Tilbringer du en stor del af arbejdsdagen uden for førerhuset? Når du indsamler affald, henter varer og leverer eller udfører en handling, der kræver mere end bare kørsel af lastbilen? Vil du gerne have en lastbil, der giver dig et sikkert og effektivt arbejdsmiljø, når du arbejder uden for førerhuset?
Se nærmere på nogle af Volvo FL-løsningerne nedenfor.
Vælg luftaffjedring, hvis du skal tilpasse dig forskellige højder. Den elektronisk styrede affjedring (ECS) styrer luftaffjedringens niveauregulering via kontakter på instrumentbrættet eller en kontrolboks. Lasthåndtering bliver lettere og hurtigere.
Chassiset kan tilpasses specielt til særlige opgaver, f.eks. renovationslastbiler og kraner. Komponenter såsom brændstof- og AdBlue-tankene kan flyttes for at optimere chassiset.
Luftkvaliteten og støjniveauet er nøglekomponenter i arbejdsmiljøet omkring lastbilen. Volvo FL fås med drivliner, der enten kører på elektricitet med nul udstødningsemissioner eller Euro 6-certificeret diesel.