Uanset hvad du skal transportere, skal du bruge en lastbil med et chassis, der er bygget til at kunne klare de opgaver, du udsætter det for. Måske skal du bruge en specialfremstillet opbygning til dine opgaver. Vi kan skræddersy dit chassis, så det bidrager til din succes, med komponenter og systemer, der med garanti vil fungere driftssikkert i mange år fremover. Dette er arbejdsredskaber, du kan regne med.
Uanset om du kører med høj hastighed eller skal manøvrere hen til en læsserampe, er Volvo FM et præcisionsværktøj, der hjælper dig med at gøre arbejdet ordentligt. Du kan få en lastbil med fuld luftaffjedring til både interregionaltransport og anlægskørsel. Og køreegenskaberne med Volvo Dynamisk Styring er svære at overgå.
Volvo FM fås som trækker med lav vægt til kørsel på veje eller med langt chassis og op til fem aksler – klar til at håndtere en avanceret opbygning. Og begge begynder med det samme chassis-koncept. Det gør Volvo FM til en særdeles alsidig lastbil. Du kan bygge den efter dine specifikationer.
Tung last? Intet problem. Volvo FM er designet til høje akseltryk. Uanset om du vælger bladaffjedring eller luftaffjedring, kan forakslen klare op til 10 ton på en enkelt aksel. Og 20 ton, hvis der er to foraksler. Det kan hjælpe dig med at forbedre din indtjening, og det gør det lettere at håndtere tunge eller ujævnt fordelte laster.
Brug akslen, men kun, når det er nødvendigt. Med tandemakselløft kan den bageste trækkende aksel kobles ud og løftes, når du har læsset af. På samme måde som med en løbeaksel forbedrer dette lastbilens venderadius, giver mindre dækslid og reducerer brændstofforbruget.
Transporterer du tung last? Du kan få en lastbil med fem aksler direkte fra fabrikken. Du får din lastbil hurtigere og reducerer tilpasningsomkostninger. Og du får en lastbil leveret som fuldt ud helbilsgodkendt. Du får også en fuld Volvo-garanti og vores eftermarkedssupport, hvilket kan reducere dine driftsomkostninger i det lange løb.