Kristian Jensen: Mig og min Volvo

”Jeg kører i øjeblikket på en gedesti på Stevns”. Chauffør Kristian Jensens stemme i telefonen rummer en lille snert af irritation. Han bliver lidt forsinket til mødet med Midter/ Stribens udsendte på grund af flere besværlige afleveringssteder.
kristian

”Jeg kører i øjeblikket på en gedesti på Stevns”. Chauffør Kristian Jensens stemme i telefonen rummer en lille snert af irritation. Han bliver lidt forsinket til mødet med Midter/ Stribens udsendte på grund af flere besværlige afleveringssteder.  Han lader sig dog ikke stresse, idet han er vant til at have travlt og hænge i en klokkestreng. Han er chauffør hos transportvirksomheden Jepsen & Fredsholm i Vojens, og han elsker sit job. ”Det er en god arbejdsplads, vi har store frihedsgrader i jobbet og styrer selv vores hverdag”, fortæller han.

Humøret har det ekstra godt for tiden, fordi Kristian Jensen har fået ny lastbil. En Volvo FH 460 udstyret med alt moderne sikkerhedsudstyr. ”Den kører som en drøm. Jeg må indrømme, jeg er Volvo-mand. Det er et fantastisk arbejdsredskab. En lastbil med godt udsyn, gode køregenskaber og masser af kræfter til at klare enhver situation”, pointerer Kristian Jensen. 

Humøret har ikke altid været i top. For fem år siden faldt Kristian Jensen ned fra et hustag, mens han arbejdede som selvstændig tagtækker. Det kostede en brækket ryg og et års uarbejdsdygtighed. Jobbet som chauffør er mere skånsomt for ryggen, og Volvos chaufførstol kan indstilles til den ønskede position. Kristian Jensen kører med stykgods i hele landet, og han har sin egen medbringer-truck bagest på traileren, så han hurtigt og nemt kan læsse af og komme videre.

OM BILEN OG KRISTIAN

Volvo FH 460
6x2 pusher-trækker
Udstyret med bl.a. I-Shift gearkasse, sporassistent, ACC intelligent fartpilot med automatisk nødbremsefunktion, lastindikator, Dynafleet, ESP, New York førerhuspakke m.m. 
Forhandler: Skifter Lastbil A/S Aabenraa

CHAUFFØR KRISTIAN JENSEN
Alder: 46 år
Gift med Winnie – de har sammen tre børn
Tidligere arbejdet som chauffør, tømrer, selvstændig tækkemand
Arbejdsgiver: Jepsen & Fredsholm Vojens

Filtrer artikler

5 true 5