Volvo Trucks

Danmark

×

Godt på »vej« i Sibirien

Dybt inde i Sibirien er der masser af vilde dyr. Til gengæld er vejene elendige ... når der da overhovedet er nogen. En terrængående Volvo-lastvogn hjælper Nikolai Gontjarov med at passe på sig selv og tjene til føden.
Nikolai Goncharovs destination ligger kun 120 km væk, men det er vanskeligt at nå frem, da store dele af ruten foregår ad jordveje med store mudderpøle og huller.

I næsten 20 år har Nikolai Gontjarov boet i Ruslands største region, Jakutien. Ti af disse år har han tilbragt med at køre lastvogn for transportvirksomheden Transotdelstroy (TOS), som er hjemmehørende i Lensk.

– Vores problem er mudder og de elendige veje, siger Nikolai og tilføjer med et grin: – Faktisk HAR vi ikke veje her. Vi har bare en retning.

I dag skal Nikolai køre betonplader fra havnen i Peleduy til en byggeplads i Chayanda. Her er Gazprom, Ruslands store naturgasselskab, ved at opføre et gaslager. Der er ikke langt til bestemmelsesstedet, kun omkring 120 km, men det er vanskeligt at nå frem, da store dele af ruten er jordveje med enorme vandpytter og huller.

– Det er kun lastvogne som denne, der kan køre her: kraftige og terrængående, siger Nikolai, mens han sidder i førerhuset på sin Volvo FMX 460-trækker med 6×6-akselkonfiguration. Han har kun kørt den i nogle få måneder efter at have kørt andre Volvo-modeller i næsten ti år. – Det er en god lastvogn. Meget robust.

Mens lastvognen bliver læsset i havnen, peger Nikolai på floden Lena bag sig.
Lena er livsnerven i Jakutien. Næsten alt gods transporteres op og ned ad floden.

 

Når floden er isfri om sommeren, er her travlt. I mange egne af Jakutien er der nemlig ikke andre måder at få godset frem på. Fra havnene ved Lena transporteres godset på lastvogne til destinationer i hele regionen. Ofte kører de på jordveje, som bliver til mudder, hver gang det regner.

Nikolai mindes, hvordan han for et par år siden kørte på en jordvej, der var blevet forvandlet til mudder af regnen.
"Da regnen stoppede, skulle vi op ad en stejl lerbakke, og det ville lastvognene bare ikke. Vi kæmpede for at komme op, men til ingen nytte. Så vi boede i lastvognene i to dage, mens vi ventede på tørt vejr. Da regnen stoppede, blev vejen tørret af vinden. Først da kunne vi køre videre.

Han forklarer dog, at den slags situationer trods alt er sjældne. Volvos terrængående lastvogne kan klare selv de værste forhold. Om vinteren fryser Lena til, og vejarbejderne bygger en »snevej« gennem skoven hele vejen til Ust Kut i naboregionen Irkutsk.

– Du kan tro, det fryser her, siger Nikolai. – Vi når ned på minus 40 eller 45 grader. Nogle gange endda minus 50, men hvad gør det? Volvoen klarer ærterne.

Erfaring og forsigtighed hjælper Nikolai til at køre sikkert på de vanskelige jakutiske veje. Han kender nærmest vandpytterne udenad og ved, hvor de er dybest. Han kommer med nyttige tips, mens lastvognen nærmer sig en vandpyt på vejen fra havnen.

– Den er ikke voldsomt stor, men man kan ikke køre hurtigt gennem den. Man er nødt til at sænke farten, geare ned og køre forsigtigt over.

Faktisk har vi ikke veje her. Vi har bare en retning.

Når vejen er et opkørt ælte, kan selv den mest omhyggelige og erfarne chauffør ikke altid slippe for problemer. Nikolai kommer ud for et lille uheld på jordvejen, da en sten kiler sig fast mellem hjulene. Han stiger ud af førerhuset, undersøger stenen, henter en forhammer og slår den i mindre stykker, som falder ned.

– Sådan en sten kunne beskadige et dæk, som så ville eksplodere, forklarer Nikolai, da han er tilbage i førerhuset. – Jeg var heldig. Jeg kunne knuse stenen med forhammeren, så den faldt af. Andre gange er man nødt til at afmontere hjulet og pumpe luften ud for at kunne fjerne en sten."

 

Længere fremme ad jordvejen holder en anden lastvogn parkeret, mens chaufføren går uroligt omkring. Nikolai standser lastvognen og stiger ud. Han går over til chaufføren, og de taler lidt sammen. Det viser sig, at den anden chauffør har brug for bugsering, men da Nikolais Volvo er fuldt læsset, kan han ikke hjælpe. Men chaufførerne er solidariske med hinanden, siger han, og det er altafgørende med de elendige veje.

– Hvis behovet opstår, hjælper vi hinanden. Sådan fungerer det herude.

Efter nogle kilometer holder Nikolai en kort pause og brygger te.

– Det, jeg holder mest af ved Jakutien, er skønheden, den uberørte natur og de rene floder, siger han, mens han ser sig om.

Nikolai kommer fra Kemerovo-regionen i det sydvestlige Sibirien. Han kom oprindeligt til Jakutien for at besøge sin søster, men blev boende på grund af regionens natur og det tørre klima, som gør selv de ekstreme kuldegrader om vinteren lettere at klare.

Han er også fascineret af det righoldige dyreliv i Jakutien.

– Man kan fange alle mulige fisk her ... gedder, aborrer og sibiriske laks. Engang så jeg en hunbjørn med unger. Jeg har også set kaniner, ræve og elge. Det er et vildt område. Dyrene lever frit, og vi mennesker arbejder lige i nærheden. Vi lever side om side.

Snart forlader lastvognen jordvejen og kører ind på en asfaltvej. Efter nogle få kilometer ser vi en trækker ligge i grøften.

– Chaufføren er nok faldet i søvn bag rattet, siger Nikolai og tilføjer: – Asfaltvejen får chaufførerne til at slappe af, så de mister koncentrationen.

Nikolai vinker til en anden Volvo-chauffør fra TOS, som er på vej tilbage fra en opgave. Han siger, at han godt kan lide at arbejde for virksomheden. Direktør Stanislav Khamaganov sørger for, at chaufførerne har arbejde hele tiden, så lastvognene ikke står stille.

Opgaven er udført, og Nikolai er tilbage i Peleduy. Om sommeren er landsbyen hjemsted for mange TOS-lastvogne og deres chauffører.

Han savner sin kone, sine to døtre og sine tre børnebørn. De bor alle i Lensk, mens han er udstationeret her, og han får kun sjældent mulighed for at tage hjem. Men at være væk fra familien er en uundgåelig del af jobbet.

– Når jeg kommer hjem, er mine børnebørn vokset lidt mere og har lært noget nyt. Men det er jo netop for at sikre min familie, at jeg har det her job, afslutter han.

Transotdelstroy (TOS)

Ejer: Stanislav Khamaganov
Antal medarbejdere: 90
Historie: Virksomheden blev grundlagt for 14 år siden.
Største kunder: Gazprom, Rosneft, Sclumberger
Antal køretøjer i alt: 283
Samlet køretøjsflåde: 60 (Volvo-lastvogne heraf: 30)
Primære last: Byggematerialer og komponenter til gas- og olieudvinding.
Lastvognen: Volvo FMX 460-trækker med 6×6-akselkonfiguration. Anhænger: russiskproduceret NARZ-anhænger med en kapacitet på 55 tons. Opgaver: betonplader fra havnen i Peleduy til byggepladser i Chayanda-området.