Kørsel med farlige laster i det bjergrige sydlige Brasilien

6 min. læsning 6 min. læsning

Bjergvejene i det sydlige Brasilien er ganske vist smukke, men de er også farlige. Når lastvognschauffør Aldinan Cézar Rodrigues kører med stærkt ætsende kemikalier området, stoler han fuldt på sin Volvo VM og sin sikkerhedsuddannelse.

Den bjergrige delstat Santa Catarina i det sydlige Brasilien er ikke så berømt som landets spektakulære strande og jungler. Det på trods af, at Serra Catarinense er lige så smukt. Naturen har skænket tinder, kløfter og floder, og mennesket har bidraget med frugtplantager, vinmarker og maleriske byer. Området er berømt i hele landet for sine æbler og for et køligt klima, der adskiller sig fra resten af Brasilien. Turister finder ofte overnatningssteder, hvis navne indeholder ord som »kulde« og »sne«.

Lastvognschauffør Aldinan Cézar Rodrigues

Her er Aldinan César Rodrigues på hjemmebane. Han blev født i byen Otacílio Costa, og her bor det meste af hans familie og slægtninge, forklarer han. Det var også her, hans drøm om at køre lastvogn kom til verden. Hans far og onkel var begge vognmænd, og Aldinan og hans fætter kørte tit med på turene. »Jeg elskede det«, husker Aldinan. »Friheden ude på vejen, at se nye steder og møde nye mennesker ... Det var de ting, der fik mig til selv at ville være lastvognschauffør.« 

Han taler varmt om en barndom fyldt med andre landlige glæder som at klatre i træer og svømme i floden. 

Lokale vinker, da lastvognen kører forbi

»Naturen betød alt for mig. Det gør den stadig. I dag samler jeg familien, så ofte jeg kan, for at tage på fisketur eller bare være sammen i vores hus på landet.«

Den 50-årige har nu været lastvognschauffør i omkring 20 år. Da han var yngre, tilbragte han nogle år som bygningsarbejder i de større byer, men han blev ved med at vende tilbage til det område og det arbejde, han elsker. I Palmeira, tolv kilometer fra Aldinans hjem, ligger hans arbejdsgiver Silpar, logistikafdelingen for kemikalievirksomheden Avanex. Aldinan fylder tanken med svovlsyre til metalindustrien eller aluminiumsulfat til vandbehandling. Så sætter han i gang for at klare dagens leverancer. 

Volvo VM krydser en bred flod

En af fordelene ved at køre i denne del af Brasilien er det fantastiske landskab, ikke mindst langs hovedvej SC-390. Den skærer gennem bjergkæden Serra do Rio do Rastro og slynger sig nedad fra en højde på cirka 1.400 m til havniveau og de større byer langs kysten i Santa Catarina. Køreturen op og ned ad bjergkæden tiltrækker mange turister fra Brasilien og de omkringliggende lande som Uruguay og Argentina, ofte på motorcykel. Men, som Aldinan Cézar Rodrigues fortæller, vejen er langt fra en chaufførs drøm.

Chaufføren sidder og holder pause uden for en café

»Jeg har set lastvognschauffører gå i panik, når de så Serra do Rio de Rastro for første gang. De standsede ganske enkelt ved det første skarpe sving og forlod deres lastvogne.«

Ifølge Aldinan selv har han aldrig tøvet med at køre ad SC-390 eller de andre veje i området. Det betyder imidlertid ikke, at han er blind for risikoen. »Jeg er ekstra opmærksom, når jeg kører på stejle og snoede veje. Lastvognen er tung, og lasten er farlig. Et pludseligt møde med en anden lastvogn i et skarpt sving kan være farligt for både min lastvogn og den anden. Det er ikke det samme som at køre med æbler eller tømmer«, siger han.

Volvo VM-lastvognen krydser en bred flod

Som sine kolleger, der kører med lignende laster, har Aldinan fået specialuddannelse til jobbet. »Vi har lært, hvordan de forskellige produkter virker, og hvordan de reagerer i det fri. Og hvordan de skal fjernes, hvis de kommer i kontakt med naturen«, siger han og forklarer: »Alle produkter påvirker luft og vand på en bestemt måde. At køre med kemikalier handler ikke bare om at komme fra A til B. Du er nødt til at kende produkterne, så du ved, hvad du skal gøre i tilfælde af en ulykke: Om du skal ringe til politiet eller brandvæsenet, eller om hele området skal afspærres. Heldigvis har jeg i mine næsten 20 år på jobbet ikke haft ulykker«, siger han.

Men i dag slutter Aldinans tur på SC-390 faktisk på det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad bakke. Orange trafikkegler med blinklys leder Aldinan i retning af en politibetjent, som forklarer, at vejen midlertidigt er spærret for alle lastvogne tungere end seks tons. Aldinans Volvo VM 330h vejer 6,5 tons. 

»Uanset hvordan du vender og drejer det, er hele landet afhængigt af lastvognschauffører. Alt hvad du ser, alt hvad du spiser, alt hvad du bærer – det er os, der har leveret det hele.«

Aldinan Cézar Rodrigues

Årsagen til afspærringen er, at der er store revner i betonbelægningen på vejen ned ad bakke, og flere ugers konstant regn har øget risikoen for ulykker for tunge køretøjer. 

Aldinan tager ikke nyheden så tungt. Han bliver bare nødt til at finde en anden vej ned fra bjergene. Efter at have strakt ben og nydt udsigten sætter Aldinan sig atter bag rattet og finder en grusvej i nærheden. »Det her er grunden til, at jeg stadig elsker dette job. Hver dag er anderledes, og der kommer altid overraskelser«, siger han.

At køre ned til kysten på støvede biveje betyder ikke kun, at Aldinan undgår den revnede beton på SC-390. Det betyder også, at hans møder med modkørende trafikanter sker på steder, hvor der om muligt er endnu mindre plads. Og på veje med masser af små og store huller. 

»Jeg er rigtig glad for min lastvogn, når jeg skal køre på kuperede grusveje og hen over smalle broer. Den er let at køre og meget komfortabel. Et godt arbejdsmiljø«, siger Aldinan, der har årtiers erfaring med at køre Volvo-lastvogne. »Den første Volvo, jeg kørte, var den lille NL 340. Den havde masser af kræfter, men sammenlignet med den Volvo VM, jeg kører i dag, er forskellen stor«, siger han. 

Vej ud i horisonten med regnbue i det fjerne

På sin omvej kører Aldinan så tæt forbi æbleplantagerne, at han flere gange kunne plukke et æble blot ved at stikke armen ud ad vinduet. Den alternative nedkørsel er ikke så storslået som SC-390, men den byder alligevel på skøn natur. Når han slukker motoren for at holde pause, er der helt stille bortset fra bladenes blide raslen og seriema-fuglens karakteristiske høje skrig.

Aldinan tænker lidt over den rolle, han spiller i transportsektoren. Generelt synes han ikke, at lastvognschauffører får den anerkendelse, de fortjener, i Brasilien. »Uanset hvordan du vender og drejer det, er hele landet afhængigt af lastvognschauffører. Alt hvad du ser, alt hvad du spiser, alt hvad du bærer – det er os, der har leveret det hele.«

Silpar Transportes Rodoviários Ltda

Grundlagt i: 
2001.

Ejer: 
Grupo Avanex.

Antal medarbejdere:
24 chauffører, 5 administrative medarbejdere

Antal lastvogne:
26, heraf 24 Volvo

Volvo-lastvogne:
VM260, VM330, VM270, FH440, FH460 og FH540

Vogntogsvægt:
41 tons.

Vigtigste laster:
Kemikalier til metalindustrien og vandbehandling

Related News

Her bestemmer naturen

Vejene i det sydvestlige Norge hører til blandt de vanskeligste i verden. Og når man så tilmed kører en 50-tons tung lastvogn lastet med levende fisk i skvulpende vandtanke, bliver opgaven virkelig besværlig.

...

Den store leverance

En af verdens største papiremballagemaskiner konstrueres for tiden i Sverige. Den østrigske chauffør Roland Lehbrunner tog den lange tur for at levere to 22 meter lange siloer til byggepladsen i Grums....

Godt på »vej« i Sibirien

Dybt inde i Sibirien er der masser af vilde dyr. Til gengæld er vejene elendige ... når der da overhovedet er nogen. En terrængående Volvo-lastvogn hjælper Nikolai Gontjarov med at passe på sig selv og tjene til føden....