Volvo Trucks

Danmark

×

Mere hårdføre lastbiler med større kapacitet og højere nyttelast

| 2 min. læsning | 2 min. læsning
Med en række opgraderinger, der muliggør en vogntogsvægt på op til 150 tons, byder den nye Volvo FMX, Volvo FH og Volvo FH16 på større produktivitet end nogensinde før.
3D-grafik af en ny Volvo FMX, der transporterer murbrokker
Den vigtigste tilføjelse på de nye, tunge Volvo-lastbiler er en ny drivaksel, der er udviklet internt i samarbejde med Volvo Entreprenørmaskiner.

Med det robuste eksteriør og design er Volvos nye tunge lastbiler specialbyggede til at klare de krævende forhold i mine- og anlægsbranchen. De nyeste reinkarnationer er hårdføre som aldrig før med større kapacitet og højere nyttelast.

Den vigtigste tilføjelse til de nye tunge lastbiler er en ny drivaksel, der er udviklet internt i samarbejde med Volvo Entreprenørmaskiner. Ved at trække på deres erfaring og ekspertise med at designe aksler til hjullæssere og dumpere har Volvo Trucks været i stand til at øge bagakslens kapacitet til 38 tons (i stedet for 32 tons på den forrige model).

Baghjulsaffjedringen er blevet opgraderet og forstærket, og forhjulsaffjedringen forstærket, for at kunne klare den ekstra kapacitet. Vogntogsvægten for en 8×4-lastbil er nu 58 tons. Det betyder, at nyttelasten er øget med omkring 15-17 procent.

Sammen betyder disse opgraderinger, at vogntogsvægten kan øges fra 120 tons til hele 150 tons.

Forstærket forhjulsaffjedring

Muliggør akseltryk på op til 10 tons. Med to foraksler kan det øges til 20 tons.

Ny baghjulsaffjedring

Er blevet forstærket på flere punkter, blandt andet med en ny og stærkere tværvange, nye fjedre, større gummilejer og en stærkere bogieforankring.

Den nye drivaksel

Den første udviklet internt hos Volvo Trucks i over 20 år.

Relaterede nyheder