Trucks

Danmark

×

“Du ved først, hvor godt du har det, når du prøver noget andet.”

Henrik Mørkeberg

Chauffør Henrik Mørkeberg peger til højre og venstre, mens vi kører i hans Volvo FMX. ”Her har vi ærtesten, og her nøddesten og lidt længere fremme forskellige grus- og stenkvaliteter”, fortæller han. Midter/Stribens udsendte får en rundvisning i Danmarks største grusgrav, der ligger i Hedehusene, og drives af Nymølle Stenindustrier. Grusgraven er et kæmpe hul i jorden med stærkt kuperetterræn. Den har været i drift siden 1909, og forekomsten af råmaterialer lakker mod enden. Det skønnes, at der er cirka 6-7 år tilbage i den enorme grusgrav, så er det slut. Landskabet i grusgraven er da også visse steder ved at tage karakter af rekreativt område med søer og høje bløde skrænter. Det er Nymølle Stenindustrier, der har ansvar for at bringe området tilbage i en landskabsmæssig forsvarlig stand, når de forlader området.

Henrik trives med sit arbejde som chauffør for SCT Transport, hvor han kører i et 7-akslet Volvo FMX træk. ”Du ved først, hvor godt du har det, når du prøver noget andet”, fortæller han. Da han havde været ansat i virksomheden en årrække,ønskede han at køre med andre godstyper, men han savnede hurtigt kollegaerne og SCT Transport. Og hvad gør man så? Han ringede op til SCT Transport og bad om at komme tilbage. Det lod sig arrangere, og Henrik blev igen en glad mand. ”I SCT Transport er der ordnede forhold, et godt arbejdsmiljø og så er man ikke bange for at uddelegere ansvar til chaufførerne”, fortæller han.

For Henrik var det et ekstra plus at komme tilbage til SCT Transport. En Volvo-lastbil ventede. ”Volvo har rigtig gode køregenskaber, og der er godt udsyn og masser af komfort i førerhuset. Og så har Volvos FMX masser af kræfter, selv om den er maksimalt læsset med stenmaterialer, klarer den ubesværet de stejle stigninger i grusgraven”, slutter han.

Chauffør Henrik Mørkeberg

ALDER: 44
BAGGRUND: landbrugsuddannelse og lagerarbejde
GIFT med Vibeke
FRITIDSINTERESSE: lange traveture i skovene omkring Ringsted med Vibeke og labradorhundene Nemo og Axel.



Lastbilen

ENTREPRENØRLASTBIL bygget til særligt krævende og tunge transporter
Årgang 2013
13 liters motor med 500 hk

SCT Transport

ETABLERET: 1930
AFDELINGER: Gilleleje, København og Roskilde
GRUSGRAVE: Sorø, Landerslev, Ølsted, Store Havelse, Kyndby og Tulstrup ved Hillerød
MEDARBEJDERE: 300
LASTBILER: 250
OPGAVER: Entreprenørkørsel, krangrabkørsel, containerkørsel,  kran- og løfteopgaver, maskintransporter og drift af grusgrave.