Den rette vej

Det vanskelige Tizi n’Tichka-pas i de høje Atlas-bjerge i Marokko kan give enhver chauffør sved på panden. Men for lastvognschauffør Omar Ait Mbarek er vejen hans hjem og hans arbejdsplads.
Hovedvej 9

Hovedvej 9 kører næsten 2300 meter over havet, hvilket gør den til Nordafrikas højeste bjergpas.

"Jeg kunne køre over det i bakgear, siger den 61-årige chauffør med et glimt i øjet. Den 50 kilometer lange strækning på hovedvej 9 når en højde på næsten 2.300 meter over havet og er dermed Afrikas højeste bjergpas. Passet byder på fantastiske landskaber: snedækkede bjerge og idylliske landsbyer spredt ud over de grønne skråninger. Her får man et autentisk indtryk af livet i Marokko, som det er svært at finde i de store byer, og her kommer mange turister. Tizi n’Tichka betyder Græsgangspasset på det lokale sprog tamazight, og passet er vigtigt for Marokkos økonomi: Det forbinder Marrakech og Ouarzazate, to byer som tiltrækker millioner af turister hvert år, og filmfolk fra Hollywood til Bollywood foretrækker ofte at indspille her. 

Men at køre gennem passet kan være et spørgsmål om liv og død. Hårnålesvingene snor sig på randen af dårligt afskærmede afgrunde, og her er konstant risiko for stenskred. Vejbanen styrter af og til sammen, og alt for ofte kører folk hensynsløst. Omar Ait Mbarek er derfor i sin gode ret til at prale lidt: Han har tilbragt næsten en tredjedel af sit 44 år lange arbejdsliv i transportbranchen på denne vej uden én eneste ulykke. Hvordan har han båret sig ad?

 

Hårnålesving

Tizi n’Tickhas hårnålesving og snoede vej har dårligt afskærmede afgrunde til den ene side og konstant risiko for stenskred i den anden.

Omar Ait Mbarek

Omar Ait Mbarek har kørt lastvogn i 44 år, og på trods af at han i næsten en tredjedel af den tid har kørt i Tizi n’Tickha-passet, har han aldrig haft et eneste uheld.

– Jeg tænder aldrig for radioen, når jeg kører her. I stedet lytter jeg til motoren for at vide, hvad der foregår i lastvognen og på vejen. Og man er nødt til at tage den med ro: Jeg er ikke en af de chauffører, der springer ind bag rattet, så snart de vågner. Jeg tager mig god tid. Jeg sover, når jeg har brug for det, selv hvis jeg så kommer et par timer for sent, siger han og skænker sig et glas myntete under en pause i vejsiden.

Efter et solidt måltid tagine, en sammenkogt ret med kød og grøntsager, går Omar Ait Mbarek ud for at tjekke sin Volvo FH-tankvogn. Han kører motorbrændstof fra Marrakech til ørkenbyen Zagora syd for Ouarzazate. 

Gedehyrde

Maleriske landsbyer og muligheden for at opleve det autentiske Marokko har gjort regionen rundt om Tizi n’Tichka-passet til et populært trækplaster for turister.

Siden 1997 har Omar Ait Mbarek arbejdet for Societé Transport Marouane et Frères (STMF), en marokkansk virksomhed, som specialiserer sig i transport af brandfarligt gods. Han er deres ældste aktive chauffør. – Jeg skulle have været pensioneret sidste år, men de ville ikke slippe mig! De insisterede på, at jeg blev. Jeg er blevet deres mest respekterede chauffør, og jeg træner også de nye folk, siger han.

Omar Ait Mbarek begyndte at køre lastvogn i 1983. Inden da arbejdede han i 11 år som assistent for lastvognschauffører, hvor han lærte en masse nyttige fif. Den første tunge lastvogn, han kørte, var en Volvo F88.

– Den var den bedste, der fandtes dengang, men bremserne blev overophedet på de stejle veje. I dag kan min Volvo FH køre med op til 27 tons, og den kører lige hurtigt op og ned ad bakke. Lastvognene nu til dags er også mere komfortable. De har en ordentlig soveafdeling. I gamle dage var vi nødt til at sove under rattet, siger han.

Førerhuset giver den nødvendige beskyttelse mod elementernes rasen, især om vinteren, hvor sne af og til kan standse trafikken i flere dage ad gangen. Mens vi kører forbi landsbyen Toufliht, fortæller Omar Ait Mbarek, hvordan trafikken i 1998 stod stille i en uge på grund af sne.

Jeg tænder aldrig for radioen, når jeg kører her. I stedet lytter jeg til motoren for at vide, hvad der foregår i lastvognen.

Omar Ait Mbarek, lastvognschauffør

– Vi havde hverken mad eller tæpper, og der kom ingen for at hjælpe os. Vores eneste udvej var en bar med et ildsted. Ejeren tjente kassen på os chauffører. Han solgte os brød til fem gange normalprisen, husker Omar med et grin.

Mens lastvognen nærmer sig passets farligste del, daler Omar Ait Mbareks humør. Han peger på en mobilantenne på en klippetop, mens han beskriver det mest forfærdelige syn, han nogensinde har set. I starten af september 2012 mistede chaufføren kontrollen over en bus midt om natten, og bussen faldt 150 meter lodret ned. 42 personer blev dræbt, og 25 blev kvæstet.

 

Omar Ait Mbarek bag rattet

Omar Ait Mbareks største frygt er uerfarne lastvognschauffører. – Jeg kan kende en nybegynder på kilometers afstand, selv om natten. De er nogle værre vovehalse og tænker slet ikke på risikoen.

– Jeg kom forbi ulykkesstedet om morgenen. Bussen var fuldstændig smadret. Jeg tænker stadig på den ulykke, og jeg håber virkelig, at jeg aldrig vil se sådan et syn igen.

Ifølge politiet skete ulykken, fordi bussen havde kørt med flere personer, end den var beregnet til. Det var den værste registrerede dødsulykke i Marokko, hvor omkring 4.000 personer hvert år mister livet i trafikulykker. Staten har investeret store summer i at udvikle vejnettet og indføre flere trafikbestemmelser, men kritikere siger, at bestræbelserne på at udvikle landets infrastruktur har forbigået afsides liggende områder som Tizi n’Tichka.

Her skal man virkelig ikke køre galt. Hvis faldet ikke slår dig ihjel, er ambulancerne for længe om at nå frem, og der er ikke et ordentligt hospital inden for hundrede kilometers omkreds.

Omar Ait Mbarek, lastvognschauffør

Volvo FH-tankvogn

Omar Ait Mbarek transporterer med sin Volvo FH-tankvogn motorbrændstof fra Marrakech til ørkenbyen Zagora syd for Ouarzazate.

– Her skal man virkelig ikke køre galt. Hvis faldet ikke slår dig ihjel, er ambulancerne for længe om at nå frem, og der er ikke et ordentligt hospital inden for hundrede kilometers omkreds, siger Omar Ait Mbarek og tilføjer: – For mig er det vigtigste i livet min egen og andres sikkerhed, mine børn, at bede mine bønner rettidigt, at holde mig ren og at undgå at skade andre. Jeg har aldrig forårsaget død eller lemlæstelse for andre. Jeg lever godt og sover med god samvittighed.

Omar Ait Mbarek blev født i en landsby i Atlas-bjergene. Han havde ikke andet valg end at gøre et tilfældigt møde, han havde som teenager, til en levevej; en levevej, der siden er blevet en livsstil. Da han var 16, kørte en lastvogn forbi lastbyen og tabte sin last af hegnsmaterialer. Han skyndte sig over for at hjælpe chaufføren, som blev så imponeret, at han på stedet tilbød Omar et job som assistent for 15 dirham om måneden.

Omar Ait Mbarek

"For mig er det vigtigste i livet min egen og andres sikkerhed", siger Omar Ait Mbarek.

– At køre lastvogn var det eneste job, der var. Ikke bare for mig, men for mange andre i området. Det eneste, der skabte liv i landsbyerne rundt om, var lastvogne og busser, siger han og tilføjer:

– Jeg er simpelthen så glad for at køre. Det er nærmest en rus for mig at være på vejen, møde andre chauffører og udveksle nyt. Når jeg kører på disse bjergveje, kan jeg komme lidt væk fra det hele. Og jeg kan føle mig tryg, fordi jeg ved, at jeg i alle disse år har klaret at passe på mig selv og undgået at skade andre."

Volvo FH på en marokkansk motorvej

Inden for de seneste år har staten investeret store summer i at udvikle vejnettet og indføre flere trafikbestemmelser, men kritikere siger, at bestræbelserne på at udvikle landets infrastruktur har forbigået afsides liggende områder som Tizi n’Tichka.

Societé Transport Marouane et Frères

Ejer: Mohamed Asli, adm. direktør.
Antal medarbejdere: 365
Virksomheden grundlagt 1996
Største kunder: Shell, Total Morocco.
Samlet antal køretøjer: 283
Antal Volvo-lastvogne i flåden: 236
Primære last: Olieprodukter 

Lignende indhold

Sådan overlever man en af verdens farligste vejstrækninger

Forsigtighed, dygtighed og erfaring har holdt Juan Manuel Manrique i live i 45 år på en af verdens farligste vejstrækninger. Velkommen til Paso de los Caracoles i Chile....

Inddæmmet fra havet

Nigerias største by ændrer lige så stille form. Det, der begyndte som en plan for at beskytte Lagos' eroderende kystlinje, har udviklet sig til at blive Afrikas største byggeprojekt Eko Atlantic – et nyt område, der opføres på land inddæmmet fra ...

Saltudvinding fra en hvid plet på landkortet i Bolivia

Lyset er knivskarpt, og luften er tynd. På verdens største saltsø bliver både mennesker og maskiner sat på prøve. Lastvognschauffør Dario Machaca Colque har arbejdet her i mere end 30 år....

Filtrer artikler

5 true 5