Trucks

Danmark

×

Ny Volvo FH med I-Save reducerer brændstofomkostninger med op til 7 %

For at kunne levere en brændstofeffektivitet, der er førende på markedet, til sine kunder, introducerer Volvo Trucks nu Volvo FH med I-Save. Ved at kombinere den nye D13TC-motor med opdaterede brændstofbesparende funktioner kan denne nye løsning reducere brændstofomkostningerne med op til 7 % ved fjerntransportopgaver – uden at gå på kompromis med køreegenskaberne.
New Volvo FH with I-Save
Den nye Volvo FH med I-Save er skræddersyet til krævende fjerntransportopgaver og er Volvo Trucks' mest brændstofeffektive lastvogn til dato. Ved at kombinere den nye D13TC-motor med opdaterede brændstofbesparende funktioner kan den reducere brændstofomkostningerne med op til 7 %.

Efterspørgslen efter transport i hele Europa vokser, og lastvognene dækker stadig længere afstande. Samtidig står vognmændene over for stigende dieselpriser, der sætter pres på rentabiliteten.

"Volvo FH med I-Save er vores svar på denne udfordring. Det er en komplet løsning, der kombinerer vores nyeste teknologi, så brændstofforbruget ved fjerntransportopgaver reduceres markant. Og det er uden at gå på kompromis med køreegenskaberne," siger Roger Alm, formand for Volvo Trucks.

Hjertet i Volvo FH med I-Save er den nye, topmoderne D13TC – Volvo Trucks' mest brændstofeffektive motor til fjerntransport til dato. Den har stempler med et patenteret bølgeformet indre, der forbedrer forbrændingen og øger effektiviteten ved at lede varme og energi til midten af cylindrene. Overskydende energi i udstødningsgassen bruges derefter til at drive motoren gennem en ekstra turbine i udstødningsstrømmen, også kaldet Turbo Compound-enheden.

D13TC-motoren producerer op til 300 Nm ekstra drejningsmoment, hvilket betyder, at der er behov for mindre acceleration og brændstof for at holde en stabil hastighed i motorvejstrafik. Det er den ideelle løsning til fjerntransportkunder.

Andre nyheder, der introduceres med i I-Save, omfatter nye brændstofeffektive bagaksler, et opdateret, kortbaseret I-See system, der analyserer og tilpasser sig hældninger forude og omfatter gearskiftsoftware optimeret til fjerntransportopgaver. De kombinerede fordele i forhold til effektiviteten for alle disse produkter og tjenester kan resultere i brændstofbesparelser med op til 7 % sammenlignet med en D13 Euro 6 Step D-motor*.

"Vi har skræddersyet alle aspekter af I-Save for at tilpasse dem til fjerntransportvognmændene, især dem, der typisk kører mere end 120.000 km om året", fortæller Mats Franzén, Powertrain Strategy Director hos Volvo Trucks. "Jo længere de kører, desto mere kan de spare. Det er en kraftfuld motor, der leverer en meget brændstofeffektiv og komfortabel køreoplevelse."

Volvo FH med I-Save vil være tilgængelig for bestilling fra 11. marts 2019 på de europæiske markeder.

*D13TC Euro 6 trin D med brændstofpakken Hver dråbe tæller (I-Save) versus D13 eSCR Euro 6 trin D uden brændstofpakken Hver dråbe tæller. Faktisk brændstoføkonomi vil variere afhængigt af mange faktorer, f.eks. brug af fartpilot, faktisk topografi, chaufførens køreoplevelse og vejrforholdene.

Fakta

Alle funktioner i I-Save er designet til at reducere brændstofomkostningerne.

Inkluderet i Volvo FH med I-Save:

  • D13TC-motor (Turbo Compound) 460 hk (2600 Nm) eller 500 hk (2800 Nm)
  • Nye, meget brændstofeffektive bagaksler
  • Tomgangsstop
  • I-Cruise med I-Roll, som justerer hastigheden for at holde brændstofforbruget nede
  • Servostyringspumpe med variabel slagvolumen
  • Opdateret I-See
  • Opdateret I-Shift med optimeret software til fjerntransport

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Helle Hessel, tlf. +45 40 16 06 37, e-mail helle.hessel@volvo.com

LINK til film
LINK til billeder i høj opløsning
LINK til pressemeddelelse i PDF

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Firmaet kan levere en komplet serie af mellemtunge og tunge lastvogne. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.100 forhandlere og værksteder i mere end 130 lande. Volvos lastvogne bygges i 15 lande rundt om i verden.

I 2018 leverede Volvo mere end 127.000 lastvogne på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastvogne, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Volvo Group leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.