Trucks

Volvo Trucks opnår yderligere fremgang i brændstofeffektivitet og ydeevne på sine kraftige drivliner

| 3 min
Volvo Trucks introducerer flere vigtige nye opdateringer til sine 11 og 13 liters Euro6 motorer, der lykkes med at levere kombinerede fordele ved at reducere brændstofforbruget og samtidig forbedre køreegenskaberne.
Volvo Trucks opnår yderligere fremgang i brændstofeffektivitet og ydeevne på sine kraftige drivliner
Med disse seneste forbedringer af vores gennemprøvede drivlineteknologi, kan de drage fordel af denne unikke kombination af brændstofbesparelse og opgraderede køreegenskaber

“Reduktion af brændstofforbruget er afgørende for alle transportvirksomheder, men særligt dem med fjerntransportdrift. Samtidig vil de have øjeblikkelig adgang til høj ydeevne. Med disse seneste forbedringer af vores gennemprøvede drivlineteknologi, kan de drage fordel af denne unikke kombination af brændstofbesparelse og opgraderede køreegenskaber,” siger adm. direktør Peter Ericson hos Volvo Danmark A/S.

“Bedste brændstofpræstation nogensinde” på velkendt testrute
Volvo FH med I-Save, der allerede er kendt for sit lave brændstofforbrug, får også de samme opdateringer på motor og drivline. I 2020 opnåede den under en brændstoftest på Green Truck Award-testruten nord for München, Tyskland, “best ever” med et brændstofforbrug på 22,7 liter pr. 100 km og en gennemsnitshastighed på 80,35 km/t. Adskillige uafhængige fagpressetests i Frankrig i år har bekræftet den førende brændstofydelsesposition. Nu kan rekordtallene forbedres yderligere.

“Vi har allerede mange udtalelser fra vognmænd, der bekræfter det lave forbrug af Volvo FH med I-Save. Så vi er virkelig spændte på, hvordan de nye forbedringer af drivlinen vil gøre Volvo FH med I-Save endnu mere brændstofeffektiv, hvilket direkte bidrager til en bedre bundlinje for vores kunder. Salget af de nye opdaterede drivliner er allerede startet,” forklarer adm. direktør Peter Ericson.

Finjustering, der giver væsentlige forbedringer
Da I-Shift første gang blev lanceret i 2001, bekræftede Volvo Trucks sin stærke tro på et koblingsbaseret transmissionssystem som det mest effektive design til automatisk gearskift. Siden da er mere end en million lastbiler blevet solgt globalt med I-Shift-teknologi. 

De betydelige forbedringer på køreegenskaberne, der nu tilføjes, opnås af den nye måde, hvorpå I-Shift gearkassen interagerer med motoren. Den opdaterede I-Shift bruger en ny gearskiftestrategi, der ikke kun giver hurtigere skift, men også giver en jævnere og mere harmonisk køreoplevelse.

Det lavere brændstofforbrug opnås gennem reduceret friktion i motoren og en optimeret forbrændingsproces. Motorens drejningsmoment er automatisk styret af den opdaterede I-See software, som optimerer motorens ydeevne ved at tage hensyn til vejens topografi forude og køretøjets vægt.

“Volvo-ingeniørerne har i den grad formået at bringe væsentlige nye forbedringer til en allerede sofistikeret drivline. Selvom det er lidt for tidligt at dele de nøjagtige tal, kan vi sige, at vores felttest med kunder er meget lovende,” fortsætter adm. direktør Peter Ericson.

Volvo Trucks planlægger at blive fossilfri
Volvo Trucks mål er, at elektriske lastbiler vil stå for halvdelen af salget i 2030, og ti år senere - i 2040, skal alle solgte Volvo-lastbiler være fossilfrie. Forbrændingsmotoren vil fortsat spille en rolle, og forbedret effektivitet fra disse nye fremskridt i drivlinerne er en vigtig måde at bidrage til at sænke CO2-emissionerne.

“Vi er forpligtet i henhold til Paris-aftalen om klimaændringer, og vi fokuserer på at sænke CO2-emissionerne i forbindelse med godstransport på vej,” konkluderer adm. direktør Peter Ericson.

LINK til højtopløselige billeder.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Sanne Rindholm
Marketing- og kommunikationsansvarlig
E-mail: sanne.rindholm@volvo.com

Tlf.: +45 61 82 78 84

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.