Forbindelse øger sikkerheden

Connected Safety-teknologien advarer chauffører om farer forude. Systemet modtager advarsler fra andre køretøjer, og chaufførerne kan dermed reagere på farer, selv om de ikke kan se dem.
Sky til sky-kommunikation

Connected Safety er resultatet af et enestående samarbejde mellem Volvo Cars og Volvo Trucks. Køretøjer fra begge producenter kan nu kommunikere med hinanden.

For at undgå ulykker er det altafgørende at reagere i tide. Connected Safety er en ny sky til sky-teknologi, som Volvo Trucks er ved at indføre. Systemet er beregnet til at advare chauffører om farer forude i god tid, 30 sekunder inden de når frem til dem. Advarslen giver chaufføren mulighed for at sænke farten og undgå faren.

Carl Johan Almqvist, trafik- og produktsikkerhedschef hos Volvo Trucks, betragter teknologien som en milepæl. – Sky til sky-kommunikation er det næste store skridt inden for sikkerhed. Ved at advare chaufførerne om farer i god tid kan Connected Safety-systemet være med til at reducere risikoen i mange livstruende situationer, for eksempel når et køretøj er nødt til at stoppe midt på en trafikeret vej, fordi det er punkteret eller har ramt en hjort, eller fordi der er kø.

Connected Safety-teknologien blev udviklet og testet af Volvo Cars, og nu indfører Volvo Trucks den. Det er resultatet af et enestående samarbejde mellem de to producenter. Lanceringen vil blive efterfulgt af en introduktion på markedet generelt.

– Dette er kun begyndelsen, siger Emanuele Piga, direktør for kundeløsninger og udvikling af nye serviceydelser hos Volvo Trucks. – I takt med, at teknologien bliver installeret i flere og flere køretøjer og bliver mere avanceret, vil den kunne advare chauffører om en lang række potentielle farer.

Meddelelse sendes
Føreren af køretøjet tvinges til at stoppe og tænder havariblinket. Connected Safety-systemet registrerer positionen ved hjælp af GPS. Et krypteret, anonymt signal udsendes via skyen til det omkringliggende område. Rækkevidden er ca. 500 m.

Meddelelse modtages
Køretøjet scanner sine omgivelser og modtager meddelelsen om faren forude. Når faren er mellem 300 og 500 meter væk (afhængigt af køretøjets fart), får chaufføren besked om den via køretøjets sekundære informationsdisplay. Meddelelsen gemmes og er tilgængelig via det sekundære informationsdisplay, indtil chaufføren har passeret faren. 

Platformen
Connected Safety-teknologien advarer køretøjer om farer forude ved hjælp af trådløs sky til sky-kommunikation. Volvo Cars var de første til at indføre og teste teknologien, og nu følger Volvo Trucks efter. Systemet bliver tilgængeligt i Sverige og Norge i løbet af 2018. Connected Safety fås til Volvo FH, Volvo FH16, Volvo FM og Volvo FMX med Volvo Trucks' integrerede service- og infotainment-system, afhængigt af lastvognens specifikation og de valgte serviceydelser. Da advarslerne skal kunne vises, fås teknologien kun til køretøjer med multimediepakker og et sekundært informationsdisplay. Løsningen vil senere blive tilgængelig på andre markeder.

En stor sejr for sikkerheden
Lige som trepunktsselen bliver Connected Safety-teknologien tilgængelig for andre producenter for at øge sikkerheden for alle trafikanter. Ifølge Carl Johan Almqvist, trafik- og produktsikkerhedschef hos Volvo Trucks, er det en stor gevinst for alle, at lastvognschauffører nu bliver en del af systemet. – Som professionelle chauffører er de ofte mere opmærksomme på farer og kan hjælpe med at advare andre. Det gør vejene mere sikre for alle.

Related News

Hvilke fordele har chaufførerne af Volvo Dynamisk Styring?

Perfekt stabilitet ved høj hastighed, fuld kontrol ved lav hastighed og langt mindre belastning af muskler og led. Siden det revolutionerende system Volvo Dynamisk Styring (VDS) blev lanceret i 2013, har det ændret mange chaufførers kørselsadfærd ...

Nødbremsen – et system, der redder liv

Kollisionsadvarsel med nødbremse er resultatet af Volvo Trucks' pionerarbejde med aktive sikkerhedssystemer. I denne artikel ser vi nærmere på teknologien bag nødbremsen, og hvordan den beskytter chaufføren og gør trafikken sikrere....

Hovedkomponenterne i automatisering

Automatisering åbner dørene på vid gab til nye, avancerede transportløsninger, som indtil for nylig var helt utænkelige. Men det meste af den teknologi, som gør ideerne til virkelighed, findes allerede i dag....

Filtrer artikler

5 true 5