Volvo FH Aero og Volvo FH16 Aero er designet til effektiv kørsel ved høje hastigheder, og det gælder, uanset om du vælger el-, gas- eller dieseldrivline. Ud over den nye aerodynamiske, forlængede front og CMS kamerasystemet kan de nye skivebremser med friløb samt de forbedrede I-See- og velkendte I-Save-funktioner spare dig for energi og reducere din CO2-udledning endnu mere.
I-See optimerer hastighed, gearskift, udrulning og motorbremse på den specifikke rute, når du kører med aktiveret fartpilot. Den forbedrede I-See-funktion tager nu også højde for kommende topografi, sving, rundkørsler og trafikinformation i realtid. Det betyder, at du kan bruge fartpiloten i endnu flere situationer til at forbedre brændstofeffektiviteten, når du først er på vej.
Opdag I-See
CMS kamerasystemet omfatter tre kameraer. Fjernelsen af sidespejlene resulterer i forbedret direkte udsyn, da der ikke er nogen spejlhuse, der blokerer for dit udsyn. CMS kameraovervågningssystemet forbedrer udsynet bagud yderligere i regn og dis og minimerer forstyrrelser forårsaget af direkte sollys. Alt sammen medvirker det til en bedre chaufføroplevelse.
Udover at forbedre aerodynamikken forbedrer CMS kameraovervågningssystemet også udsynet under både gode og under udfordrende forhold. Nattefunktionen hjælper chaufføren under mørke forhold, og overvågningstilstanden lader chaufføren se uden for lastbilen, selv når gardinerne er trukket for.
Glæd dig til de lange ture og nyd ægte kvalitetstid i dit førerhus. Det intuitive chaufførinterface, det nye infotainmentsystem samt lydsystemet giver en behagelig oplevelse, uanset om det er under kørsel eller hvile. Alt hvad du behøver lige ved hånden.
* Den faktiske brændstoføkonomi afhænger af flere faktorer, bl.a. kørehastighed, anvendelse af fartpilot, køretøjsspecifikation, last, topografi, chaufførerfaring, køretøjets vedligeholdelsesstand samt vejrforhold.
De viste funktioner er muligvis ikke standard eller tilgængelige for alle udstyrsniveauer og drivlineversioner.