Det er Volvo i sol og i regn

Den svenske familievirksomhed Sanfridssons har kørt med Volvo-lastvogne, siden virksomheden startede tilbage i 1961. For femogtyve år siden var den en af de første transportvirksomheder i verden til at købe en Volvo FH.

I løbet af årene er Sanfridssons vokset fra at være et lille transportfirma ude på landet til en moderne servicevirksomhed med aktiviteter i hele landet.

Göran Sanfridsson

På trods af at han er administrerende direktør hjælper Göran Sanfridsson stadig med at læsse og losse virksomhedens lastvogne.

Klokken er kvart i seks om morgenen, og Göran Sanfridsson er allerede i gang med arbejdet. Selvom han er administrerende direktør for familievirksomheden, kan han godt lide at være involveret i det praktiske arbejde og tøver ikke med at give en hånd med at læsse og losse og det mekaniske arbejde.

"Mine brødre og jeg voksede op på landet omgivet af lastvogne og chauffører. Som dreng var det altid min drøm at komme til at køre lastvogn, og jeg plejede at plage min far om at få lov til at køre med ham, når han skulle levere mælk i landsbyen. Dengang var jeg også et morgenmenneske", husker Göran med et smil.

Brødrenes far, Alf Sanfridsson, voksede op på en gård og skulle finde sig en levevej, da det var hans bror, der overtog familiens gård. Helt tilfældigt åbnede virksomheden Gäsene Mejeri en ny forsyningsledning og havde brug for nogen, der kunne klar morgenleveringerne af mælk. Alf besluttede at blive mælkemand og købte sin første Volvo-lastvogn. Han fik snart også opgaver med at køre grus om eftermiddagen, og som tiden gik, voksede antallet af kunder. Alf, der var glad for sin lastvogn fra Volvo, blev i stand til at bestille flere og flere lastvogne og ansætte flere og flere chauffører. I løbet af årene voksede hans virksomhed, og han fik store kunder som f.eks. Herrljunga Cider, et kendt svensk cidermærke, og virksomheden gik fra at være et lille transportfirma ude på landet til at blive en moderne servicevirksomhed med aktiviteter i hele landet.

Sanfridsson-familien

Göran Sanfridsson (til venstre) sammen med sin far Alf (i midten) og sin bror Torbjörn står og sludrer mellem Torbjörns samling af veteranbiler og traktorer.

Alf Sanfridsson

Da Alf Sanfridsson startede sin transportvirksomhed, leverede han mælk til Gäsene Mejeri, som stadig driver forretninger i området.

Alfs tre sønner blev introduceret til virksomheden i en tidlig alder, og derfor var det også naturligt, at de ville overtage efter deres far en dag. Da han gik på pension i 2006, havde de allerede arbejdet for virksomheden i adskillige år og havde opdelt forretningerne imellem sig for ikke at gå i vejen for hinanden. Den ældste søn, Göran, er administrerende direktør, Mats driver gårdens foderstofselskab, Ljungs foder, og den yngste bror, Torbjörn, er transportleder. Far Alf er glad for at være gået på pension, men han er altid parat til at give gode råd.

"Vores far har været utroligt dygtig og udviklet virksomheden sammen med sine kunder og virkelig plejet relationen til dem. Det samme gælder for relationen til vores medarbejdere og Volvo Trucks. Vores far har altid sagt, at hvis man får en god behandling, så vælger man at blive. Det er en af de vigtigste ting, mine brødre og jeg har fået med os fra ham", siger Göran.

Det har været et centralt punkt for Sanfridssons' succes at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Pålidelige køretøjer og stort fokus på trafiksikkerheden har været vigtige dele af det puslespil, der handler om at fastholde både medarbejdere og kunder.

Svante Alexandersson

Svante Alexandersson har arbejdet som chauffør for Sanfridssons i 34 år og har kørt tre generationer af Volvo FH-lastvognen.

"Der er folk, der tror, at vores familie er "ægte Volvo-loyalister", men for os handler det om, at lastvognen fungerer uden unødvendige reparationer. De er vores værktøjer, og i årenes løb har vi kørt mange, mange kilometer i vores Volvo-lastvogne – og vores chauffører har også været meget tilfredse. Så vi har aldrig haft nogen grund til at skifte leverandør", forklarer Göran.

Den gode medarbejderpleje har betydet, at adskillige chauffører er forblevet i virksomheden i størstedelen af deres arbejdsliv. Den chauffør, der har været længst i virksomheden – 34 år – er Svante Alexandersson. Det er også ham, der var chauffør i virksomhedens første Volvo FH, da modellen blev lanceret i 1993, og han kan stadig huske, hvordan han og de andre havde det med det dengang.

Som dreng var det altid min drøm at komme til at køre lastvogn, og jeg plejede at plage min far om at få lov til at køre med ham.

Göran Sanfridsson

Adm. direktør

"Alf Sanfridsson havde fortalt mig, at jeg ville få en ny lastvogn. Da Volvo FH-lastvognen blev leveret, var det noget helt nyt, og da vi stort set var de eneste, der havde en i begyndelsen, fik vi masser af opmærksomhed. Alle kiggede efter os, når vi kørte i den. Jeg havde den lastvogn i tolv år, før den til sidst kom videre til en ny ejer", fortæller han.

 

Sanfridssons' Volvo FH

I 1993 var Sanfridssons en af de første virksomheder i verden til at købe en Volvo FH, og modellen er fortsat en favorit hos medarbejderne.

Herrljunga Cider

Sanfridssons er vokset i takt med kunder som f.eks. Herrljunga Cider, som virksomheden begyndte at arbejde sammen med tilbage i 1977.

Siden da har Svante kørt i to andre generationer af Volvo FH, og han har på helt tæt hold kunnet betragte, hvordan udviklingen har bevæget sig fremad. Han mener, at luftaffjedringen og introduktionen af I-Shift har reddet hans krop fra at blive nedslidt, mens den elektroniske styring har været en stor hjælp ved kørsel med anhænger samt ved bakkørsel og aflæsning i forbindelse med leveringerne. Han er især meget tilfreds med den seneste Volvo FH16 550.

"Udviklingen af Volvo FH har været fantastisk. Rattet i den seneste lastvogn kan indstilles på helt nye måder, og det samme gælder stolene. Varmesystemet fungerer helt uden nogen problemer, taglugen slipper den helt rette mængde lys ind, og den større afstand til forruden giver mere luft i førerhuset, så jeg føler mig bedre tilpas under kørslen. Og sengen er den bedste nogensinde i et Volvo FH-førerhus", siger han og tilføjer:

"Her hos Sanfridssons passer de godt på deres medarbejdere. Der har aldrig været nogen tvivl om, at vi chauffører skulle have det bedste udstyr, f.eks. fornuftige komfortpakker til førerhuset. Det er noget, man sætter pris på som medarbejder."

Sanfridssons' lastvogn i Zambia.

For nogle få år siden stødte Alf Sanfridsson ved et tilfælde på en af sine gamle Volvo FH-lastvogne, da han var i Zambia. Den havde kørt mere end 3,4 millioner kilometer og kørte stadig rundt med Herrljunga Cider-logoet.

Både Svante og Göran er også glade for Volvo-motorerne. De har nu kørt med syntetisk diesel, HVO, i to og et halv år. Ved hjælp af dette genanvendelige brændstof har Sanfridssons været i stand til at reducere deres miljøpåvirkning, og Göran følger tæt udviklingen af nye, bæredygtige drivliner til de fremtidige transporter. Miljøhensyn har altid været vigtigt for Sanfridsson-familien, der er vokset op på landet mellem skove og marker. Det er helt naturligt og indlysende, at de gør, hvad de kan for at passe på ressourcerne og oplærer deres chauffører i brændstofeffektiv kørsel.

Der bliver også passet godt på virksomhedens lastvogne, der ofte kører op til 1,2 millioner kilometer, inden de bliver solgt. Nogle af dem har siden da endt så langt væk som i Afrika. For nogle få år siden stødte Alf ved et tilfælde på en af sine gamle Volvo FH-lastvogne, da han var i Zambia. Den havde på det tidspunkt kørt i alt 3,4 millioner kilomenter, og den afrikanske chauffør og hans to medhjælpere var meget stolte af deres lastvogn, der stadig kørte rundt med Herrljunga Cider-logoet.

Udviklingen af Volvo FH har været fantastisk.

Svante Alexandersson

Chauffør

"De fortalte mig, at lastvognen kørte perfekt, og at den ikke havde haft brug for andet end normal service, siden de havde overtaget den. Vi synes, det er helt fantastisk, at vores gamle Volvo FH-lastvogne har fået sådan et langt liv i en helt anden del af verden", siger Göran Sanfridsson.

Sanfridssons

Grundlagt i: 1961
Ejere: Göran, Mats og Torbjörn Sanfridsson.
Antal lastvogne: 37, hvoraf 32 er Volvo-lastvogne. 
Medarbejdere: 58, hvoraf 50 er chauffører.
Primære last: Drikkevarer, plastrør, beton, træ, sten, krydderier.
Fastholdelsestid (lastvogne): 8-10 år.
Store kunder: Herrljunga Cider, Pipelife, Kryddhuset og andre
Første Volvo FH: Købt i 1993. Solgt i 2006.
Trafiksikkerhedscertifikat: Siden 2015.

Related News

Lettere lastvogne giver en højere nyttelast

Arclid Transport driver forretning på et meget konkurrencepræget marked og havde derfor brug for at maksimere nyttelasten og øge produktiviteten. Ved at investere i specifikke transportløsninger i kombination med chaufføruddannelse har flådeleder ...

Den teknologiske løsning

Det er altafgørende hele tiden at have opdateret viden om, hvor ens lastvogne er, og præcis hvad de kører med. Det var dette, Ben van Leeuwen fra Frigolanda opnåede....

Kølige leverancer

For tyve år siden købte Mark Clare en leveringsrute og startede sin egen virksomhed med blot én lastvogn. I dag betragtes hans virksomhed som en af de største leverandører af frysevarer og temperaturregulerede varer i Irland....