Brødrene kier - Lastbiler i kulturens tjeneste

Brødrene kiers mange grønne lastbiler kører stål, AV og VVS gods i hele Danmark
Brødrene kier - Lastbiler i kulturens tjeneste

Brødrene kier - Lastbiler i kulturens tjeneste

Chaufførkomfort

Vi vælger Volvo-lastbiler på grund af driftsikkerheden og den service, organisationen giver os. Vi kigger også på brændstoføkonomien og chaufførernes ønsker. Chaufførerne er rigtig glade for Volvo.

Stephan Andersen

Adm. direktør

”Vi ønskede en plan, som var tænkt igennem for alle forretningsområder og funktioner. En plan for fremtiden. Vi skulle have nogen, der kunne løfte sig op over virksomheden og se os udefra. Hvordan forbedrer vi os”, fortæller Stephan Andersen.

I samme forbindelse blev kunder spurgt om, hvorledes brødrene kier kunne forbedre og optimere service og forretningsgange i forhold til dem. Processen er nu afsluttet, og Stephan Andersen fortæller: ”Det var en konstruktiv strategiproces, som har givet stof til eftertanke og som har givet anledning til justering af arbejdsprocesser og forretningsgange”.

 

Et emne var ikke til diskussion. Brødrene kier ønsker at have kontrol med logistikken for virksomhedens brede varesortiment, der udgår fra virksomhedens mange afdelinger rundt i Danmark. Det fra varen plukkes på lageret til den ankommer ude hos kunden. Det gør man bedst med egne lastbiler og chauffører, fordi det giver en mere fleksibel logistik.

Egne chauffører kan bedre opfylde kundernes ønsker og behov takket være en regelmæssig kontakt. De ved, hvornår kunderne ønsker varerne. Hvor de skal stilles. Hvem der skal have følgesedlen, og så videre. Varer bestilt inden klokken 16 er som regel med på ladet til kunden dagen efter. Kontinuiteten og mødet med den samme chauffør giver genkendelighed og tryghed. Chaufførerne er brødrene kiers ansigt ud ad til, og de er klædt på til at servicere og være kundens sparringspartner.