Overgang til eldrift uden bøvl

Eldrevne lastvogne er ikke bare et spørgsmål om batterier og ladestationer. De kan give bedre arbejdsforhold for chaufførerne og større indtjening for vognmændene. Tre eksperter fra Volvo Trucks er med til at definere den eldrevne fremtid. 
Volvo FE Electric.

Volvo FL og FE Electric er de første elkøretøjer fra Volvo Trucks og vil dække de fleste transportbehov i byområder.

Da Volvo Trucks meddelte, at de første eldrevne Volvo FL- og FE-lastvogne var klar til drift, kom reaktionen fra markedet prompte.

– Kunderne ringede til os og sagde: »Endelig! Det har vi ventet på!« siger Anna Thordén, produktchef for elektromobilitet hos Volvo Trucks. – Mange af de kunder, der kontakter os, oplever strammere lovgivning, der hvor de opererer. Andre har købt elkøretøjer fra nye spillere på markedet, som så har vist sig ikke at tilbyde ordentlig support. Hvis der sker noget med lastvognen, er disse kunder overladt til sig selv, siger hun.

Mange af de kunder, der kontakter os, oplever strammere lovgivning, der hvor de opererer.

Anna Thordén

Produktchef for elektromobilitet, Volvo Trucks

Anna Thordén

Anna Thordén, produktchef for elektromobilitet hos Volvo Trucks, har mødt mange kunder, der er klar til at skifte til eldrift.

Volvo Trucks satser derimod på at tage hånd om kunderne med totalløsninger for elkøretøjer.

Indtil videre tilbyder Volvo Trucks kun eldrift på forsøgsbasis for et begrænset antal referencekunder, men planen er at øge produktionen i løbet af de kommende år. Spørger man Santosh Harakamani, strategisk planlægningschef hos Volvo Trucks, er de vigtigste faktorer for at gøre elkøretøjer almindeligt udbredte allerede ved at være på plads. Overgangen til eldrift ser dermed ud til at gå hurtigere, end de fleste analytikere havde forudset.

– Der er normalt tre faktorer, som afgør, om en teknisk forandring finder sted: Teknologien skal være levedygtig fra et forretningsmæssigt synspunkt, kunderne skal acceptere den, og den skal være teknisk moden. 

Én vigtig milepæl er allerede nået. I mange dele af verden er levetidsomkostningerne (LCOE) for vedvarende energiproduktion nu på samme niveau som kul, og det forventes at give øgede investeringer i vedvarende energi. Man forventer, at mere end 70 % af de globale energiinvesteringer i 2040 vil være i vedvarende energi. Samtidig er batteripriserne faldet hurtigere, end analytikerne forventede.

Volvo Trucks' eldrevne modeller

Volvo Trucks er fast besluttet på at udvikle elløsninger og introducere dem segment for segment og marked for marked.


Samtidig har forskningsorganisationen Bloomberg New Energy Finance ændret sin prognose for, hvornår en elbil bliver lige så billig i drift som en bil med forbrændingsmotor på grund af de faldende batteripriser. For lastvognsejere betyder den hurtige udvikling i batteripriserne, at de samlede ejeromkostninger for eldrevne lastvogne når samme niveau som konventionelle lastvogne før forventet. Samtidig vil batteridensiteten stige kraftigt, så køretøjerne får større rækkevidde.

Hvad mere er, har mange lande allerede vedtaget lovgivning, der vil sætte skub i overgangen til eldrevne køretøjer. Eksempelvis har mere end tolv lande vedtaget at forbyde fossile brændstoffer inden 2030. – Skrappere lovgivning om emissioner og brændstofeffektivitet presser allerede branchen til at bevæge sig væk fra dieselmotorer. Flere store producenter har for nylig offentliggjort investeringer og produktlanceringer inden for elkøretøjer. Det viser tydeligt, at forandringen allerede er i gang, siger Santosh Harakamani.

Teknologien skal være levedygtig fra et forretningsmæssigt synspunkt, kunderne skal acceptere den, og den skal være teknisk moden.

Santosh Harakamani

Strategisk planlægningschef, Volvo Trucks

Når man tager alle faktorer i betragtning, vil mere end 30 % af alle personbiler i 2030 være elbiler, og mere end 50 % af alle nye solgte personbiler vil være elbiler. Elektrificeringen af lastvogne er stadig i sin vorden sammenlignet med personbiler, men Santosh Harakamani forventer, at elektrificeringen i transportsektoren hurtigt vil tage fart.

Santosh Harakamani

Santosh Harakamani, strategisk planlægningschef hos Volvo Trucks, er fast overbevist om, at overgangen til eldrift vil gå meget hurtigere, end de fleste analytikere havde forudset.

Og elektrificering kan hjælpe med at forbedre transportsektorens klimaaftryk betydeligt. I dag producerer en vindmølle på 4 MW tilstrækkelig energi til at drive 200 Volvo FE-ellastvogne, og det kan nedbringe drivhusgasemissionerne med 10.000 tons CO2 om året.

Strømpilene peger således mod en fremtid med eldrift. Volvo Trucks er fast besluttet på at udvikle elløsninger som supplement til dieselmodellerne og introducere dem segment for segment og marked for marked. I denne proces kan Volvo Trucks trække på erfaringerne fra søsterselskabet Volvo Buses, som har fremstillet højspændingshybridbusser siden 2010 og fuldt elektriske busser med hurtig opladning siden 2015. Det betyder, at de anvendte komponenter er blevet testet i almindelig trafik i årevis, og Volvo Trucks’ kunder kan derfor være sikre på, at de tilbudte løsninger er optimale og sikre. 

For vognmanden handler skiftet til eldrift ikke bare om at købe de bedste tekniske løsninger og serviceydelser. Man skal også forstå, hvordan ellastvogne vil ændre ens virksomhed, og at samtalerne med lastvognsforhandleren fremover vil handle om nogle andre ting.

– Med ellastvogne er traditionelle kundekrav som hestekræfter eller motorstørrelse ikke længere relevante. For at kunne tilbyde kunden de bedst mulige løsninger er det i stedet vigtigt at forstå kundens rute, opgave og last og de vejrforhold, lastvognen skal køre under. Og selvfølgelig de tilgængelige opladningsmuligheder. Når vi ved dét, kan vi tilbyde et præcist specificeret køretøj med optimal rækkevidde og den optimale batteriløsning, siger Anna Thordén. 

Hun har bemærket, at kunderne er mest betænkelige ved ellastvognenes rækkevidde og muligheden for at finde ladestationer – også selv om der blev taget højde for disse faktorer, da lastvognen blev specificeret. For at gøre rækkevidden mere pålidelig er Volvo Trucks i gang med at udvikle avancerede prognosesystemer, der tager højde for alle faktorer og giver chaufføren opdateret information om den resterende køreafstand til næste opladning. 

Betydningen for chaufførerne kan nærmest ikke overdrives. Folk smiler, når de har kørt en tur i en af vores ellastvogne.

Carolina Grönstedt

Forretningsudviklingschef for originale reservedele Volvo Trucks

Anna Thordén understreger, at ellastvogne giver mange fordele for deres ejere, blandt andet lavere brændstofudgifter og et forbedret virksomhedsimage. De gør det også muligt at holde sig på den rigtige side af den stadig strammere lovgivning. Og hvis de mere støjsvage køretøjer også bruges om natten, kan de føre til store effektiviseringer. 

I Volvo Trucks’ eftermarkedsafdeling forventer Carolina Grönstedt, forretningsudviklingschef for originale reservedele, at elkøretøjerne vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde chauffører. Det kan blive en kæmpefordel i en branche med udbredt chaufførmangel.

Carolina Grönstedt

Baseret på testchaufførernes reaktioner forventer Carolina Grönstedt, forretningsudviklingschef for originale reservedele hos Volvo Trucks, at elkøretøjerne vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde chauffører.

– Vores egne test viser for eksempel, at en elektrisk Volvo FL har et støjniveau, der er 10 dB lavere end den tilsvarende dieselmodel. Det betyder, at det opfattede lydniveau er omtrent halvt så højt, siger hun. – Ellastvogne vibrerer også mindre, og chaufførerne undgår at indånde udstødningsgasser, når de arbejder uden for køretøjet. 

Det kan være en udfordring for chaufføren at vænne sig til at køre en batteridrevet lastvogn, og det kan give bekymringer om rækkevidde og opladning. På trods af dette har reaktionen fra testchauffører været overvældende positiv.

»Betydningen for chaufførerne kan nærmest ikke overdrives. Folk smiler, når de har kørt en tur i en af vores ellastvogne. Det er en øjenåbner. For nogle er det nærmest en religiøs oplevelse, siger Carolina Grönstedt med et smil.

Drivlinen i Volvo FE Electric

Volvos ellastvogne er 3-5 gange mere energieffektive end tilsvarende diesellastvogne



Nøgletal for Volvos ellastvogne

  • Rækkevidde: Volvo FL Electric – op til 300 km; Volvo FE Electric – op til 200 km
  • En vindmølle på 4 MW producerer tilstrækkelig energi til at drive 200 elektriske FE-lastvogne
  • Én omgang på møllens rotor giver strøm nok til at køre lastvognen 1,5 km
  • Sparer 2.500 kubikmeter brændstof om året
  • Reducerer drivhusgasemissionerne med 10.000 tons CO2 om året (hvis batterierne oplades med strøm fra vindmøller)
  • Bemærk! Ellastvogne er 3-5 gange mere energieffektive end tilsvarende diesellastvogne

 

Related News

Batterier – hvor miljøvenlige er de egentlig?

Eldrevne køretøjer er mere støjsvage, mere energieffektive og renere end køretøjer, der kører på fossile brændstoffer. Når det er sagt, er der dog adskillige spørgsmål omkring deres batterier. Hvor miljøvenlige og bæredygtige er litium-ion-batterier, ...

Gøteborg får sin første eldrevne lastvogn

Gøteborg, Volvo Trucks' hjemby, har høje ambitioner for bæredygtighed. I år får byen sin allerførste 100 % eldrevne lastvogn, hvilket markerer et lille, men vigtigt skridt hen mod en elektrificering af byens erhvervstransport. Men hvad foregik der ...

Elektromobilitet nemt og bekvemt. Eldrevne lastvogne er en realitet.

Der er en meget stor interesse for eldrevne lastvogne på markedet og en stor nysgerrighed efter at vide mere om mulighederne, som denne nye elektriske teknologi tilbyder, og den praktiske brug af den i hverdagen. Overgangen til elektromobilitet vil ...