Volvo Trucks

Danmark

×

D12-motoren – et paradigmeskifte

Da D12-motoren blev lanceret i 1993, var den virkelig en revolution. Nogle sagde endda, at Volvo var ti år forude for sin tid. Göran Nyholm, der i dag er pensioneret Volvo-ingeniør, fortæller os historien helt fra starten af.
Göran Nyblom foran D12-motoren
Göran Nyholm deltog i udviklingen af D12-motoren.

Han husker tydeligt, da FH-lastvognen blev præsenteret for den samlede verdenspresse. Det var i september 1993, og motorjournalister fra hele verden havde samlet sig for at være med ved afsløringen af den næste generation af lastvogne. En ting stod helt klart for journalisterne, siger Göran Nyholm, der i samarbejde med udviklingsafdelingen i Göteborg og fabrikken i Skövde spillede en stor rolle i udviklingen af motoren.

"Journalisterne blev meget overrasket over D12-motoren. Nogle af dem sagde til mig, at vi var ti år foran alle andre i Europa. For det første var det lykkedes at forudse emissionsstandarder, der slet ikke engang fandtes på det tidspunkt, og vi havde forbedret kvaliteten af topstykket og tilføjet elektronisk styring og Volvos motorbremse, som vi selv havde udviklet", fortæller han.

I Europa havde man aldrig set den slags før, mens man i USA havde en vis erfaring med teknologien. I starten af D12-projektet da de nye funktioner blev planlagt i slutningen af 80'erne, skabte manglen på erfaring i Europa en del udfordringer, afslører Göran Nyholm.

"Især topstykket, der nu skulle være længere, var meget vanskeligt at formgive på den rigtige måde. Du må forestille dig, at kringelkrogene og mellemrummene i selve cylinderen var meget snævre. Vi prøvede og prøvede, men vi kunne bare ikke få det hen."

Men vi kunne heller ikke bare give op. I stedet pakkede teamet deres tasker og rejste over til Cummins, der er en af Volvos amerikanske partnere. Her blev både den elektroniske styring og det nye type topstykke produceret.

"Det viste sig, at det godt kunne lade sig gøre, og samarbejdet med amerikanerne hos Cummins var nøglen i denne proces", siger Göran.

Det nye og længere topstykke sikrede bedre kvalitet med hensyn til optimalt gasflow og optimal forbrænding. Sammen med den elektriske styring bidrog funktionerne til, at FH-lastvognen straks blev en kæmpe succes.

"Vi ansatte en masse nye folk på fabrikken, og da vi arbejdede med nye og mere komplicerede funktioner, hyrede vi flere personer med it-viden." 

Det var mit og vores lille barn. Jeg er meget glad for, at lastvognen og motoren blev til en så stor succes. Det var et paradigmeskift inden for motorindustrien.

Helt fra starten af blev D12 specielt udviklet til FH-lastvognene. I slutningen af 90'erne
blev motoren introduceret inden for andre produktområder hos Volvo, eksempelvis Volvo Penta. D12-motoren har også gennemgået løbende ændringer gennem årtierne, ofte i forbindelse med lanceringen af nye emissionsbestemmelser. 

"Ja, i dag er motoren udstyret med mange flere funktioner, der sikrer, at den lever op til standarderne. Man bør også huske på, at der findes forskellige standarder i de forskellige lande. Og det skal du så tilpasse i overensstemmelse hermed."

Göran Nyholm forlod sit job som Volvo-ingeniør og gik på pension for ni år siden. At møde ham og tale med ham om de år, hvor hele FH-projektet startede, er som at ramme en guldgrube af oplysninger. 

"Det var mit og vores lille barn. Jeg er meget glad for, at lastvognen og motoren blev til en så stor succes. Det var et paradigmeskift i motorindustrien", konkluderer han. 

Og nu fortsætter rejsen uden Göran. I dag produceres der hvert år 100.000 motorer på fabrikken i Skövde, hvoraf ca. 90 % er D13-motorer. Det, som vi startede i begyndelsen 90'erne, vil vare i de kommende årtier.