Trucks

Elektriske batterier er renere end du tror. Her er årsagen!

Et elektrisk batteri produceres med råstoffer, der udvindes ved hjælp af minedrift. Batterierne findes i forskellige udgaver, helt afhængigt af de egenskaber, som brugeren kræver. En vigtig komponent, der er almindeligt forekommende i de meget diskuterede litium-ion-batterier, er kobolt. Anskaffelsen af dette materiale har skabt en del kontroverser de seneste par år på grund af rapporter fra Amnesty International om krænkelser af både arbejdstager- og menneskerettigheder i Den Demokratiske Republik Congo. Hos Volvo er anskaffelsen af kobolt genstand for strenge indkøbsprocedurer. Det er dog vigtigt at huske, at der findes både renere og mindre kontroversielle alternativer, når det drejer sig om anskaffelsen af kobolt. Litium-jern-fosfat (LiFe) er sandsynligvis det mest kendte alternativ, når vi taler om batterikemi. I Kina, hvor der sidste år blev solgt flere elbiler end noget andet sted i verden, er LiFe-batterier den mest dominerende batteritype.

Genbrug eller genvinding?

Diskussionerne går også meget på, hvad der skal ske med batterierne efter endt levetid. Er det bedst at genbruge batteriet eller at genvinde dets bestanddele? Genbrug er åbenlyst positivt set fra et bæredygtighedsmæssigt synspunkt. Elektriske køretøjsbatterier har stadig 70-80 % af deres originale kapacitet, når de fjernes. Selvom den langsigtede værdi af et sådant batteri muligvis er begrænset for lastvognsindustrien, kan de stadig indgå i forskellige andre scenarier. Ved anvendelse i køretøjer er batterikapaciteten afgørende vigtig, mens det ved visse stationære anvendelser, f.eks. som reserveenergi, er vigtigere at sikre lokal tilgængelighed til brug for kritiske funktioner i samfundet. Genbrugte batterier kan f.eks. installeres på hospitaler, hvor de måske bliver aktiveret en gang hvert 5. år. Det betyder, at et batteri, der nærmer sig afslutningen på sin primære levetid, stadig kan være at værdi for samfundet.

Vi hører fra mange akademiske kilder, at det er vigtigt at genvinde. Det anslås, at vi inden 2025 vil være oppe på ca. tre fjerdedele af alle brugte elektriske batterier, som først genanvendes og derefter genvindes for at høste genanvendelige materialer såsom litium, kobolt og nikkel. Men det er først, når batteriet nedbrydes i separate elementer, at det bliver relevant at tage denne diskussion. Nogle af elementerne i elektriske lastbilbatterier kan betragtes som rigelige. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt genvinding virkelig er den bedste mulighed for anskaffelse, og om det altid er bedre for miljøet. Selvom genanvendelse har mange åbenlyse fordele, så er det vigtigt at bemærke, at der i denne debat også er kommercielle interesser på spil. Når alt kommer til alt, så ønsker genvindingsfirmaer, at folk skal bruge og betale for deres produkter, og at materialer som litium skal udvindes, når og hvor det giver økonomisk mening.

Kilden til den strøm, som de elektriske lastbilbatterier indeholder, er endnu et punkt i diskussionen om, hvor grøn den eldrevne mobilitet kan blive. Og her er der grund til optimisme, da den faldende pris på grøn energi betyder, at flere kilder som vind og sol kan blive en del af strømnettet. I Europa er der for andet år i træk  blevet produceret mere strøm fra vedvarende energi end ved hjælp af fossile brændstoffer i første og andet kvartal af 2019. Også i Kina og Indien er bæredygtigstanken på fremmarch, idet myndighederne er i færd med at rykke det energipolitiske langsigtede fokus væk fra fossile brændstoffer.

Gode resultater for miljøet
Den samlede indvirkning af nutidens batteriproduktion på miljøet kan siges at være ret beskeden, idet den i øjeblikket ligger på et niveau, der er 80-90 % renere end produktionen af dieselolie. Og med elektriske køretøjer er den nuværende miljømæssige "tilbagebetalingstid" mindre end et år, når vi taler erhvervskøretøjer. Det er den tid, der kræves for at generere så meget energi, som der forbruges ved produktion og levetidsdrift af systemet.

Miljøaspektet ved den eldrevne mobilitet er et af de hotteste emner i lastbilindustrien i dag. Mens debatten fortsætter med uændret hast, er det vigtigt at tage et øjeblik til at reflektere over fakta og myter omkring elektriske lastvogne og deres grønne profil.