Generationer mødes på Volvos motorfabrik i Skövde

Hun var ikke engang født, da den første Volvo FH blev lanceret i 1993.
Han havde på daværende tidspunkt arbejdet ved samlebåndet i flere år.
Mød Nesma og Daniel, som nu er kolleger på Volvos motorfabrik i ­Skövde, hvor den vigtige FH-motor bliver vakt til live. 
Generationer mødes på Volvos motorfabrik i Skövde

Nesma Odiso blev født i 1993, da den første FH-lastvogn blev lanceret. Nu arbejder hun på motorfabrikken i Skövde.

Når du går ned ad gulvet på drivlinjefabrikken i Skövde får du næsten følelsen af at være hjemme. Ikke i den forstand, at folk rent faktisk bor der, men den venlige atmosfære og det faktum, at medarbejderne lader til at kende hinanden godt, giver dig en varm og indbydende start på besøget. 

Nesma Odiso sender os et stort smil, mens hun samler sit lange hår og sætter det op i en hestehale. Hun har arbejdet her i et år og et par måneder.

"Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg er normalt på natholdet, og min opgave er at samle dele af motoren. I starten var jeg lidt nervøs, men efter et år har jeg lært meget. Jeg føler, at jeg møder nye og spændende udfordringer hver dag", siger hun.

Hun bor sammen med sin mand og sin søn i Skövde og har været i Sverige i otte år. Det mindeværdige år 1993, da den første FH-lastvogn kom på markedet, er faktisk hendes fødselsår, så hun kan ikke huske den første FH-lastvogn.

"Åh nej! Jeg var i min mors mave på lanceringstidspunktet. Jeg havde faktisk ikke engang hørt om FH-lastvognene, før jeg kom til Sverige. Jeg ved dog, at lastvognen og selvfølgelig motoren har været en stor succes. Det er en god fornemmelse at have, at jeg er med til at samle noget, der er en stor og vigtig del af denne lastvogn."

Generationer mødes på Volvos motorfabrik i Skövde

Daniel Lundgren var operatør ved samlebåndet i 1993.

Den oprindelige lastvogn og den vigtige første D12-motor er dog noget, som Daniel Lundgren, en kollega, tænker på næsten hver dag. I 1993 var han operatør ved samlebåndet og husker meget tydeligt de første motorer, som han samlede.

"Jeg følte mig stolt over at vide, at nogen derude skulle køre en lastbil med "min" motor i", smiler han. 

I dag har han en dobbeltrolle: Chef for produkttest og CoP-afprøvning, hvor motoren testes på forskellige måder, samt kvalitetschef, hvor han fokuserer på kvalitetssikring af produktionen. Daniel har været ansat i virksomheden, siden han var 17 år gammel.

"Da jeg startede, foregik næsten alt manuelt. I dag bruger Nesma robotter, og dem havde vi ikke til montering førhen. Men følelsen hos kollegerne er den samme. Volvo er også et godt firma at vokse i, og det er noget, jeg virkelig sætter pris på. Faktisk er det også et råd, jeg gerne vil give til Nesma. Sørg for at vokse og uddanne dig selv, der er masser af muligheder for det", siger Daniel.

Nesma nikker. Hendes opgave er til dels at betjene robotterne, men det kræver også meget af operatøren.

"Det var vanskeligt i starten. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det var, da alt foregik manuelt", siger hun. 

Og hvad angår rådet om at gribe mulighederne for selvudvikling, så har hun allerede planer for fremtiden.

"Jeg vil fortsætte med at studere her i Skövde senere og læse erhvervsøkonomi. Jeg vil gerne blive hos Volvo, men når jeg har bestået min uddannelse, ville det være i økonomiafdelingen i stedet for."

Vi fortsætter hen over gulvet, og både Daniel og Nesma hilser muntert på folk, de møder på vejen. Skövde er en ret lille svensk by, og Volvo-fabrikken spiller en stor rolle i byens identitet.

"Folk har arbejdet her i flere generationer. Min søn, som også er født i 1993, har et job her nu", siger Daniel, og Nesma tilføjer:

"Endnu en, der er født på samme tid som FH-lastvognen. Det er cool." 

Fakta Nesma Odiso
Alder: 24 (25 i november)
Bopæl: Skövde
Familie: Ægtemand og søn
Hvad jeg lavede hos Volvo i 1993: Jeg var ikke født
Mit job hos Volvo i dag: Operatør
Det bedste ved at arbejde på fabrikken i Skövde: At jeg føler mig hjemme og har en mulighed for at videreudvikle mig
Fritid: Jeg træner og nyder tiden sammen med min familie

 

Fakta Daniel Lundgren
Alder:
48
Bopæl: Skövde
Familie: Tre voksne børn, børnebørn og min hund Sixten
Hvad jeg lavede hos Volvo i 1993: Arbejdede som operatør og var med til at opbygge den nye afdeling til D12-motorens samlebånd
Mit job hos Volvo i dag: Chef for produkttest og CoP-afprøvning (50 %)
og kvalitetschef (50 %)
Det bedste ved at arbejde på fabrikken i Skövde: Alle de fantastiske mennesker!
Fritid: Jeg arbejder på mit hus, kører på min motorcykel, nyder tiden sammen med familien og min hund

 

Fakta om fabrikken i Skövde 

  • Fabrikken i Skövde er en del af Volvo Group Trucks Operations og har ligget her i mere end hundrede år. I dag er fabrikken et produktionsanlæg i verdensklasse, der forsyner Volvo Group med dieselmotorer og komponenter. 
  • Antal medarbejdere: ca. 3.000. 
  • Skövde-fabrikkens samlede areal er på 265.000 m², hvilket svarer til ca. 50 fodboldbaner.
  • Hovedprocesserne på fabrikken i Skövde er støberi, bearbejdning og montage. Fabrikken eksporterer motorer og motorkomponenter til Volvo Groups produktionsfaciliteter på alle kontinenter.

Related News

25 Volvo FH Innovationer

Volvo FH har ændret fremtiden lige fra starten. Den satte en ny dagsorden i 1993, og den bryder fortsat grænser, når det gælder chaufførkomfort, sikkerhed, ydeevne og driftsøkonomi. Her er 25 innovationer, der har ført Volvo FH til tops....