Trucks

Danmark

×
Volvo Trucks introducerer den nye Volvo FH16 – kombinerer komfort med kraft med en imponerende produktivitet som resultat
Volvo Trucks har lanceret en ny generation af Volvo FH16, der kombinerer nye sikkerhedsfunktioner, et arbejdsmiljø med fokus på chaufføren og de nyeste teknologier for at sikre kunderne en øget produktivitet. Den nye flagskibsmodel hører til Volvo Trucks' næste generation af køretøjer, der er designet med chaufføren i tankerne.
Volvo Trucks introducerer den nye Volvo FH16

"Volvo FH16 er helt igennem et førsteklasses produkt, der kan håndtere alle de mest krævende anvendelser og samtidig give kunder og chauffører det bedste af alle verdener," erklærer Roger Alm, adm. direktør for Volvo Trucks.

"Volvo FH16 er helt igennem et førsteklasses produkt, der kan håndtere alle de mest krævende anvendelser og samtidig give kunder og chauffører det bedste af alle verdener," erklærer Roger Alm, adm. direktør for Volvo Trucks. "Med den nye generation har vi skabt en samlet pakke, der ikke går på kompromis med hverken hestekræfter eller brændstofeffektivitet, komfort eller stil."

"Volvo FH16 leverer alt, hvad du forventer af en Volvo-lastbil, og mere til, og konsoliderer dermed vores position som varemærket til tunge og krævende fjerntransportopgaver," tilføjer han.

 

Dristigt udvendigt design afspejler de intelligente teknologier

Eksteriøret på den nye lastbil er kendetegnet ved de V-formede forlygter, der har krystallignende effekter, der afspejler den intelligente teknologi, lastbilerne er bygget på. Den stærke fremtoning og arven fra Volvo FH16-flagskibsmodellen er forbedret med det vandfaldsinspirerede kølergitter, mens forlygtepanelerne er blevet placeret lidt længere ude i siderne for at give køretøjet både forbedret aerodynamik og en stolt fremtoning.

”I den nye Volvo FH16 har vi genopfundet de mest ikoniske designelementer fra vores tidligere generationer og forbedret dem yderligere. Med de nye højteknologiske forlygter har vi for eksempel taget vores stærke lysidentitet til det næste niveau, mens hele fronten af lastbilen er omarbejdet for at give et mere kraftfuldt indtryk,” forklarer Ismail Ovacik, ledende eksteriørdesigner, Volvo Trucks.

”Med det dristigere, mere sofistikerede og selvsikre udtryk afspejler Volvo FH16's eksteriør, at denne lastbil er mere forbundet og smartere end nogensinde før,” siger han. 

 

Et opdateret miljø med fokus på mennesket

Interiøret i den nye Volvo FH16 er designet specielt med chaufførerne i tankerne og opdateret med nye accentfarver og trim, der har et udseende og præg, der emmer af kvalitet og eksklusivitet. Det opgraderede instrumentbræt inkluderer praktiske nye opbevaringspladser og et fuldt ud digitalt 12" instrumentdisplay i høj opløsning. Chaufføren kan vælge mellem fire forskellige skærmvisninger, afhængigt af kørselssituationen og de oplysninger, chaufføren ønsker at få vist.

Chaufførens område kan desuden udstyres med et 9" sidedisplay, der leverer infotainment, navigationshjælp, transportoplysninger og kameraovervågning. Displayet er let tilgængeligt fra chaufførens position. Interaktion kan ske på flere måder: med de intuitivt placerede knapper på rattet, gennem stemmestyring eller direkte via touchscreen og skærmens kontrolpanel.

Både instrumentdisplayet og sidedisplayet fungerer på adskillige sprog.

I den nye model har I-Shift-gearvælgeren fået et nyt førsteklasses design og omfatter oplyste gearvalgssymboler og nye køreprogrammer til optimeret ydelse.

 

Forbedret manøvredygtighed og produktivitet

Øget lastkapacitet for forakslen og løbe- og pusher-aksler med bedre styrevinkler forbedrer både manøvredygtigheden og produktiviteten i den nye Volvo FH16. En ny bogie på 38 ton er også tilgængelig til særligt krævende opgaver.

 

Sikkerhedsfunktion som den første i branchen: Adaptivt fjernlys

Den nye Volvo FH16 har adaptivt fjernlys, der forbedrer sikkerheden for alle trafikanter ved automatisk at deaktivere udvalgte segmenter af LED-fjernlyset, når lastbilen nærmer sig modkørende trafik eller et andet køretøj bagfra. Fjernlyset justeres, når kameraet og radaren registrerer andre køretøjer, eller når kameraet registrerer ændringer i lysmængden omkring lastbilen.

Sikkerheden forbedres yderligere med cruise control til kørsel ned ad bakke, der indstiller en maksimal hastighed for at forhindre uønsket acceleration, når man kører ned ad bakke, og Adaptiv Cruise Control (ACC), der nu fungerer ved alle hastigheder, helt ned til nul km/t.

Det elektroniske bremsesystem (EBS), som er en forudsætning for sikkerhedsfunktioner såsom kollisionsadvarsel med nødbremse og elektronisk stabilitetskontrol leveres nu som standard på den nye lastbil. Volvo Dynamisk Styring med sikkerhedssystemerne sporassistent og stabilitetsassistent er desuden tilgængelige som ekstraudstyr.

Den nye Volvo FH16 har også et system til genkendelse af vejskilte, der vises i instrumentdisplayet. Systemet registrerer skilte såsom begrænsninger for overhaling, vejtype og hastighedsgrænser.

Udsynet kan forbedres yderligere ved at tilføje et kamera i passagersiden, der giver et supplerende udsyn til siden af lastbilen i sidedisplayet.

 

Den perfekte kombination til krævende opgaver

Ved at kombinere en kraftfuld 16-liters motor på op til 750 hk med forbedret manøvredygtighed, den nyeste sikkerhedsteknologi og mere assistance til chaufføren leverer den nye Volvo FH16 overlegen produktivitet til selv de mest krævende transportopgaver.

 

Ny servicekontrakt hjælper kunderne med at forbedre deres likviditet

Den hurtige udvikling af tilsluttede tjenester giver transportvirksomhederne helt nye måder at øge køretøjets driftstid på og optimere køretøjets anvendelse.

”Volvo Trucks har introduceret Volvo Flexi-Guld-kontrakten, der tilbyder samme dækning som Volvo Guld-kontrakten til samme forudsigelige pris, men har meget større fleksibilitet, så den kan tilpasses de skiftende forretningsbehov", fortæller Thomas Niemeijer, Business Development Manager, Service Contracts, Volvo Trucks.

De månedlige gebyrer varierer takket være et fleksibilitetsområde på 40 % for det anslåede årlige kilometertal. Dette giver transportvirksomhederne større fleksibilitet til at tilpasse deres aktiviteter til sæsonændringer og svingende efterspørgsel.

"Mange transportvirksomheder udtrykker et behov for større fleksibilitet, når det gælder servicekontrakterne. Vi har nu teknologien til at muliggøre dynamiske og tilsluttede løsninger som denne", siger Thomas Niemeijer.

 

Fakta om den nye Volvo FH16

  • Førerhuse: Lavt langt førerhus, langt førerhus, Globetrotter-førerhus, Globetrotter XL og Globetrotter XXL. Udstyrspakker til udvendigt og indvendigt for et individuelt design
  • Motorer: Dieselmotorer fås med forskellige emissionsstandarder. D16K med Euro 6 Step D fås med 550 hk/2800 Nm, 650 hk/3150 Nm og 750 hk/3550 Nm.
  • Gearskiftesystem: I-Shift med softwarepakker til forskellige anvendelsesområder.

LINK til film
LINK til billeder i høj opløsning
LINK til de andre produktpressemeddelelser, Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Helle Hessel
Marketing, Communication & PR Director, Volvo Trucks
E-mail: helle.hessel@volvo.com
Tlf.: +45 40 16 06 37

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Firmaet kan levere en komplet serie af mellemtunge og tunge lastbiler Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.100 servicepunkter og værksteder i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 14 lande rundt om i verden. I 2019 leverede Volvo mere end 131.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Volvo Group leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.