Tallenes magt

Den hollandske virksomhed Schenk Tanktransport bruger Volvo-lastvogne med lav vægt og udnytter fordelene ved maksimal nyttelast på et mere og mere konkurrencepræget marked.

Med nye Volvo FH- og FM-lastvogne med lav vægt har Schenk Tanktransport kunnet øge sin nyttelast betydeligt.

De hollandske brødre Harry og Arjan Schenk er tredje generation af et velkørende, familiedrevet transportdynasti. Og i en sektor, hvor indtjeningen afhænger af at kunne udnytte tankvognenes kapacitet fuldt ud, har nye Volvo FH- og FM-lastvogne med lav vægt vist sig at være afgørende for virksomhedens drift. Uden at gå på kompromis med sikkerheden og komforten kan lastvognene nu levere mere nyttelast på grund af vægttabet. Siden 2014 har en række vigtige specifikationer på basislastvognen resulteret i en betydeligt lavere bruttovægt. – Vores ideallastvogn ville være en Volvo FH 4×2 T med en vægt under syv tons, siger Harry Schenk. – Det er den »magiske grænse«: vægten uden last for lastvogne, som både kan bruges til regional- og langturstransport. For os er det en altafgørende kombination.

 

Familien Schenk

Succeshistorien om Schenk fortsætter under brødrene Harry og Arjans ledelse. Deres far Arie, som her ses med Schenk-chauffør Peter Verkooijen, er stadig involveret i virksomheden.

En Schenk-tankvogn fyldes

Schenk besluttede at investere i sin første tankvogn på grund af øget konkurrence. Den investering førte siden til en flåde på mere end 700 tankvogne.

Harry viser, hvor vigtigt det er at regne på tallene, når man vil maksimere sin nyttelast. – Hvis en tankvogn hvert år kører med omkring 1.400 laster, ville en ekstra nyttelast på bare 50 kg blive til omkring 70 tons ekstra gods om året. Med 100 lastvogne er det 7.000 tons, og over en periode på fem år snakker vi om 35.000 tons. Det viser lidt om tallenes magt. Nyttelasten kan øges enormt meget.

Schenk blev grundlagt af brødrenes bedstefar i 1925 og har hovedsageligt transporteret væsker og gas siden 1950erne, hvor virksomheden kom i kontakt med en række olieselskaber. Nu om dage inkluderer den brede kundeportefølje store multinationale selskaber som Shell, BP, Air Products og Linde. Hovedkvarteret ligger ideelt placeret ved hovedvejen øst for Rotterdam – mellem byens enorme havn og Tyskland og andre store europæiske markeder. – Vi kører mest fra lagre, fabrikker og raffinaderier, siger Arjan Schenk. – Som regel ligger de omkring store havne som Rotterdam, Amsterdam, Antwerpen og Hamburg. Produkterne leveres til alle mulige kunder, især i Benelux-landene og Tyskland, men også til næsten alle andre lande i Europa.

Peter Verkooijen

Schenk-chauffør Peter Verkooijen ved Gate-terminalen i Rotterdams havn, hvor han skal hente en last flydende naturgas.

Schenks forhold til Volvo Trucks går tilbage til 1947. Ifølge Arjan er Schenk begejstret for muligheden for at skræddersy Volvo-lastvognene til de meget specifikke opgaver i Schenks portefølje. – Volvo Trucks har været fleksible og har virkelig kunnet give os hele pakken. På den måde har vi ofte kunnet give en lastvogn en »ny livscyklus« i virksomheden, og det brede udvalg af specifikationer betyder, at vi kan bruge Volvo-lastvogne til stort set alle de typer transport, vi udfører.

Schenk har nu mere end 500 Volvo-lastvogne, og den daglige drift afhænger i høj grad af et positivt partnerskab. Arjan erkender, at det er altafgørende at maksimere driftstiden. – Vores beregninger er baseret på det maksimale antal driftstimer og -dage om året, og vi sørger for at have chauffører nok til at kunne udfylde denne driftstid. Volvo Trucks forstår, hvad der er vigtigt for os, og er glade for at kunne bidrage på alle mulige måder. Sikkerhed, samlede ejeromkostninger, vægt uden last, udseende og chaufførkomfort er de vigtigste kriterier, når vi investerer i lastvogne. Derfor er lastvogne med lav vægt en god investering.

 

Tankvogn fra Schenk Tanktransport.

Schenk Tanktransports forhold til Volvo Trucks går tilbage til 1947. I dag er 70 % af virksomhedens flåde på 700 lastvogne produceret af Volvo.


Rotterdams havn er enorm og synes at fortsætte i det uendelige. Havnen, der breder sig vest for byen, er Europas klart største. Efter flere kilometers kørsel forbi containerområder, skorstene, rør og gaslagre kører man ind på Maasvlakte, et område inddæmmet af havet, som de senere år har gjort havnen endnu større. På en kold og våd januardag ankommer Schenk-chauffør Peter Verkooijen til Gate-terminalen, hvor han skal hente en last flydende naturgas. – Denne anhænger skal til Østrig, fortæller han. Peter har tredive års erfaring som chauffør. For omkring et år siden kørte han for første gang en af Schenks Volvo-lastvogne med lav vægt. – Det første, jeg bemærkede, var affjedringen. Lastvognen fjedrer klart mere, og man kan virkelig mærke vægtforskellen. Det bedste ved de lette førerhuse er, at man ikke er gået på kompromis med pladsen. For en høj mand som mig er det vigtigt med så meget benplads som muligt. Stolen er virkelig komfortabel, og funktionaliteten er præcis, som jeg ville have forventet af en Volvo-lastvogn.

Det brede udvalg af specifikationer betyder, at vi kan bruge Volvo-lastvogne til stort set alle de typer transport, vi udfører.

Arjan Schenk

Ejer, Schenk Tanktransport

Harry Schenk

Harry Schenk, medejer af Schenk Tanktransport, mener, at det hjælper virksomheden til at finde og fastholde gode chauffører at tilbyde de bedste lastvogne på markedet.

I hovedkvarteret gør Schenk-brødrene sig klar til at rejse ud til kunder i Belgien og Tyskland. Når man taler med dem, står det klart, at de ikke bare sætter kundernes behov utrolig højt. De fokuserer også på at tiltrække branchens bedste chauffører. Derfor har de i flere år afholdt interne kurser. – Vores virksomheds succes afhænger af, at vi har gode chauffører og medarbejdere, siger Harry. – Det er en udfordring at finde og fastholde folk. Vi gør det ved at sørge for at have de grundlæggende ting i orden, men også ved at tilbyde de bedste lastvogne. Chaufførerne bruger trods alt meget tid i deres lastvogne, og professionelle folk vil helst arbejde med det bedste grej.

Det er vanskeligt at transportere væsker og gasser. Temperaturer og tilstande varierer meget, og der skal udvises ekstrem forsigtighed under af- og pålæsning og kørsel. Volvos lastvogne med lav vægt er bygget og testet efter de højeste standarder og kan derfor bruges til selv de mest følsomme laster. – Vores kunder kræver uovertruffet sikkerhed. Vores virksomhed står og falder med det, siger Arjan Schenk.

Arjan Schenk

Arjan Schenk, medejer af Schenk Tanktransport, er ikke i tvivl om, at lastvogne med lav vægt er en sund investering.

Det er vanskeligt at transportere væsker og gasser. Temperaturer og tilstande varierer meget, og der skal udvises ekstrem forsigtighed under af- og pålæsning og kørsel. Volvos lastvogne med lav vægt er bygget og testet efter de højeste standarder og kan derfor bruges til selv de mest følsomme laster. – Vores kunder kræver uovertruffet sikkerhed. Vores virksomhed står og falder med det, siger Arjan Schenk.

Schenk tænker på fremtiden og udvider og tilpasser konstant sin flåde af lastvogne med lav vægt. – Hvis vi skal udnytte lastvognene effektivt, skal de ganske enkelt være driftssikre, tilføjer Harry Schenk. – Vi bruger dem meget, nogle gange op til 7.500 timer om året, og lav vægt uden last er derfor vigtig. Når vi bruger dem så intensivt, tæller hvert eneste kilo last. Vi fungerer som vores kunders egen transportafdeling, og vi er meget opmærksomme på, hvad der adskiller os fra de andre. Et blik for både detaljerne og det store billede. Vi er stolte af vores medarbejdere og af vores kunder.

 

Vi bruger lastvognene meget, nogle gange op til 7.500 timer om året, og lav vægt uden last er derfor vigtig.

Harry Schenk

Ejer, Schenk Tanktransport

Specifikationer med lav vægt for Schenks Volvo FH-lastvogne under 7 tons

Schenk-specifikationer for lastvogne med lav vægt.

Schenks Globetrotter-lastvogne med lav vægt er specificeret til at øge nyttelasten og stadig levere den højeste standard for sikkerhed, driftstid og chaufførkomfort. Den samlede ekstra nyttelast er 278 kg.

Markedets største udvalg af lastvognsspecifikationer

Siden 2014 har en lang række forbedringer betydet lavere vægt af Volvo-lastvognene. Der er blandt andet fundet vægtbesparelser på materialer, motorer, aksler og chassiser. Til nogle opgaver har det medført vægttab på 5-600 kg sammenlignet med en traditionel konfiguration.
Volvo Trucks har nu den letteste lastvogn til opgaven uden at gå på kompromis med sikkerhed, ydelse eller kvalitet. Uanset opgaven kan du vælge den rette konfiguration til at øge din nyttelast. 

Kontakt din lokale Volvo-forhandler for at få flere oplysninger.

Schenk Tanktransport

Historie: Schenk startede som familievirksomhed i 1925. I dag er brødrene Harry og Arjan Schenk tredje generation, der driver firmaet.
Ydelser: Schenk har specialiseret sig i transport af væsker og gasser, herunder brændstof (40 %).

Transportforhold

Grundlagt i: 1925
Ejere: Harry Schenk, Arjan Schenk
Antal medarbejdere: 1.400
Køretøjsflåde: Omkring 700 lastvogne (heraf omkring 70 % Volvoer)
Chauffører: 1.200
Vigtigste last: Væsker og gasser, herunder brændstof
Ekstra nyttelast: 278 kg
Aktiv i: Benelux-landene, Tyskland og andre lande i Europa
Største kunder: Shell, BP, Air Products og Linde

Related News

Lettere lastvogne giver en højere nyttelast

Arclid Transport driver forretning på et meget konkurrencepræget marked og havde derfor brug for at maksimere nyttelasten og øge produktiviteten. Ved at investere i specifikke transportløsninger i kombination med chaufføruddannelse har flådeleder ...

Den teknologiske løsning

Det er altafgørende hele tiden at have opdateret viden om, hvor ens lastvogne er, og præcis hvad de kører med. Det var dette, Ben van Leeuwen fra Frigolanda opnåede....

Kølige leverancer

For tyve år siden købte Mark Clare en leveringsrute og startede sin egen virksomhed med blot én lastvogn. I dag betragtes hans virksomhed som en af de største leverandører af frysevarer og temperaturregulerede varer i Irland....

Filtrer artikler

5 true 5