter tømmer og flis i sit 7-akslede lastvognstræk. Han er meget imponeret af Volvo Dynamisk Styring, som giver køretøjet god retningsstabilitet ved høj hastighed, og som tillige gør det meget nemt at manøvrere rundt med tungt gods ved lave hastigheder. 

– Volvos selvopretning er helt fantastisk, og når jeg holder i skoven med alle aksler nede, kan jeg ubesværet manøvrere rundt med lastbilen. Der er fuld kontrol over køretøjet, samtidig med at jeg undgår at anstrenge mig. Det hedder Volvo Dynamisk Styring fremover, fremhæver Johnny Ipsen. Han er uddannet mekaniker og involverer sig engageret i opbygningen af virksomhedens lastbiler. 

Johnny Ipsen tager del i Bornholms vinterberedskab på vejene og har det nødvendige grej til at tage kampen op med sneen. Kampen kan være drøj og hård. I 2010 var øen nærmest begravet under snemasser. Det var lige op til jul, og mange tilrejsende måtte holde jul på kasernen i Rønne og i idrætshaller.

Johnny Ipsen kom hjem til jul, men det kunne nemt være gået anderledes. Han var på overarbejde sammen med erfarne kollegaer, som forsøgte at holde Bornholms kystveje farbare. Vejene inde på øen havde man måtte opgive. Til trods for at de havde professionelt udstyr som sneplove, gummiged, sneslynge m.m., stod også de i fare for at sidde fast i snemasserne, der føg sammen i driver på 3-4 meter. Bornholm har siden været forskånet for lignende snemængder, men Lennart Ipsen har det nyeste snerydningsmateriel stående klar, hvis en ny voldsom vinter skulle ramme øen. Også på det område er virksomheden beredt til at klare udfordringerne.

 

bornholm-4

VOGNMANDSFIRMAET LENNART IPSEN

Etableret: 1972.
Selskabsform: Personligt ejet.
Gods: Alt undtagen kølevarer.
Antal medarbejdere: 14.
Antal lastbiler: 12.

Filtrer artikler

5 true 5

Filtrer artikler

5 true 5