Volvo Trucks

Danmark

×

Arbejdede sig ud af krisen

Finanskrisen var hård, men i Sorø Vognmandsforretning arbejdede man sig ud af den. Det var nogle hårde år. Vognmand Preben Vilhelmsen (44) ser alvorlig ud. Heldigvis havde han Mette. Hans kone. Direktøren - som han kærligt kalder hende. Hun har en ikke ringe indflydelse i Sorø Vognmandsforretning.
arbejdede

Finanskrisen var hård, men i Sorø Vognmandsforretning arbejdede man sig ud af den. Det var nogle hårde år. Vognmand Preben Vilhelmsen (44) ser alvorlig ud. Heldigvis havde han Mette. Hans kone. Direktøren - som han kærligt kalder hende. Hun har en ikke ringe indflydelse i Sorø Vognmandsforretning. Hun har godt job uden for hjemmet, men hjælper alligevel Preben med de administrative opgaver, bogføring m.m. I dag har man lagt finanskrisen bag sig, humøret er højt og vognparken vokset fra 3 til 12 nye moderne lastbiler. Og det er fredag. En del af chaufførerne er samlet i ægteparrets lille stue, hvor brændeovnen knitrer. Vognmand Preben Vilhelmsen er glad for sine chauffører. Uden deres velvilje og engagement var det svært at drive vognmandsforretning, fortæller han. 

Hovedparten af lastbilerne i Sorø Vognmandsforretning er beskæftiget med transport af dagligvarer. Liberaliseringen af Lukkeloven, der har betydet udvidet åbningstider i detailhandlen, har øget behovet for friske forsyninger alle ugens 7 dage. Det klarer Preben Vilhelmsen og hans chauffører. 

– Vi holder vognparken ajour løbende, fordi det er for dyrt i driftsomkostninger med gamle lastbiler. Jeg har aldrig været fanatiker med hensyn til valg af lastbilmærke. Men Volvo har jeg altid været glad for og med deres I-Shift gearkasse er kærligheden ikke aftaget, fortæller Preben Vilhelmsen.

SORØ VOGNMANDSFORRETNING

Etableret: 2006.
Ejerskab: Preben Vilhelmsen.
Medarbejdere: 19.
Antal lastbiler: 12.
Transportopgaver: Asfaltkørsel for DSV og transport af dagligvarer for Frode Laursen.
Fritidsinteresser: Hunde og kørsel med egen hest og vogn.