Volvo Trucks

Danmark

×

25 måder, Volvo FH holder vejene sikre på

Sikkerhed er en del af Volvo Trucks' DNA. Det er ganske enkelt det, vi gør: skaber funktioner og løsninger, der bidrager til sikkerheden for alle i trafikken. Det er vores vision, at ingen Volvo-lastvogn nogensinde skal være involveret i en trafikulykke. Her er 25 måder, Volvo Trucks gør vejene endnu mere sikre på.


25: Connected Safety
Med Connected Safety kan Volvo-køretøjerne udveksle information med hinanden. Det er et vigtigt aspekt for at øge sikkerheden ude på vejene. De kan udveksle oplysninger om trafiksituationen, hvilket mindsker risikoen for ulykker. Med Connected Safety åbner Volvo dørene til fremtiden.  


24: Volvo Dynamisk Styring med stabilitetsassistent
Hvis lastvognen utilsigtet nærmer sig vognbanemarkeringerne, træder Volvo Dynamisk Styring med stabilitetsassistenten ind og hjælper chaufføren med at styre lastvognen tilbage i vognbanen. Systemet kan også advare chaufføren med en let vibration i rattet. Systemet fungerer ved hastigheder over 55 km/t.


23: Opmærksomhedsassistent
Opmærksomhedsassistenten er et system, der følger chaufførens kørselsadfærd. Hvis den registrerer unormal kørselsadfærd, som kan tyde på træthed, advares chaufføren via et signal og en besked i displayet om, at det er tid for chaufføren til at tage en pause.


22: Elektronisk stabilitetsprogram

Volvo Trucks' elektroniske stabilitetsprogram reducerer risikoen for at skride ud og vælte. Hvis der opstår en farlig situation, hjælper systemet med at reducere motorkraften og aktiverer bremserne individuelt på lastvognens og anhængerens hjul. 


21: Lavt støjniveau
Volvo FH har et aerodynamisk design, og sammen med lyddæmperne og isoleringen giver det lastvognen et lavt støjniveau. Det medfører mindre stress for chaufføren, der kan holde fokus på vejen.  


20: Kollisionsadvarsel med nødbremse
Kollisionsadvarslen med nødbremse bruger et kamera og en radar til at registrere genstande forud. Hvis lastvognen kommer for tæt på det forankørende køretøj, aktiveres kollisionsadvarslen med nødbremse og advarer chaufføren. Om nødvendigt aktiverer systemet bremserne for at undgå en kollision.  


19: ESP-vogntogsbremse
ESP-vogntogsbremsen er et system, der forhindrer saksning. ESP-vogntogsbremsen fungerer ved at sende bremseimpulser til anhængeren, så vogntoget strækkes ud. Den fungerer ved hastigheder op til 50 km/t. 


18: Volvo Dynamisk Styring med personlige indstillinger
Volvo Dynamisk Styring med personlige indstillinger giver chaufføren mulighed for at vælge mellem fire foruddefinerede indstillinger, der bestemmer, hvor let eller tung styringen er, så chaufføren kan tilpasse dette til de forskellige vejforhold og præferencer. Chaufførerne kan også indstille ratmodstanden helt nøjagtigt, som han eller hun vil have den, så kørslen bliver så komfortabel, afslappet og sikker som muligt.


17: Volvo Dynamisk Styring med stabilitetsassistent
Volvo Dynamisk Styring med stabilitetsassistent hjælper med til at minimere risikoen for at skride ud. Selv hvis der kun registreres en lille tendens til udskridning, træder systemet til og hjælper chaufføren med helt roligt at styre i den anden retning for at stabilisere køretøjet. 


16: Se og bliv set
Se og bliv set er et globalt initiativ fra Volvo Trucks, der har til formå at øge sikkerheden mellem fodgængere, cyklister og lastvognschauffører. Volvo Trucks har udviklet forskellige aktiviteter for at øge opmærksomheden i trafikken med det formål at se og blive set. 


15: Udsyn
Et begrænset udsyn kan udgøre en meget stor sikkerhedsfare for alle chauffører og andre trafikanter. Volvo-lastvognenes førerhuse er designet til at give maksimalt udsyn, f.eks. med de store ruder og de store sidespejle. 


14: Nødluge
Nødlugen, der er en fast del i enhver Volvo FH, kan bruges, hvis førerhusets døre er blokerede. Nødlugen fungerer også som soltag og giver mere lys i førerhuset. 


13: Energiabsorberende førerhus
Hvis lastvognen ruller rundt i en ulykke eller kommer ud for et frontalsammenstød, overfører det forstærkede førerhus energien bagud. Det betyder, at der opretholdes en vigtig overlevelsesplads i førerhuset for chaufføren.  


12: Frontunderkøringsværn
Forskellen i højden mellem en personbil og en lastvogn har altid udgjort et sikkerhedsproblem i trafikken. For at minimere omfanget af alvorlige kvæstelser i tilfælde af et frontalsammenstød mellem en personbil og en lastvogn har Volvo Trucks udviklet frontunderkøringsværnet til lastvogne. Hvis der sker et sammenstød, skubbes lastvognens deformationszone 200 millimeter tilbage. På den måde øges overlevelseschancerne for chaufføren og passagererne i personbilen.  


11: Intelligent fartpilot
Den intelligente fartpilot hjælper dig med at bevare en sikker afstand til det forankørende køretøj. Det advarer dig også, hvis der registreres en trussel foran lastvognen, og aktiverer nødbremsen, hvis du kommer for tæt på. 


10:  Sporassistent
En hyppig årsag til mange alvorlige ulykker blandt lastvognschauffører er, når lastvognen utilsigtet forlader sin vognbane. Med sporassistenten registreres vognbanemarkeringerne ved hjælp af et kamera, og systemet giver chaufføren besked, hvis han eller hun overskrider dem.


9: Strenge kvalitetstest
Under udviklingen af Volvo FH blev der udført strenge kvalitetstest. Her på Hällered-testbanen i Sverige udfører Volvo Trucks forskellige test.  


8: Skab opmærksomhed
Det er vigtigt for Volvo Trucks at skabe opmærksomhed omkring sikkerhed. I Holland blev Volvo Safety-lastvogne f.eks. brugt som demonstrationslastvogne af forhandlerne. De brugte lastvognene til at informere kunderne om de sikkerhedssystemer, som Volvo Trucks tilbyder, hvilket omfatter elektronisk stabilitetsprogram, sporassisstent, opmærksomhedsassistent, vognbaneassistent og intelligent fartpilot. 


7: Stop Kig Vink
Da børn er de mest sårbare i trafikken, introducerede Volvo Trucks kampagnen Stop Kig Vink i 2015. Kampagnen havde til formål at øge børns viden om de farer, de er udsat for i trafikken hver eneste dag.


6: Accident Research Team

Vidste du, at Volvo Trucks har sin egen afdeling for ulykkesforskning – Accident Research Team?
Accident Research Team har siden 1969 studeret og analyseret mere end 1700 ulykker, hvor lastvogne var involveret. De ser på de forskellige variabler, der udgør en del af kollisionen. Oplysningerne er uvurderlige for fremtidig forskning og udvikling af nye sikkerhedsrelaterede løsninger.  


5: Kollisionstest
Volvo Trucks har udført tusindvis af simulerede kollisioner og omkring 100 rigtige crashtest. Disse test har hjulpet Volvo Trucks' ingeniører til at udvikle et af de mest sikre lastvognsførerhuse i verden. 


4: Airbag
I 1995 blev Volvo Trucks den første producent af tunge lastvogne, som introducerede chaufførairbaggen. Airbaggen har til formål at beskytte chaufføren mod de kræfter, der udløses ved en frontalkollision. 


3: Sikkerhedssele
Brugen af sikkerhedssele er en let måde at holde sig sikker på, hvis der skulle ske en ulykke. Sikkerhedsselen blev introduceret i Volvo Trucks-køretøjer i 1970'erne. 


2: Den svenske kollisionstest
Barrieretest. Rulningstesten. Slædetesten. Frontalkollisionstesten. Den svenske kollisionstest er streng, men den sikrer, at ethvert aspekt er gennemtænkt, så det sikres, at Volvo FH er så sikker som muligt. Selv kaffemaskinen crashtestes for at sikre, at der ikke er noget i førerhuset, som kan kvæste dig i tilfælde af en ulykke. 


1: Førerhusopbygning
Alle Volvo Trucks-førerhuse og sovekabiner er udført i højstyrkestål (HSS). Det betyder, at Volvo-lastvognes førerhuse har det højeste styrke/vægt-forhold i branchen. Og det er med til at gøre os til den eneste producent, der opfylder eller overgår standarderne i den svenske kollisionstest.