Trucks

Lad ikke terrænet stoppe dig

Ekstrem mobilitet med Volvo FMX

Når vejen er dækket af mudder eller sand, er den eneste måde at undgå problemer på at bevæge sig fremad. En trækkende foraksel med ATC (Automatic Traction Control) og op til 300 mm frihøjde sørger for, at du kan gøre netop det. På en Volvo FMX med akselkonfigurationen 4×4, 6×6, 8×6 eller 10×6 indkobler funktionen automatisk forakslen, lige præcis når der er brug for den, og kobler den ud, når der ikke er. Volvo FMX fås med en lang række ekstrafunktioner, der gør livet lettere i ujævnt terræn.

Trækkende foraksel

Du kan få Volvo FMX med en trækkende foraksel i 4×4-, 6×6-, 8×6- eller 10×6-konfiguration – hvis du vil være sikker på, at vanskeligt terræn ikke stopper dig. Den trækkende foraksel er monteret for at give lastbilen en bedre tilkørselsvinkel. Den er designet til at være stærk og strømlinet. Sporstangen bag akselbjælken er integreret, så den robuste akselkåbe er køretøjets laveste punkt, og frihøjden med fuldt læs bliver betydeligt bedre.

Luftaffjedring bagtil

Vores bageste luftaffjedring til anlægslastbiler giver dig op til 300 mm frihøjde. Fjederkomponenter, luftbælge og stabilisatorer er placeret oven på drivakslen. Og resultatet? Du får bladaffjedringens frihøjde og luftaffjedringens komfort og effektivitet. Det optimerede bagakseltryk på alle aksler betyder bedre vejgreb. Luftaffjedring betyder også færre vibrationer i lastbilen. Det giver øget komfort og højere gennemsnitshastighed, og dét øger din produktivitet (med 5-10 km/t i vores tests). Og færre skader på grund af vibrationer betyder øget driftstid.

Klar til at køre

Når du skal sætte i gang op ad en stigning, kan bakkestartshjælp holde lastbilen stille i en skrå vinkel, mens der opbygges moment i drivlinen. Hvis du skulle sidde fast, kan du bruge I-Shift-funktionen Rock Free til at vippe lastbilen frem og tilbage ved at pumpe gaspedalen, indtil lastbilen kommer fri.

Autohold i alle retninger

Brems din lastbil til fuldstændig standsning, hvorefter Autohold-funktionen holder den på stedet, indtil du beder den om at flytte sig. Og det virker, uanset om du vil fremad, bakke, starte nedad eller op ad bakke – eller på fladt underlag.

Chaufførsupportsystemer 

Kørsel med én pedal i krævende terræn

I-Shift-funktionen terrænbremse giver dig mulighed for at klare krævende terræn ved lave hastigheder ved at styre både motorgas og hjulbremser kun med speederen. Du behøver ikke at røre ved bremsepedalen, og du kan stoppe din lastbil med et hjul placeret oven på en sten uden at glide af.

I-Shift

Skal du ud i terrænet?

Kontakt din forhandler for at skræddersy en lastbil, der kan køre dig hele vejen.