Volvo Trucks

Danmark

×

Elektromobilitet nemt og bekvemt. Eldrevne lastvogne er en realitet.

Der er en meget stor interesse for eldrevne lastvogne på markedet og en stor nysgerrighed efter at vide mere om mulighederne, som denne nye elektriske teknologi tilbyder, og den praktiske brug af den i hverdagen. Overgangen til elektromobilitet vil gøre transporter mere støjsvage, renere og mere bæredygtige. Overgangen til nye og mere bæredygtige transportløsninger medfører både nye overvejelser og muligheder.
Eldrevne lastvogne

En blød overgang med Volvo Trucks

Volvo Trucks ønsker at gøre overgangen til elektromobilitet let. Vi har en helhedsorienteret tilgang til dette, hvor løsningerne er baseret på hver enkelt kundes individuelle behov i forhold til kørselscyklusser, lastkapacitet, driftstid, rækkevidde og andre parametre. Vores mål er altid at tilbyde kunderne makismal driftstid og produktivitet. Når vi har det fulde billede, kan vi tilbyde den rette sammensætning af produkter og serviceydelser, der optimerer den daglige drift. Dette understøtter vi med den sikkerhed, kunden får med vores globale forhandlernetværk.

Hvorfor elektromobilitet?

Byer med mindre støj
Støj er en belastning både for mennesker og miljøet. Eldrevne lastvogne gør det muligt at reducere støjniveauet og den støjrelaterede forurening betydeligt. 

Renere luft i byen
Elektromobilitet er en vigtig del af Volvo Trucks' ambition om at bevæge os stadig tættere på vores vision om nul emissioner, og vi samarbejder med byer rundt om i verden, som alle aktivt søger at forbedre luftkvaliteten.

Bedre flow i trafikken
De mere støjsvage lastvogne kan gøre det muligt at udføre en lang række opgaver uden for myldretiden, f.eks. tidligt om morgenen, sent om aftenen eller endda om natten. Dette reducerer belastningen ude på vejene i myldretiden.

Bedre arbejdsdage
Eldrevne lastvogne gør livet lettere for chaufførerne. En mere støjfri kørsel og nul emissioner udgør grundlaget for et markant bedre arbejdsmiljø både i og uden for lastvognen. Og eftersom en eldrevet lastvogn leverer fuld effekt og moment fra stilstand samt markant lavere vibrationer pga. drivlinen, giver det også en behagelig køreoplevelse.

Vi er utroligt stolte over at kunne præsentere den første i en serie af 100 % eldrevne Volvo-lastvogne, der er klar til almindelige trafikforhold. Med denne model gør vi det muligt for de byer, der ønsker en bæredygtig byudvikling, at udnytte de fordele, som transporter med eldrevne lastvogne giver.

Fakta Volvo FL Electric

  • 100% eldreven lastvogn til distributionskørsel, renovationskørsel og andre anvendelser i bymiljøer, totalvægt 16 ton.
  • Drivline: 185 kW elmotor, maks. effekt/130 kW kontinuerlig drift, 2-trins transmission, kardanaksel, bagaksel. Maks. moment, elmotor 425 Nm. Maks. moment bagaksel 20 kNm.
  • Energilagring: 2-6 litium-ion-batterier, samlet 100–300 kWh.
  • Rækkevidde: Op til 300 km.
  • Opladning: AC-opladning via hovedforsyningen (22 kW) eller DC-hurtigopladning via CCS/Combo2 til op til 150 kW.
  • Opladningstid: Fra afladede til fuldt opladede batterier: hurtigopladning 1-2 timer (DC-opladning), opladning om natten op til 10 timer (AC-opladning) med maks. batterikapacitet på 300 kWh.
  • De første to Volvo FL Electric-lastvogne tages i brug af renovations- og genbrugsvirksomheden Renova og transportvirksomheden TGM.
  • Projektet Off Peak City Distribution har undersøgt effekterne af godstransport om natten i den centrale del af Stockholm. Det viste sig, at ved at undgå myldretidstrafikken kunne lastvognene udføre opgaverne på en tredjedel af den normale tid i sammenligning med drift i dagtimerne.