Trucks

Bygget til at lave noget

Volvo FMX-chassis

Uanset om du kører på vej eller i terræn, har du brug for et chassis, der er bygget til at kunne holde til lidt af hvert – dag efter dag. Du har sandsynligvis en opbygning, der er specialfremstillet til dine opgaver. Vi kan skræddersy dit chassis, så det bidrager til din succes, med komponenter og systemer, der med garanti vil fungere driftssikkert i mange år fremover.

Uanset om du kører i en mine eller leverer til travle byggepladser, er Volvo FMX et præcisionsværktøj, du kan regne med. Du kan få en alsidig lastbil med en bageste luftaffjedring specialfremstillet til anlægskørsel eller en lastbil med bladaffjedring, som kan klare store belastninger på akslerne. Og køreegenskaberne med Volvo Dynamisk Styring er svære at overgå.

Volvo-chassiset giver dig fleksibiliteten til at bygge en lastbil til alle typer opbygninger og alle typer transportopgaver. Du kan få din Volvo FMX, nøjagtigt som du vil have den. Din Volvo Trucks-forhandler kan hjælpe dig med at skræddersy din lastbil.

Foraksler til 10/20 ton

Tung last? Intet problem. Volvo FMX er designet til høje akseltryk. Uanset om du vælger bladaffjedring eller luftaffjedring, kan forakslen klare op til 10 ton på en enkelt aksel. Og 20 ton, hvis der er to foraksler. Direkte oversat betyder det forbedret produktivitet.

Tandemakselløft

Brug akslen, men kun, når det er nødvendigt. Med tandemakselløft kan den bageste trækkende aksel kobles ud og løftes, når du har læsset af. På samme måde som med en løbeaksel forbedrer dette lastbilens venderadius, giver mindre dækslid og reducerer brændstofforbruget.

Mere om tandemakselløft

Fem aksler – direkte fra fabrikken

Transporterer du tung last? Du kan få en lastbil med fem aksler direkte fra fabrikken. Du får din lastbil hurtigere og reducerer tilpasningsomkostninger. Og du får en lastbil leveret som fuldt ud helbilsgodkendt. Du får også en fuld Volvo-garanti og vores eftermarkedssupport, hvilket kan reducere dine driftsomkostninger i det lange løb.

Oplev Volvo FMX's fulde potentiale

Tal med din forhandler om at skræddersy din Volvo FMX.